Philomena

Af: Peter E. Nissen
Af: 05
En fremragende film om kvinden Philomena og en journalists jagt efter Philomenas bortadopterede søn. En tænksom film, som bør ses af alle kristne.

MEN STØRST AF DEM ER KÆRLIGHEDEN
Historien om den irske kvinde Philomena, som ved hjælp af journalisten Martin Sixsmith genfinder sin tabte søn, er baseret på en virkelig historie, som tidligere er blevet udgivet i bogform.

I forbindelse med en fyring tager Martin sig et nyt job med at skrive en bog om Philomena, som fik frataget sin søn i et irsk katolsk nonnekloster i 1950'erne. Hun fik ham uden for ægteskabet, og derfor måtte hun overdrage ham med henblik på bortadoption. Hun vil i en sen alder gerne finde ham igen, og en TV-station giver dem mulighed for at rejse til USA for at lede efter ham til gengæld for en historie. Vi følger den spændende dialog mellem de to vidt forskellige personligheder, efterhånden som de lærer hinanden bedre at kende på rejsen.

Philomena repræsenterer den stærke, troende kvinde, som har brug for at forsone sig med fortiden. Klostret repræsenterer en hårdhjertet katolsk praksis, som fremstår umenneskelig og hyklerisk. Martin repræsenterer den veluddannede og kyniske journalist, som også har sine problemer med fortiden, herunder den katolske tro. Han kommer på mange måder til at repræsentere vores tids kritiske spørgsmål til kirken for dens behandling af mennesker - ikke mindst i forhold til seksualitet. På den måde bliver den lille historie - Philomenas og Martins rejse for at finde sønnen Antony - til den store historie, hvor tidsånden af i dag går i dialog med kirken. Det giver filmen en dybde, som gør den værd at beskæftige sig med, og den bør faktisk ses af alle kristne, som tager deres tro alvorligt.

Filmen stiller spørgsmålet om, hvorfor kirken kan være så hård i sin lære og praksis, når det kommer til seksuel udfoldelse. Philomenas barnlige tro og ydmyghed fremhæves over for nonnernes (kirkens) hårdhed. Da hun selv fastholder og bruger sin tro som en styrke hele vejen igennem, bliver hun det vidnesbyrd om Guds nåde, som Martin og omverdenen kan tage til sig, mens klostret primært kommer til at fremstå som afstumpet. Hendes tro gør også sin positive virkning på den kyniske Martin. For kristne og kirken bør det give stof til eftertanke.

Seksualitetens kræfter (herunder homoseksualitet) fremstår som positivt og naturligt, og her skal man være kritisk opmærksom på filmens ideologiske ærinde. Vi lever i en tid, hvor følelser og frihed til at realisere sig selv - også seksuelt - betragtes som det vigtigste for et lykkeligt liv. Men Martin repræsenterer på mange måder også denne ideologis fallit. Filmen giver gennem Philomenas vidnesbyrd et bud på en vej fremad i kristen ånd.

Filmen er ikke nogen action-film, men det fremragende skuespil holder den fint sammen. Både Judi Dench og Steve Coogan spiller mesterligt. Det er en film som skal ses, når der er tid til eftertanke og reflektion. Den er fyldt med humor, og det er en nødvendig balance til det svære tema. Den er særdeles velegnet til en filmaften og kan godt vises for ældre teenagere. Men det er ikke nogen børnefilm.

---