HVORNÅR ER MAN HJEMME?
I filmen "Minari" møder vi en koreansk familie, der i 1980'erne flytter til Arkansas fra Californien for at starte en gård, og mens gården og livet på landet er den helt store drøm for familiens far, Jacob (Steven Yeun), så er det på ingen måde en ønskesituation for resten af familien. Konen Monica (Yeri Han) er ikke imponeret. Hun har forladt sine venner og den økonomiske tryghed - og nu har de tilmed fået en time til det nærmeste hospital. Hvilket ikke er uden betydning, da deres yngste barn, sønnen David (Alan S. Kim) har dårligt hjerte. Som plaster på såret flytter Monicas mor (Yuh-Jung Youn) ud på gården til dem, og på en underlig måde er hun med til at bygge bro og skabe vækst i et fysisk og metaforisk goldt landskab.
Kirken, troen og fællesskabet
"Minari" behandler mange kristne temaer, men er ikke en forkyndende film. Den fortæller ikke en troshistorie, men fordi den løst tager udgangspunkt i instruktørens barndom, skildrer den også den tydeligt kristne kone, Monica, og hendes mands småskøre kristne hjælper, Paul (Will Patton). Ligeledes er den fyldt med kristen symbolik, men også med referencer til gammel folkeovertro og moderne ateisme. Fælles for det hele er, at historien skildres med dyb respekt og kærlighed til kirken, som man måske skal have oplevet for helt at kunne værdsætte det. De andre kristne i familiens lokale kirke er tåkrummende racistiske, men fordi de også er omsorgsfulde og akavede, så ender de alligevel med at vise deres værd. Pointen er ikke, at religionen fremstilles som noget flot, tværtimod er pointen, at kirken og dens sognebørn får lov til at fremstå som mennesker.
En fortjent Golden Globe-vinder
"Minari" fik 6 Oscarnomineringer, 1 Golden Globe-nominering for bedste internationale film og 6 BAFTA-nomineringer, og efter at have set den, kan man næsten være overrasket over, at den ikke vandt mere end en enkelt af hver. Filmen er utroligt flot lavet, og den holder på alle tænkelige måder. Den har en god og hjerteskærende historie, et manuskript, der får det bedste frem i skuespillerne, og så er den vanvittigt flot filmet. Den visuelle side er ikke larmende, men på sin egen stille måde er den både flot og mættet af symbolik. Der er tænkt over alle detaljer, og skuespillerne leverer, hvad der sagtens kan gå hen og blive deres livs præstation. Det er solidt håndværk fra ende til anden.
Årets film?
Hvis du skal se én film i år, så kunne "Minari" være et godt bud. Det er ikke sikkert, at du synes, det er den bedste film nogensinde, og det kan helt sikkert være vanskeligt at identificere sig med personerne og det, de gennemgår. Det ændrer dog ikke på, at filmen har en exceptionel høj kvalitet og fortæller en gennemgribende god og menneskelig fortælling.
Filmen er kommet på dvd og blu-ray.
![]() |
Sirocco og vindenes verdenSirocco et le royaume des courants d'airAdventure, Animation, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år, Filmstriben.dkAf: Søren Lodberg Jensen 03.05.2025En billedskøn og melankolsk animationsrejse ind i [mere] |
![]() |
Hvad er en film og tro-aften?Filmbrug, TEMA film og tro-aftenerAf: Christian Thomsen 23.04.2025En filmaften ud fra kirke eller missionshus kan væ[mere] |
![]() |
Nu eller aldrig - samtaleguideNyheder, Filmbrug, TEMA film og tro-aftenerAf: Film og tro 23.04.2025Intro og spørgsmål til en film og tro-aften med dr[mere] |
![]() |
Min mormors millionerLahn MahDrama, Komedie, Filmstriben.dkAf: Rasmus Kiilerich Breindahl 08.04.2025Sjov og gribende drama om familiegenerationer og r[mere] |
![]() |
The Promise - samtaleguideNyheder, Filmbrug, TEMA film og tro-aftenerAf: Film og tro 05.04.2025Intro og spørgsmål til en film og tro-aften med "T[mere] |
![]() |
Blackkklansman - samtaleguideNyheder, Filmbrug, TEMA film og tro-aftenerAf: Film og tro 22.03.2025Intro og spørgsmål til en film og tro-aften med fi[mere] |
![]() |
Kærlig hilsen, HildeIn Liebe, Eure HildeBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrigAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 12.03.2025Under anden verdenskrig bliver Hilde fra Berlin fo[mere] |
![]() |
Risen - samtaleguideNyheder, Filmbrug, TEMA film og tro-aftenerAf: Film og tro 07.03.2025Intro og spørgsmål til en film og tro-aften med på[mere] |
![]() |
OriginBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dkAf: Christian Thomsen 21.02.2025Historien bag tilblivelsen af Isabel Wilkersons bo[mere] |
![]() |
Jesus Revolution - SamtaleguideNyheder, Filmbrug, TEMA film og tro-aftenerAf: Film og tro 14.02.2025Intro og spørgsmål til en film og tro-aften med "J[mere] |
![]() |
The Holdovers - samtaleguideNyheder, Filmbrug, TEMA film og tro-aftenerAf: Film og tro 14.02.2025Intro og spørgsmål til en film og tro-aften med dr[mere] |
![]() |
Freud's Last SessionDrama, Filmstriben.dkAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 27.12.2024En fiktiv samtale i 1939 mellem Freud og C. S. Lew[mere] |
![]() |
Munken og geværetThe Monk and the GunBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Komedie, Filmstriben.dkAf: Henrik Højlund 12.12.2024Instruktøren fra det lille land Bhutan, Pawo Choyn[mere] |
![]() |
Perfect DaysDrama, Filmstriben.dkAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 01.11.2024En midaldrende mand lever af at gøre toiletter ren[mere] |
![]() |
We Live in TimeDrama, Romance, Filmstriben.dkAf: Christian Thomsen 30.10.2024Tobias og Almut har styr på livet og er lykkelige.[mere] |