Notre-Dame i flammer

Af: Christoffer Winther West
Fortællingen om, hvordan Notre-Dame katedralen i Paris brændte, men er det virkelig interessant for danskere? Det tvivler anmelderen på! En sært uvedkommende historie.

EPOS ELLER ELENDIGHED? 

Filmen "Notre-Dame i flammer" er kort fortalt historien om, hvordan der gik ild i den store franske katedral, og hvordan brandfolkene kæmpede for at slukke ilden og redde klokketårnene og de vigtigste relikvier. Når det så er sagt, er der dog flere lag, og vi møder også flere personer. Ingen bliver dog rigtigt en hovedkarakter, og ingen bliver heller ikke rigtig skurk - og det skal man være opmærksom på. For selvom filmen følger de faste Hollywood formler, kan manuskriptet ikke helt leve op til den ellers pæne produktionskvalitet. Filmen er baseret på den sande historie, og selvom mange personlige vinkler helt sikkert er skildret sandfærdigt, så er det gjort med så stor nationalfølelse og klassisk fransk patos, at selv Charles De Gaulle ville være stolt!

En velfortalt historie
Historien i Notre-Dame er rigtig fint fortalt, castet er generelt troværdigt, og replikkerne er ikke overdrevne. Effekterne er flotte - med udtagelse af en enkelt tåkrummende CGI-sekvens. Selv filmens product placement er smagfuldt udført. I og for sig er dette ikke overraskende, da instruktøren Jean-Jacques Annaud er et stort navn med mange succesfulde film bag sig. Derfor må man også sige, at historien i sig selv er flot og smagfuldt fortalt. Men den indeholder ikke troværdige personportrætter, da persongalleriet ikke rigtigt udvikler sig, og det er dermed vanskeligt at finde noget og nogen at identificere sig med. For slet ikke at tale om, at der ikke er nogen overraskelser, da vi så det hele i nyhederne, da det skete.

Men hvad med Gud?
På papiret er det en historie om den måske mest ikoniske kirkes brand, men i praksis handler den mere om brandfolkene og deres indsats. Der bliver dog flere gange nikket til den katolske arv og vigtigheden af de relikvier og kulturskatte, som kirken har. Det er passende og afmålt og fylder uden af være det, historien handler om. Ligeledes er historien fortalt meget pænt, og censuren på 11 år er næsten for højt sat. Der er stort set ikke nogen, der dør eller kommer til skade - og der er hverken blod eller bandeord. Men det handler stadig om en meget farlig brand, og der er nok heller ikke nogen tvivl om, at det vil være hård kost for de fleste 7-10-årige.

En god historie?
Nej, på ingen måder, og det er tilmed også en frygtelig irrelevant historie. Det er en film, som de fleste ikke rigtig kan have noget imod, men som andre heller ikke rigtig vil holde af. For den har absolut ikke noget potentiale til at blive hængende i ens sind efter visningen. Den har selvfølgelig et publikum, og da det er en fransk produktion, fristes man til at sige, at den skulle være blevet i Frankrig. Men når det så er sagt, så vil de fleste frankofile, eller andre, der elsker Notre-Dame, nok synes, at filmen er ok. Især hvis man allerede har set aftenens afsnit af Barnaby eller har frekventeret Netflix.

Filmen er kommet på dvd og blu-ray.

---