Nattergalen

Af: Henrik Højlund
Et sammenstød mellem den moderne verden, som et kinesisk barn vokser op i, og så den verden, hun møder, da hun kommer ud på en længere rejse tættere på naturen med sin bedstefar.

FORSKELLIGE MILJØER
Sammenfaldet mellem filmen "Nattergalen" og H. C. Andersens eventyr af samme navn findes ikke kun i titlen. Filmens historie udspilles i Kina ligesom i eventyret. Og historien kan meget let ses som en udlægning af H. C. Andersens eventyr.

Mange har forstået eventyret som romantikeren H. C. Andersens prædiken om det enkle, naturlige liv, symboliseret ved den naturlige og frie nattergal, kontra et liv, der er baseret på den moderne teknologis landevindinger, symboliseret ved den mekaniske nattergal. For nu at sige det meget kort og noget forenklet.

I filmen er denne forskel tydeligt tematiseret.

Filmen handler om sammenstødet mellem den moderne verden, som et kinesisk barn vokser op i i Beijing, i et yderst velhavende hjem, hvor alt lægger sig til rette for barnets tarv, og så den verden, hun møder, da hun kommer ud på en længere rejse med sin bedstefar til en form for før-moderne Kina, hvor livet leves tættere på naturen med større langsomhed, færre bekvemmeligheder, mere tid.

Vi følges med bedstefar og barnebarn fra den hektiske millionby Beijing til et bedårende smukt og roligt landdistrikt. Bedstefarens nattergal i et bur følger med og udgør også i filmen det symbolske omdrejningspunkt for temaet. Vejen ender ikke på landet, men tilbage i byen er ingen de samme længere. Alle er blevet klogere, og forsoninger har fundet sted.

Det er en smuk lille film, men ikke voldsomt dybsindig. Den bevarer på sin vis barnets blik. Som i eventyret. Derfor tenderer den også til at blive lovlig enkel. Og man kan spørge, om den hælder mod noget nostalgisk idylliserende over for det enkle liv på landet. Et liv med bøfler, rismarker og landsbyen samlet i smuk samdrægtighed om det store fællesbord.

---