Sophie Scholl - de sidste dage

Af: Thomas F. Moesgaard-Christensen
Af: 03
Troen på Jesus Kristus som herre, drev Sophie ud i illegal sabotage under anden verdenskrig. Hun tages på fersk gerning af nazisterne.

... OG DØDEN EN VINDING

"Jeg forstod, at hun [Sophie Scholl] var samme alder som jeg, og jeg forstod, at hun blev henrettet det samme år, jeg begyndte at arbejde for Hitler. Og i det øjeblik gik det virkelig op for mig, at det var ingen undskyldning at være ung, og at det måtte have været muligt at finde ud af, hvad der egentlig foregik." (Traudl Junge)

I de seneste år har den tyske filmindustri på forskellige måder og efter lang tids tøven endelig forsøgt at behandle det måske mørkeste kapitel i landets historie; nemlig opblomstringen af Hitlers nationalsocialistisme og den lange 2. verdenskrig, der kom i dens følge. "Der Untergang" blev en overraskende succes, også i Danmark, hvor den blev den mest sete europæiske film nogensinde med over 300.000 solgte biografbilletter. Filmen omhandlede Hitlers allersidste dage i Førerbunkeren i Berlin og var et rystende portræt af en mand, et land og en ideologi i stærk opløsning. Forvirrede og rådvilde måtte Hitlers nærmeste stå tilbage som lammede tilskuere, da nederlaget var uundgåeligt, og Hitler selv valgte at tage sit liv.

"Der Untergang", der ligesom "Sophie Scholl" blev Oscarnomineret som bedste udenlandske film, baserede sig på de dagbøger, Hitlers sekretær Traudl Junge skrev under sit årelange ophold i Førerbunkeren. Hun var 21 år gammel, da hun i 1942 fik ansættelse som sekretær, og længe forholdt hun sig kun som tilskuer til de rædsler, hun blev vidne til. Som portrætfilmen om hende fra 2002 fortæller (og som ”Der Untergang” citerer), var det først da hun senere blev bekendt med Sophie Scholls historie, at hun forstod, at alle mennesker bærer et medansvar for det, der sker omkring dem, og det var her, Traudl Junge måtte erkende sin deltagelse i Hitlers Nazityskland. Sophie Scholl var 21 år, da hun blev henrettet for landsskadelig virksomhed.

Historien om Sophie Scholl er på mange måder en film, der virker stærk på en kristen tilskuer. For Sophie Scholl var netop selv drevet af sin tro på Kristus Jesus som den herre, hun ville tjene. Det var her hun fandt sit brændstof til den indignation der drev hende ud i illegal sabotage og modarbejdelse af Hitler, hans regering og hans nazisme. Det, hun sammen med sin broder og flere andre begik, var dybt ulovligt og livsfarligt i en tid, hvor demokrati og medmenneskelighed var tilsidesat for ondskab og vanvid.

Man spørger uværgerligt, nærmest tvivlende sig selv om da ikke filmen romantiserer lidt over Sophies natur og styrke til også – da hun tages på fersk gerning – at tale magthaverne imod. Men Rothemunds film forholder sig ganske loyalt til de forskellige vidnesbyrd om hende, der findes. Sophie Scholl var måske ikke stærk selv – hvilket et par scener antyder – men hun fik styrke og tro til at stå fast, selv da den nazistiske overdommer og inkarnerede retfærdighedsforståelse flyves ind fra Berlin for at dømme i hendes sag.

Selvom retssagen mod Sophie, hendes bror og en kammerat, der sammen udgjorde modstandsgruppen "Hvide Rose", på mange måder er filmens naturlige klimaks, fungerer "Sophie Scholl" bedst i de scener, hvor den fremragende Julia Jentsch i titelrollen spiller over for Gestapomanden Robert Mohr. Mohrs opgave er først at knække hende, men senere - da Sophie indrømmer sin skyld og dog står fast på sit - at overtale hende til at se nationalsocialismens fortræffeligheder. Han er repræsentanten for et system, der tilbyder en hel og forvrænget pakke: Sejr, en ideologi og et formål med livet. Sophie Scholl repræsenterer en personlig kristen tro og en etik, der taler om værdighed, tilgivelse og medmenneskelighed. Det er Mohr, der rykkes i samtalerne – ikke Sophie. Til sidst, i sympati med denne bemærkelsesværdige kvinde, vil han gøre, hvad han kan, for at redde hendes liv. Men Sophie afviser, da det vil kræve, at hun dermed frasiger sig sandheden – som for hende er troen.

Sophie Scholl går i døden for sin sag. Hun går til sin død med en tro på friheden og det godes sejr og med en forankring i det kristne håb.Man må som magelig sofakristen anno 2006 spørge sig selv, hvordan man dog selv ville have teet sig i hendes situation. Eller – sat på spidsen – om man er villig til at dø for sin tro og for sandheden. Kristus selv døde for Sophie Scholl, og han døde for os. Hvor langt er vi villig til at gå i tjeneste for ham? Filmen er fremragende og fortjener ros og et stort publikum.

Læs mere: Dietrich Bonhoeffer var en præst der som Scholl gjorde modstand mod nazisterne. Han henrettedes i 1945, men hans bøger står stadig stærkt. Hans klassiker Efterfølgelse udkommer i en ny udgave i sommeren 2006 på Credo Forlag og kan varmt anbefales.

Filmen er kommet på dvd.

Læs om Sophie Scholl og Traudl Junge

---