Storm

Af: Carsten Riis Jensen
Familiefilm om mobning og udholdenhed uden de store filmiske overraskelser. En væsentlig hovedrolle spilles af hunden Storm.

Instruktøren Giacomo Campeotto er manden bag de tre film om Tempelriddernes skat, og han kan sit håndværk, når det gælder familiefilm. I hans seneste film, "Storm", handler det først og fremmest om mobning. 12-årige Freddie bliver mobbet rigtig meget i skolen, men alting forandrer sig, da han møder hunden Storm, som ejes af en rigtig "krejler" ude på landet.

Det viser sig, at hunden har helt usædvanlige evner: Den kan nemlig løbe lige så stærkt som en væddeløbshund, og da Freddie møder en klub for netop sådanne hunde, tager handlingen for alvor fart. Men Freddie må gå så gruelig meget igennem, før han kan stille sig på sejrsskamlen med hunden.

Det mest bemærkelsesværdige ved filmen "Storm" er sådan set udpenslingen af mobberiet. Der bliver ikke lagt fingre imellem. Birollerne spilles af bl.a. Kirsten Lehfelt og Gordon Kennedy. Meget tyder dog på, at de har fået rollerne for at give filmen et "folkeligt", humoristisk præg.

Der er som sådan tale om en ganske god familiefilm. Vores mindste herhjemme, på 8 år, brød sig dog bestemt ikke om scenerne, hvor Freddie bliver mobbet. Som sådan handler den om modgang i livet, og den handler om at rejse sig og kæmpe for sandheden. Også selv om man faktisk selv har været med til – som i Freddies tilfælde – at lave ballade: Freddie stjæler nemlig til at begynde med hunden, men betaler efterfølgende for den. Dog ikke lige så meget, som ejeren vil have – og så har vi naturligvis balladen. Og det ender med, at Freddies far (som selvfølgelig er en rar og lidt fraværende politimand) må tage affære, så alt ender godt.

"Storm" er en fin familiefilm om gode værdier, men ikke en, vi som familie får lyst til at se igen og igen.

---