Spor af livssyn i film

Af: Bjørn Hinderaker
Vi må spørge efter hvilke menneskesyn og virkelighedsopfattelser, der ligger til grund for budskaberne og værdierne i filmene.

Vi går ofte i biografen eller ser tv uden at tænke specielt på, hvad vi ser. Vi "kobler fornuften fra" for at lade os rive med af den gode fortælling eller de gode virkemidler. Desværre kobler vi også ofte troen fra og lader os rive med af filmens egne budskaber om virkeligheden, værdier og det gode liv. Vi sluger livssyn som undergraver vores tro i stedet for at "gøre enhver tanke til lydig fange hos Kristus" (2 Kor 10,5).

Vi må tage tanker og ideer alvorlige. Det er vigtigt både for ikke selv at blive påvirket og fanget af dem, men også for at forstå vores samtid bedre og for at kunne formidle Bibelens gode budskab på en forståelig og relevant måde. Det var det, Paulus formåede i Athen, hvor Kvinden Damaris kom til tro (se Apostlenes Gerninger 17).

Film kan analyseres på flere plan. De kan analyseres æstetisk, hvor vi ser på de kunstneriske sider ved filmen, eller de kan analyseres etisk ud fra, hvilke værdier og hvilken moral, der kommer til udtryk. Dette er vigtige ting, men vi må være lige så optaget af de filosofiske og tankemæssige sider ved filmene. Vi skal ikke først og fremmest spørge efter, hvilken slags moral filmen giver udtryk for, men vi må spørge efter ideerne: f.eks. hvilke menneskesyn og virkelighedsopfattelser, der ligger til grund for budskaberne og værdierne.

"Film påvirker os så stærkt, fordi de møder det overordnede behov – i krop, fornuft og følelse – som mennesket har for at finde betydning og mening med livet. Film, som fortællinger, bærer i sig værdier og livssyn på en lignende måde, som de gamle myter gjorde det for folk før i tiden. De modellerer gennem dramaet, hvordan livet burde eller ikke burde leves, og de knytter vore livserfaringer sammen på en meningsfuld måde." (Brian Godawa, manuskriptforfatter og filmanalytiker).Hvad er livssyn?

Livssyn kan defineres som mere eller mindre sammenhængende svar på livsspørgsmål, eller mere eller mindre sammenhængende, mere eller mindre bevidste opfattelser af livet, som indebærer værdier, menneskesyn, virkelighedsforståelse og tro.

Når vi taler om livssyn i moderne film, tænker vi ikke først og fremmest på specielt religiøse eller bevidst missionerende film. Vi hævder, at enhver film, bevidst eller ubevist, tydeligt eller underforstået, er funderet på et livssyn. Vores opgave er at sætte navn på disse livssyn på en sådan måde, at vi bliver bevidst om dem og kan forholde os mere konstruktivt og kritisk til mediebudskaberne.

Hvorfor afdække livssyn?

• Afsløre budskaberne! Film- og tv-mediet er en afgørende påvirkningsfaktor i det moderne samfund. At afsløre hvilket livssyn, der ligger bagved gør, at vi bedre forstår påvirkningen.
• Øge filmglæden! At opdage livssynet bag en film hjælper os til at forstå filmen på et dybere plan og giver større seerglæde.
• Træne vurderingsevnen! At se livssynet som ligger til grund for filmen gør, at du lettere kan vurdere positivt og negativt.
• Hjælpe formidlingen! Det hjælper til at knytte konstruktivt og intelligent til ved andres tro.

Kort beskrivelse af nogle aktuelle livssyn i dag
Her følger en kort beskrivelse af nogle aktuelle livssyn. Dette for at give indhold til næste del, hvor jeg peger på spor af disse:

Helt kort kan vi sige, at teismen (fra theos, græsk: Gud) står for den gamle jødiske-kristne skabertro (og tæt på islam), hvor mennesket ses som skabt "i Guds billede", som noget mere end dyr, og samtidig under Gud.
Naturalismen ser verden som et lukket system af årsag og virkning. "Naturen" er alt som findes, inklusive mennesket.
Nihilismen (af latinsk nihil, nul) hævdes af mange at være naturalismens logiske endestation, hvor vi må benægte alle objektive værdier eller objektiv mening.
Eksistentialismen er optaget af tilværelsens fortvivlelse, og hævder, at hver enkelt af os selv må give tilværelsen mening og værdi.
Humanismen (humanitas: latinsk for det menneskelige) tror på mennesket som universets målestok og ser optimistisk på livet. Mennesket ses som godt og ædelt, og selvrealisering bliver livets mål.
Østlig monisme er fremtrædende i mange nyreligiøse bevægelser, og er troen på en dybere åndelig enhed frem for virkelighedens mangfoldighed. Målet bliver at løsrive sig fra den ydre illusion om mangfoldighed (maya) og søge tilbage til kilden (Brahman).
Postmodernisme er ofte det kendemærke, som kan sættes på nutidens åndsklima, hvor vi er ophørt med at tro på "sandhed", men leger med sprog og eksperimenterer med identiteten.

Spor af livssyn i moderne film
Her følger en kort liste med eksempler på, hvilke slags livssyn vi finder i moderne film. Der er selvfølgelig meget mere som kan (og bør) siges: Dette blot ment som en appetitvækker, fortsæt selv jagten.

Teisme (jødedom, kristendom og islam) står for troen på Gud, som har skabt universet og holder det oppe og som har skabt mennesket i sit billede. Mening og moral er forankret i en personlig Gud.

Eksempel: Les Misérables/De elendige (1998): Troen på en god Gud ligger tydeligt bag fortællingen. Den okkulte gyserfilm "Rosmary’s Baby" (1968) kan siges at bygge på en kristen virkelighedsforståelse (hvor Gud og Satan opleves som realiteter) – selv om budskabet og værdierne ikke er kristne!

Naturalismen kan beskrives som troen på, at naturen er alt, hvad der findes, og at den er styret af ubrydelige love.

Eksempel: "Cast Away" (2001) – hvor helten er helt overladt til sig selv i et naturalistisk univers. Skæbnen har overtaget Guds rolle.

Nihilisme (sml. Nietzche) vægtlægger livets meningsløshed, og at der ikke findes moralske standarder over mennesket selv. Mennesket selv står frit til at skabe sin egen moral.

Woody Allens film synes at reflektere (bl.a.) dette. I "Mord og andre misforståelser" (1989) sættes mange forskellige livssyn op mod hinanden. Filmen ender betegnende nok med, at den jødiske (eksistentialistiske) filosof tager sit eget liv. I thrilleren Seven (1995) forklarer morderen, at ved at fornægte moralske absolutter, har vi ikke længere nogen autoritet til at komme med moralske domme eller fordømme grusomhed. Argumentet repræsenterer en skarp samfundskritik!

Eksistentialismen lægger vægt på virkelighedens fortvivlelse ("angst") og paradokser: "Vi er dømt til at være fri." Den ydre virkelighed har ingen mening; mening og værdier er noget, som skabes indefra af dig og mig.

Eksempler på mening må skabes af mennesket: I "Mord og andre misforståelser" hævder den jødiske filosof (som rigtignok begår selvmord), at det er vor evne til kærlighed, der giver mening i et koldt og ligegyldigt univers.

Eksempler på hvordan følelser/intuition sættes over fornuft: Dette er temaet i de fleste moderne romantiske film, se f.eks. "Titanic" (1997). ("Just move me. Don´t think.")

Humanismen tror på det ædle og gode menneske som alle tings mål. Oplysning og selvrealisering er ofte centrale motiver.

Vi kan bruge Døde poeters klub (1989) som eksempel: Læreren fremholder, at da der ikke er et liv efter graven, må vi "gribe dagen", kaste unødvendige hæmninger overbord og hver enkelt af os realisere vort potentiale.

Postmodernisme er vanskelig at definere. Her er der tale om livssyn, som fornægter alle livssyn (metafortællinger). Gennemgående tema er troen på, at der ikke findes nogen objektiv virkelighed eller mening, alt er bare "fortællinger", som vi fortæller hinanden for at skabe verden, som vi ønsker den.

Eksempel på brud med traditionelle fortællinger: "Pulp Fiction" (1994) introducerede en ny, ikke-lineær fortællestil, en blanding af stilarter, en verden uden absolutter.

Eksempel på dekonstruktion: Shrek (2001) er en historie som dekonstruerer, blander og parodierer de klassiske eventyr, vender op og ned på alt det kendte og ender med, at den smukke Fiona forvandles til en trold. Alligevel afspejler filmen rigtig mange traditionelle eventyrværdier (det indre er vigtigere end det ydre, sand kærlighed er vigtigere end magt).

Eksempel på blanding af virkelighed og fantasi: "Cairos røde rose" (1985), hvor helten træder ud filmlærredet og ind i heltindens liv. Dette ses måske allertydeligst i The Matrix (1999), hvor temaer som virkelighed, identitet og kundskab tematiseres tydeligt.

Den østlige monisme (sådan som vi finder den i hinduismen) står for troen på, at virkeligheden egentlig er én, og at vore distinktioner og skæl er en illusion ("maya"). Jeg er ét med universet, og livet går ud på at finde tilbage til denne enhed.

Eksempel: "Livets små mirakler" (1996): Hovedpersonen rammes af et lyn og får overnaturlige evner. Det forklares ved, at alt består af energi, og hemmeligheden er at "danse" med denne energi.

Østlig dualisme (f.eks. taoismen) står for troen på, at virkeligheden består af to modsatte kræfter, gode og onde.

Eksempel: Kampen mellem "lys" og "mørke" i filmserien "Star Wars". Vi må måske spørge, om det er den samme "kraft", der står bag både lys og mørke, både det onde og det gode. I så fald antydes der en dybere monisme (se ovenfor).

New Age, nyhedenskab står for troen på, at universet består af usynlige kræfter, som vi gennem hemmelig indsigt og magiske ritualer kan kontollere. Indvielse i denne kundskab giver oplysning, giver magiske evner og skaber harmoni. Neopaganismen ønsker at fremme naturens feminine, sanselige kaos, og opfatter jøde-kristne værdier som patriarkalske, kontrollerende og livsfornægtende.

Eksempel: Chocolat (2000): En enlig mor (med rødder i gammel mayakultur) truer freden i en lille landsby ved at byde på chokolade midt i kirkens fastetid. Chokoladen, symbolet på de forbudte lyster, bliver sakramentet for den nye frigørelse fra den patriarkalske, livsfornægtende og undertrykkende kirke.

Ressourcer
Aadnanes, Per M.: Livssyn. (Oslo: Universitetsforlaget, 2002). En norsk standard bog på området.

Cook, David E: Tro på avveier (Oslo: Lunde, 1999). En populær bog skrevet af en skarp tænker.

Pollard, Nick: Knap så svært – at vidne til tiden. (København: Credo Forlag 2005). En let læst og praktisk bog om evangelisation af grundlæggeren af Damaris. Livssynsanalyse, eller "positiv dekonstruktion" indgår som en væsentlig del af tilgangen.

Sire, James: Verdensbilleder. (København: Credo Forlag 1991).

---