• WE LIVE IN TIME nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • DE ELENDIGE (1998) udgår fra Netflix 31. maj

  • PARADISE Serie på Disney+

  • Mere end 500 af de anmeldte film kan ses på FILMSTRIBEN.DK fx MIN MORMORS MILLIONER

  • FREUD'S LAST SESSION nu på Viaplay udover filmstriben.dk og dvd

  • SIROCCO OG VINDENES VERDEN på dvd og filmstriben.dk

  • TEMA BIBELFILM fx Jesus - GUDS SØN - på DRTV

Filmbrug

15.11.2007

Terabithia - et hemmeligt land

Af: Fiona Stewart
Kontrasterne mellem lys og mørke bliver sammenvævet i filmen, hvor to børn skaber det hemmelige kongerige Terabitha.

Hver dag, før han tager bussen til skole, tager Jess sine slidte joggingsko på og løber rundt på området omkring huset, hvor han bor sammen med sine forældre og fire søstre. Jess' familie er fattige, og som den eneste dreng i familien har han en række pligter, han skal gøre hver dag, før han går i skole. Forholdet til faren er spændt, og han får aldrig ros eller opmuntring. Skolen er et sted, som indebærer flere bekymringer. Jess bliver mobbet af de andre drenge i klassen, fordi han går i søsterens lyserøde joggingsko, og hele skolen lever i frygt for Janice, som tilbringer frikvartererne som vagt uden for toiletterne for at tage entre fra de yngste børn.

Jess' flugt fra virkeligheden, er hans evne til at tegne, og han finder trøst i en verden af figurer og historier. En dag ændres hans liv, da pigen Leslie flytter ind i naboejendommen.

Leslie er enebarn, og forældrene er forfattere. Leslie løber hurtigere end Jess og har en livlig fantasi. Efter en lidt misforståelse i begyndelsen, bliver Jesse og Leslie venner og tilbringer lange eftermiddage i skovene ved floden, hvor de skaber det hemmelige kongedømme Terabithia. I Terabithia hæver de sig over al modgang og regerer frygtløst. Hændelserne afspejler det, de oplevede i den virkelige verden. Da der sker en frygtelig ulykke, finder Jess ud af at håndtere tab og skyld ved at bruge styrken fra den figur, han har udviklet som konge over Terabithia.

Walden Medias hjemmeside erklærer, at de gerne vil erobre fantasien og tænde nysgerrigheden. Med tidligere film som Narnia: Løven, heksen og garderobeskabet og Charlottes tryllespind har de fået ry for at producere tankevækkende, familievenlige film. "Terabithia - et hemmeligt land" skuffer ikke på nogle af disse områder, selv om filmen lider af, at den fejlagtigt er blevet markedsført som eventyrfilm. Sandheden er, at det mere er en børneudgave af filmen "Stand By Me" ("Sammenhold"). Historien foregår i samme amerikanske område. Hver aften, når de har fri fra skole og forældres autoritet, har børnene muligheden til at opdage, hvem de er, og forsøge at finde sin plads i verden. Når det gælder Jess og Leslie fører denne frihed til frembringelsen af et eventyr drevet af fantasi, hvor den uventede konsekvens bliver alt for reel.

Det ser idyllisk ud, men "Terabithia - et hemmeligt land" præsenterer ikke en romantiseret version af barndommen. Filmen forsøger ikke at undgå den barske verden, Jess og Leslie bor i. Den behandler mobning, spændinger i familien, død og tab uden at gå på kompromis, selv om det nogle gange bliver emotionelt manipulerende. Villigheden til at konfrontere virkeligheden har sine rødder i en underliggende tro på, at det gode vil vinde over det onde. Historien viser, at verden er et ondt sted, hvor tilfældige ulykker fører til død, anger og ubesvarede spørgsmål, men det er også stedet for ualmindelig skønhed, hvor menneskelig fantasi ikke kender nogen grænser. Tung kost i en familiefilm? Muligvis, men børn er mere robuste, end vi somme tider gør dem til, og vi gør dem en bjørnetjeneste ved kun at vise dem en udvandet version af virkeligheden. Desuden viser denne film, at den verden, vore børn befinder sig i i skolegården sandsynligvis er langt mere rå, end vi forestiller os.

Indtil Leslie kommer ind i Jess' liv, er han en ensom dreng. Han var lukket ude af de andre drenge i klassen og foragtet af de ældre søstre. Hans yngste søster, May Belle, er hans nærmeste ven. Den eneste, som forstår hans kunstneriske evner, er musiklæreren frøken Edmonds.

Leslie lærer Jess, at fantasien ikke behøver at undertrykkes til fordel for "alvorlige" ting. En dag på skolen bliver Jess fanget af hendes beskrivelse af dykning i dybt, blåt vand og skinnende lys. Senere opdager han, at Leslie aldrig har dykket, og spørger, hvorfor hun har løjet i sin stil. Hun svarer, at det at opdigte noget er anderledes end at lyve og peger på, at han ikke altid har set det, han tegner. Over floden i skoven skaber de det magiske land Terabithia sammen, og der opmuntrer hun ham til at bruge sin fantasi og udvikle evnerne som tegner. Hendes råd, om at "lukke øjnene og holde sindet åbent", står i stærk kontrast til farens påbud om at "komme ud af fantasiverdenen og gøre, som han siger". Leslie repræsenterer for Jess den afgørende fase i livet, som vi bevæger os bort fra uden videre at acceptere familiens vaner og til at begynde at vælge, hvordan vi vil leve vores liv.

Det, som hindrer denne film i at blive en forudsigelig kamp mellem fantasi (hurra!) og hårdt arbejde (fy!), er Leslies pludselige død, da filmen nærmer sig slutningen. Jess har taget imod frøken Edmonds impulsive invitation til at komme med på museum. (For øvrigt er dette den eneste scene, som er lidt vanskelig at sluge for et moderne publikum. I vor tid med samtykkeskema fra forældre og retningslinjer for beskyttelse af børn er det utænkeligt, at en lærer inviterer en elev med på museum en dag). Turen til museet er ispænende for Jess, og han kommer hjem, fuld af undren over de farver og den skønhed, han har set. Så snart han kommer ind i huset, opdager han, at noget ikke er, som det skal være. Familien venter i stuen, ængstelige for, hvor han har været, og forvirrede over nyheden om, at svingtovet over floden gik i stykker, så Leslie faldt i døden. Nyheden rammer Jess som en knytnæve. Han orker ikke at tro på, at mens han har nydt en dag sammen med frøken Edmonds, døde Leslie alene i floden, og han vender rundt. Da han senere løber ud i skoven, finder faren ham senere og omfavner ham for første gang i filmen, måske for første gang i mange år. Jess åbner for sine følelser om skyld, vrede og en følelse af bebrejdelse, og faren finder til sidst ud af, hvordan han kan kommunikere med sin søn. Det viser sig, at selv i døden har Leslie bragt lys i mørket.

Kontrasterne mellem lys og mørke bliver sammenvævet gennem hele filmen. Jess' hjem bliver altid vist som et mørkt sted, hvor en fattig familie kæmper for at få enderne til at nå sammen og leve respektabelt. I kontrast til dette lever Leslies åbne og liberale forældre i et hjem fuldt af lys og farver. Det ser ud til, at hver eneste gang, vi ser Leslie, stråler hun af lys og liv. Dette skyldes meget den gode skuespilpræstation af AnnaSophia Robb, men det er helt klart også brugt af instruktøren som en måde til at vende vores opmærksomhed mod kontrasten mellem hendes frie og kreative liv og Jess' families stræben efter at være gode.

Pointen er mest åbenlys i scenen, som udspiller sig i kirken. Menigheden synger "The Old Rugged Cross" (I det fjerne jeg skuer), og Leslies opmærksomhed fanges af sollyset, som funkler gennem det farvede glasvindue. Atmosfæren er varm og lys. På vej hjem diskuterer børnene deres forhold til tro. Leslie hævder, at hun er glad for, at hun tog med i kirke, og at "alt det der med Jesus egentlig er interessant". Hun finder beretningen om Jesu død og opstandelse smuk, mens May Belle (Jesses søster) insisterer på, at det kun er skræmmende, og at det underbygger, at man skal tro på Bibelen, for ellers vil Gud fordømme én til helvede. Det tror Leslie ikke på, hun tror, Gud har travlt med at holde verden gående. Hun kan ikke forene sin tro på en kærlig Gud med May Belles fordømmende Gud. Hun finder det interessant, at "du må tro på det, og du hader det - mens jeg ikke tror på det og synes, det er smukt". Denne samtale får ekstra brod og relevans for Jess efter Leslies død. Han tynges af tanken om, hvad der kan være sket med hende efter døden. Det er faren, som hjælper ham med at komme frem til et svar ved at sige: "Jeg ved ikke alt, men jeg ved, at han ikke ønsker at sende den lille pige til helvede."

Paradokset med en Gud, som både er fuld af kærlighed og fordømmelse, er ikke noget, vi kommer til at forstå ved at se en film om to børn, som opdigter et fantasikongerige, men der er noget i Leslies væsen, som minder om Johannes' udsagn om Jesus, at han var "fuld af nåde og sandhed" (Johannesevangeliet 1,14). Leslie er en historiefortæller, som væver sandhed og frihed ind i sine opfindelser, og gennem dét bringer hun lys og ynde ind i andre menneskers liv. Selv om hendes liv var kort, bevirkede det, at dem, hun kom i berøring med, fik et bedre livsindhold.

Filmen er kommet på dvd.

Kilde: Damaris.no - oversat til norsk af Anne Solfrid Brennhovd




Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*

Alle filmbrug


Sirocco og vindenes verden

Sirocco et le royaume des courants d'air

Adventure, Animation, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år, Filmstriben.dk

Af: Søren Lodberg Jensen 03.05.2025

En billedskøn og melankolsk animationsrejse ind i [mere]


Hvad er en film og tro-aften?

Filmbrug, TEMA film og tro-aftener

Af: Christian Thomsen 23.04.2025

En filmaften ud fra kirke eller missionshus kan væ[mere]


Nu eller aldrig - samtaleguide

Nyheder, Filmbrug, TEMA film og tro-aftener

Af: Film og tro 23.04.2025

Intro og spørgsmål til en film og tro-aften med dr[mere]


Min mormors millioner

Lahn Mah

Drama, Komedie, Filmstriben.dk

Af: Rasmus Kiilerich Breindahl 08.04.2025

Sjov og gribende drama om familiegenerationer og r[mere]


The Promise - samtaleguide

Nyheder, Filmbrug, TEMA film og tro-aftener

Af: Film og tro 05.04.2025

Intro og spørgsmål til en film og tro-aften med "T[mere]


Blackkklansman - samtaleguide

Nyheder, Filmbrug, TEMA film og tro-aftener

Af: Film og tro 22.03.2025

Intro og spørgsmål til en film og tro-aften med fi[mere]


Kærlig hilsen, Hilde

In Liebe, Eure Hilde

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 12.03.2025

Under anden verdenskrig bliver Hilde fra Berlin fo[mere]


Risen - samtaleguide

Nyheder, Filmbrug, TEMA film og tro-aftener

Af: Film og tro 07.03.2025

Intro og spørgsmål til en film og tro-aften med på[mere]


Origin

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk

Af: Christian Thomsen 21.02.2025

Historien bag tilblivelsen af Isabel Wilkersons bo[mere]


Jesus Revolution - Samtaleguide

Nyheder, Filmbrug, TEMA film og tro-aftener

Af: Film og tro 14.02.2025

Intro og spørgsmål til en film og tro-aften med "J[mere]


The Holdovers - samtaleguide

Nyheder, Filmbrug, TEMA film og tro-aftener

Af: Film og tro 14.02.2025

Intro og spørgsmål til en film og tro-aften med dr[mere]


Freud's Last Session

Drama, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 27.12.2024

En fiktiv samtale i 1939 mellem Freud og C. S. Lew[mere]


Munken og geværet

The Monk and the Gun

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Komedie, Filmstriben.dk

Af: Henrik Højlund 12.12.2024

Instruktøren fra det lille land Bhutan, Pawo Choyn[mere]


Perfect Days

Drama, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 01.11.2024

En midaldrende mand lever af at gøre toiletter ren[mere]


We Live in Time

Drama, Romance, Filmstriben.dk

Af: Christian Thomsen 30.10.2024

Tobias og Almut har styr på livet og er lykkelige.[mere]

Viser resultater 1 til 15 af 606
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer