Soul on Fire

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen
I 1987 blev 9-årige John O'Leary 100 procent forbrændt. Han var en fighter, så han overlevede takket være støtte fra familie, sygehuspersonale og andre. Det gik ham godt, men i 25 år kæmpede han med lavt selvværd.

HVERDAGENS HELTE TRÅDTE TIL 

En velfungerende familie rammes hårdt, da den 9-årige John O'Leary bliver voldsomt forbrændt. Lægerne har næsten opgivet ham, men han kæmper sig tilbage til livet - mærket af branden. Det er et plot, der er brugt i flere film, og det fungerer ofte godt. Det gør det også her. "Soul on Fire" bygger på John O'Leary selvbiografi On Fire. Han siger selv, at formålet med bogen og filmen ikke er, at han skal fremstå som en helt, men han ønsker at hylde alle de helte, der støttede og hjalp ham på sygehuset og under genoptræningen. Og dem, som senere anerkendte ham, som han var, med ar og handicaps efter branden.

Kamp for at blive noget
Familien O'Leary er kristen. Det fremgår klart, men kun i enkelte scener. I sin ungdomstid lever John et vildt liv med en del alkohol. Det er hans måde at blive en del af flokken. Men han har nogle mål, som han forfølger. Han beviser blandt andet, at man godt kan bygge huse, selvom fingrene stort set er væk. En spejderleder spørger ham, om han vil fortælle en lille gruppe piger om ulykken og vejen tilbage til livet. Det bliver indledningen på en foredragskarriere, hvor han blev til inspiration for tusindvis af mennesker, både gennem den inspiration, hans eget liv giver, og gennem hans kristne vidnesbyrd.

Det første, John efter ulykken spurgte om ved hjælp af stavetavle, var: "Hvorfor mig?" Og moren kunne kun sige: "Jeg ved det ikke." Lidt senere er der en scene, der siger en del om filmens holdning. John spørger sin mor: "Skal jeg dø?" Hans mor tøver: "Det er ikke op til mig," svarer hun. "Det er op til dig. Ønsker du at dø?" Nu er det John, der tøver. Til trods for smerten og skammen svarer han: "Jeg vil leve." "Godt," siger hans mor. "Så må du tage Guds hånd, og så må du kæmpe, som du aldrig har kæmpet før."

Heltene omkring John
En af de mere overraskende helte, som kommer John til hjælp, er den berømte Jack Buck, som er speaker på det stadion, hvor baseballholdet St. Louis Cardinals hører hjemme. John er en brændende fan af the Cardinals, og en dag sidder Jack Buck ved hans seng. Han får senere stor betydning for Johns kampvilje. Mod slutningen kommer John O'Leary med en hyldest til Jack Buck for at være en af de helte, der støttede ham: "For at komme igennem livets modgang må vi have en grund til at kæmpe, der er større end alle de udfordringer, vi står overfor. Grunden til min kamp er enkel. Gud kræver det. Min familie fortjener det. Verden mangler det. Jack lærte mig at sige ja til alt i livet. Det gode og det dårlige. Og ved I hvad? Det ja ændrede mit liv til noget positivt. Og at leve sådan vil ikke kun ændre jeres liv positivt, men livet for dem, der er heldige nok til at kende jer. Vi har fået ét liv. Få dit til at betyde noget."

Der er en vej
Film som denne fortæller, at hvis der er vilje midt i ulykken og modgangen, så er der også en vej - forudsat at man ikke står helt alene. Det kunne let blive for sentimentalt, men det sker heldigvis ikke. Skuespillerne er velvalgte, og vi kan identificere os med karaktererne, men det lykkes ikke helt at få dybde i personerne. Det er ikke kamp og mørke alt sammen. Hygge og humor viser os, at familien også efter ulykken har det godt.

Kan ses på Blockbuster.dk

---