Svære sandheder

Af: Sprint Aagaard Korsholm
En skrubhysterisk hadefuld kvinde og hendes meget forskellige familie for fuld udblæsning!

SMERTE OG VREDE 

Vi er i et britisk, nutidigt arbejderkvarter. Pansy (Marianne Jean-Baptiste) lever med sin mand og deres 22-årige søn Moses (Tuwaine Barrett) ikke langt fra Pansys lillesøster Chantelle (Michele Austin), der har sine to døtre i tyverne boende hjemme. Alle er mørke i huden, og den for afrikanske kvinder så typiske latterfyldte og højttalende samværsform stråler frem flere steder undervejs.

To søstre, to verdener
Chantelle er frisør, og hjemme udfolder hun og de to døtre megen glæde og latter. Pansy er syg, hendes mand er blikkenslager og forsørger familien, mens Moses er en ganske overvægtig ung mand uden arbejde, men med stor interesse for flyvning (via computerspil og bøger). I det hjem er der absolut slet ingen glæde og latter. Pansy oplever livet som én lang kamp mod stort set alle andre. Hun indleder voldsomme skænderier med alle (fx en ekspedient, en læge og en mand på en parkeringsplads) og overøser dem med nedladende hadefulde ord. Hendes to mænd hjemme har for længe siden lært at undgå samtaler med Pansy – der er meget få ord i filmen fra Moses og hans far. Til gengæld fyldes hjemmet af Pansys skælden ud på dem og hendes endeløse beklagelser over alle andre mennesker og den måde, de hele tiden med vilje irriterer hende på. Pansys eneste forbundsfælle er Chantelle – men heller ikke hende lader hun komme tæt på.

Tovejs pindsvin
For mig at se, illustrerer Pansy med grotesk tydelighed det, jeg kalder et tovejs pindsvin: det har pigge, der vender udad, men samtidig lige så mange, der vender indad. Så hver gang, hun støder ind i et andet menneske, giver det smerter til begge. De indadvendte pigge er årsagen til dette fænomen, men vi skal langt hen i filmen, før vi får en anelse om, hvor disse pigge kommer fra. Ikke overraskende er det hendes opvækst, der udstyrede hende med disse pigge. De fleste mennesker lærer at få brodden knækket af på mange af den slags pigge. Men Pansy har dem desværre stadig, og hendes liv er derfor fyldt med smerte og vrede.

Kærlighed trods alt
Chantelle prøver ihærdigt at overbevise sin søster om, at hun er elsket. Det er en meget krævende og utaknemmelig opgave, som hun ikke desto mindre stædigt holder fast ved. Det er filmens lyspunkt: at hun (og et stykke hen ad vejen også hendes døtre) fastholder kærligheden til familiens pindsvin, selv om hun stikker dem.

Usædvanlig film
Filmen er usædvanlig på flere måder. Pansys evne til at starte voldsomme verbale slagsmål med alt og alle er vældig underholdende i al sin velspillede groteske sorte humor og er i en særklasse, hvor jeg ikke mindes noget, der virkelig matcher. Samtidig er hun også virkelig velspillende i forhold til at vise den angst, smerte, håbløshed og ensomhed, der ligger bag vreden. Dette er virkelig ikke en feel good-film, selv om der faktisk er både gode grin og rørende scener af kærlighed undervejs. Og så ender den fuldstændig brat uden nogen form for forsøg på at samle de efterhånden mange løse tråde, filmen har rullet ud for os. Filmen går simpelthen bare i sort midt i en scene: slut! Eller vel rettere: ”Tænk selv videre: hvad kan der ske nu?”

Jeg giver den 4 stjerner: Dels fordi den behandler et meget alvorligt og derfor vigtigt fænomen i menneskers liv, og dels fordi Pansy og Chantelle spiller så godt sammen.

Filmen er tilladt fra 7 år, vel fordi der hverken er vold eller sex - og fordi de små nok ikke helt forstår Pansys gloser. Men lad være med at vise den for børn: den er for de fleste af dem meget voldsom og følelsesmæssigt uforståelig.

Filmen er kommet på dvd.

---