Porno og erotik

Af: Sprint Aagaard Korsholm
Porno kan virke vanedannende. Lær derfor at sætte grænser.

Porno og erotik - hvad siger ordbogen
Hvad kan Nudansk Ordbog hjælpe os med, når vi skal definere en "pornografisk film" (i almindelig tale: pornofilm)?

pornografi [pånogra'fi] subst. -en fork. porno
billeder el. fortællinger med seksuelt indhold som skal virke ophidsende.
pornografisk [påno'grafisk] adj. -, -e
med et seksuelt indhold der skal virke frækt el. ophidsende - pornografiske blade og film

Men pornofilm er ikke den eneste måde, filmmediet kan skildre det seksuelle. Det kan også gøres på den "erotiske" måde:
erotik [ero`tik] sb. -ken
seksuel kærlighed ? pornografi

Nudansk Ordbog siger altså, at erotik er forskellig fra pornografi - men hvor går grænsen?

Bogen "Patter, pik og penge" - der handler om pornoficeringen af vores liv - vælger at bruge Isabel Allendes definition: "Erotik er, når man bruger en fjer - pornografi er når man bruger hele kyllingen."

Her siges, at en forskel kan være, at to film godt nok begge skildrer det seksuelle forhold mellem mennesker, men mens den pornografiske film udpensler det fysiske, så antyder den erotiske film det bare. Begge dele kan være pirrende (en fjer kildrer jo) - men de har hver sin udtryksmåde.

Og så er det nok ellers rigtig meget op til det individuelle skøn, hvornår en film er pornografisk, og hvornår den er erotisk.

Sex og samspil
Det seksuelle er så stor en del af de fleste menneskers liv, at skal film skildre et helt menneskeliv, må det seksuelle naturligvis inddrages. Spørgsmålet er bare, hvordan det gøres.

For mig som kristen går den vigtige grænse ikke mellem porno og erotik - den går mellem sex og samspil. Forstået på den måde, at nogle film ønsker at skildre sex for det seksuelles egen skyld - for at pirre seerne, mens andre film skildrer noget seksuelt som et led i at beskrive samspillet mellem to mennesker. Førstnævnte slags film udsender dårlige vibrationer: de fremmer pornoficeringen af os - fremmer det, at sex løsrives fra det kærlige samspil mellem to ægtefæller og i stedet gøres til en teknik, en salgsvare, et forbrugsgode, et vanedannede narkotika, der skal prøve at dulme tomheden i vort inderste.

Sidstnævnte film kan fremme noget positivt og konstruktivt: de kan beskrive, hvordan det seksuelle er et af flere elementer i kærlighedens samspil mellem to.

For mig går grænsen ikke mellem hvor stort et areal nøgen hud, der vises, eller hvilke fysiske handlinger der beskrives, (bortset fra, at der naturligvis er fysiske handlinger, der under alle omstændigheder ikke bør vises, fx vold og incest). Grænsen går ved, om det vises for at vise sex eller for at vise samspil. En samlejescene kan skildres sobert og smukt på film (om end jeg har set meget få eksempler) - og et fuldtpåklædt par kan illustrere liderlighed i værste pornostil.

Selvfølgelig skal det gøres rigtig dygtigt, hvis man skal vise nøgne kroppe i seksuelt samspil, uden at det bliver sex for det seksuelles skyld. Men det kan lade sig gøre.

Hvordan i praksis?
Rigtig mange af os (og her er der vist ingen forskel på kristen og ikke-kristne) tiltrækkes af det pirrende. Nogle tiltrækkes af den rå porno, andre af den erotiske films beskrivelse af "det søde" sidespring. Der er i hvert fald ikke mange af os, der forbliver upåvirket af den slags scener. Det præger os - bevidst eller ubevidst. Derfor skal vi prøve at sortere i, hvad vi udsætter os selv for. Det er rigtig svært med den filmkultur, der er fremherskende i dag. Det pornografiske kan pludselig komme væltende ind i de mest besynderlige sammenhænge. Det er altså ikke nok at undgå at se pornofilm og decideret opreklamerede erotiske film. Det kan komme midt i en dansk tv-serie en weekendaften mellem 20:00 og 21:00. Det er uheldigt og besværligt - men vi må prøve at forholde os aktivt til det. Hjemme hos os har vi altid fjernbetjeningen tæt på - så kan man da slå over på teksttv og lytte sig frem til, hvornår der skiftes til næste (forhåbentlig ikke pornografiske/erotiske) scene.

Den enkelte persons grænser er naturligvis meget forskellige. Min kone reagerer på én type scener - jeg reagerer på en anden type (og så er der nogen, vi begge to reagerer på). Vi må hver især finde vores grænse. De vigtige testspørgsmål for mig er: hvad vil filmen med denne scene? og hvad gør denne scene ved mig?

Kun hvis begge spørgsmål (ikke bare det ene af dem) kan besvares med noget godt, er det ok for mig at se denne scene.

Selvfølgelig opbygger man en vis "næse" for, hvilke film og tv-serier, det er bedst at gå udenom. Men for mange af os er spørgsmålet vel ofte: hvor meget skidt kan vi "sluge" for at se en film, der i øvrigt er ret god? Og min private "gallupundersøgelse" siger, at vi sluger mere og mere for hvert år, der går. Jeg mærker det også på mig selv: jeg ryger ikke op i sofaen over scener, som jeg for nogle år siden helt sikkert havde dømt til teksttv! En betænkelig udvikling. For jeg er jo ikke blevet immun over for sceners påvirkning. De kan stadig vække den indre svinehund, ligesom de kunne før. Pornoficeringen breder sig i det danske samfund - også i de film, vi ser. Og vi præges af det.

Løsningen
Hvad er løsningen? Slet ikke at se andet end Disney-tegnefilm og Søren Ryge? Nej, det er det vel ikke, selv om nogen drager denne konsekvens: de undgår alt, hvad der kunne indeholde de skadelige scener. Al respekt for den holdning. Men de fleste af os vil nok ikke så gerne smide barnet ud med badevandet: vi vil gerne bevare al det positive i filmene og kunne glæde os over det.

Løsningen er nok blandt andet bevidstgørelse: vi skal tænke over og snakke sammen om, hvad de og de scener gør ved os. Ikke bare dukke hovedet lidt, sænke blikket, synke en gang og så gå videre. Lad os se det i øjnene: hvad har vi lige set? Og hvad gjorde det ved os? Og hvis vi har set noget, som vi skammer os ved at sætte ord på - mon så ikke det er ret tydeligt, at grænsen er overskredet?

Det kan være "løsningen" (så langt som der kan findes en sådan) på spørgsmålet om: hvad er det ok at se, og hvad er det skadeligt at se?

Men der er som nævnt også et andet problem: vi skal ikke alene undgå at blive udsat for scener, vi ikke ønsker at se - vi skal også takle fristelsen til at se scener, der klart er skadelige. Det er et meget stort og seriøst problem - men man kan sige, at her er problemet ikke at se forskel på godt og skidt (som denne artikel handler om), men om at bekæmpe lysten til at se noget skidt. Jeg vil ikke komme nærmere ind på den del af problematikken, men det hele hænger sammen: den indre svinehund pirres af de scener, der kommer i "almindelige" film, og det gi'r en anledning til at få en øget trang til den endnu grovere vare, som de deciderede porno/erotiske film leverer. Mange er begyndt med de "forholdsvis uskyldige" seksuelle pirringer i film og er endt som dybt afhængige af rendyrket porno på film eller på nettet! Porno kan virke vanedannende i lige så høj grad som alkohol og narkotika!

Filmsex for dummies
Skal jeg skære det helt groft ud (velvidende at vi er forskellige, og at grænserne derfor er forskellige) skal det være: alle film og tv-serier, hvor det pornografiske/erotiske er hovedmotivet - drop dem! Alle andre film og tv-serier: vær bevidst, vær kritisk - spørg dig selv og de andre seere: "Hvad gør det her ved mig?" og "Hvorfor vises det her - hvad er filmens mening med det?"

---