"Million Dollar Baby" er en af de film, man bør unde sig selv at se på et eller andet tidspunkt. Den blev fuldt fortjent overdænget med priser og vandt endda i 2005 en Oscar i alle sværvægts-kategorierne: bedste film, bedste instruktør, bedste kvindelige hovedrolle og bedste mandlige birolle.
Filmen handler om den aldrende boksetræner Frankie Dunn (Clint Eastwood), som meget modvilligt går med til at træne Margeret "Maggie" Fitzgerald (Hilary Swank). Han har ingen kontakt med sin datter, og hendes far er død, og efterhånden bliver isen mellem dem brudt, og de begynder gensidigt at kunne udfylde hullerne og savnet. Uden at afsløre for meget tager filmen godt halvvejs et markant skift, og Dunn havner i det sværeste etiske dilemma et menneske kan stå i. Hvordan skal han handle for at hjælpe Maggie? Hvilken vej er den rigtige?
Clint Eastwood, der netop er fyldt 80 år (31. maj 2010), har både instrueret, skrevet musikken og spiller den mandlige hovedrolle, og han gør det hele med stor indlevelse og passion for historien, dens karakterer og det filmiske håndværk. Han er blevet kendt for meget maskuline, actionprægede roller i Sergio Leones westerns og ikke mindst rollen som Dirty Harry, men han har gennem de senere år brilleret bag kameraet med intense dramaer som "Mystic River", "Flags of our Father", "Iwo Jima", Changeling, Gran Torino, og så selvfølgelig "Million Dollar Baby".
Men det er ikke blot "Clintens" skyld, at filmen er blevet så god, som den er. Paul Haggis (forfatter til bl.a. Crash) har skrevet et fantastisk manuskript, hvor mange stærke følelser er på spil, men de skal læses mellem linjerne. Historien kryber langsomt ind under huden på én, og man bliver suget fuldstændig ind i filmens univers, og derfor kommer det etiske dilemma i filmens sidste del også til at blive så meget stærkere. Det er altid nemt at teoretisere om den slags, men når man pludselig har følelser investeret i filmens figurer, er valget ikke helt så indlysende enkelt.
Dog kan et godt manuskript maltrakteres af de forkerte skuespillere, men det er heldigvis ikke tilfældet her. Både Morgan Freeman, som falleret-bokser-nu-alt-mulig-mand, og Hilary Swanks Maggie er fremført med en intensitet og indlevelse, der til fulde forsvarer og forklarer, at de fik hver deres oscar. Men også Jay Baruchel, der ellers efterhånden er mest kendt fra komedier ("Tropic Thunder", "Overscoring"), giver et fint portræt i birollen som den lidt småskøre og temmelig talentløse Danger Barch.
Den rent visuelle del bærer præg af Eastwoods lange filmerfaring og er et solidt håndværk med stor kærlighed til detaljer og halv-skjulte billedmetaforer. Der er ganske givet mange fine blomster at plukke der, når man ser filmen igennem anden gang og kan løsrive opmærksomheden fra historien en smule.
Som i "Gran Torino" fylder spørgsmålet om skyld og forsoning også meget i "Million Dollar Baby". Igen er det Clint Eastwoods figur, der bærer på en stor og tung bagage, og igen har hans figur et lettere anstrengt forhold til kirken. Dunn er en flittig kirkegænger, men forfølger efter hver gudstjeneste præsten med store teologiske spørgsmål om treenigheden og jomfrufødslen, mere for at irritere præsten end for at få svar. Men da Dunn står i et dilemma af dimensioner, søger han igen kirken og præsten, men denne gang for seriøst at få råd og vejledning.
Det eneste negative, jeg kan komme på at sige om filmen, er, at musikken til tider bliver lidt for patosfyldt og dominerende, men på den anden side kan den stærke historie godt bære det. Man skal også være opmærksom på, at fordi filmen handler om boksning, er der en del vold, blod og brækkede næser. Kan man leve med det, vil jeg på alle måder anbefale, at man ikke lever uden at have set Clint Eastwoods mesterværk "Million Dollar Baby".
Filmen er kommet på dvd og blu-ray.
![]() |
HereticGyser, Thriller, Filmstriben.dkAf: Christoffer Winther West 29.07.2025Hugh Grant spiller sin ondeste rolle i denne psyko[mere] |
![]() |
Kristne film på NetflixNyheder, FilmbrugAf: Film og tro 24.07.2025Seneste tilføjelse af kristne film på Netflix er ”[mere] |
![]() |
Hvad er en film og tro-aften?Filmbrug, TEMA film og tro-aftenerAf: Christian Thomsen 21.07.2025En filmaften ud fra kirke eller missionshus kan væ[mere] |
![]() |
The Shack/Hytten - samtaleguideNyheder, Filmbrug, TEMA film og tro-aftenerAf: Film og tro 21.07.2025Intro og spørgsmål til en film og tro-aften med de[mere] |
![]() |
Svære sandhederHard TruthsDrama, Komedie, Filmstriben.dkAf: Sprint Aagaard Korsholm 18.07.2025En skrubhysterisk hadefuld kvinde og hendes meget [mere] |
![]() |
Freud's Last Session - samtaleguideNyheder, Filmbrug, TEMA film og tro-aftenerAf: Film og tro 11.07.2025Intro og spørgsmål til en film og tro-aften med "F[mere] |
![]() |
The Good Lie - samtaleguideNyheder, Filmbrug, TEMA film og tro-aftenerAf: Film og tro 18.06.2025Intro og spørgsmål til en film og tro-aften med "T[mere] |
![]() |
Verdens værste menneske - samtaleguideNyheder, Filmbrug, TEMA film og tro-aftenerAf: Film og tro 10.06.2025Intro og spørgsmål til en film og tro-aften med de[mere] |
![]() |
The Giver - samtaleguideNyheder, Filmbrug, TEMA film og tro-aftenerAf: Film og tro 24.05.2025Intro og spørgsmål til en film og tro-aften med sc[mere] |
![]() |
Sirocco og vindenes verdenSirocco et le royaume des courants d'airAdventure, Animation, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år, Filmstriben.dkAf: Søren Lodberg Jensen 03.05.2025En billedskøn og melankolsk animationsrejse ind i [mere] |
![]() |
Nu eller aldrig - samtaleguideNyheder, Filmbrug, TEMA film og tro-aftenerAf: Film og tro 23.04.2025Intro og spørgsmål til en film og tro-aften med dr[mere] |
![]() |
Min mormors millionerLahn MahDrama, Komedie, Filmstriben.dkAf: Rasmus Kiilerich Breindahl 08.04.2025Sjov og gribende drama om familiegenerationer og r[mere] |
![]() |
The Promise - samtaleguideNyheder, Filmbrug, TEMA film og tro-aftenerAf: Film og tro 05.04.2025Intro og spørgsmål til en film og tro-aften med "T[mere] |
![]() |
Blackkklansman - samtaleguideNyheder, Filmbrug, TEMA film og tro-aftenerAf: Film og tro 22.03.2025Intro og spørgsmål til en film og tro-aften med fi[mere] |
![]() |
SolitudeEinveraDrama, Filmstriben.dkAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 20.03.2025En islandsk film om fåmælte og ensomme Gunnar, der[mere] |