EN PINGVIN SLADRER IKKE
Hvis man plages af indestængte følelser, kan det være en befrielse at fortælle om dem til én, der er god til at lytte, og som aldrig vil sladre om det. En sådan type er Juan Salvadore. Han er den ene af filmens hovedpersoner og er med næsten fra begyndelsen. Og han er pingvinen i filmtitlen. Den anden hovedperson er "mig" i titlen, nemlig Tom Michell (Steve Coogan), der skrev den roman, som filmen er lavet over. Romanen bygger på oplevelser, som Tom Michell havde, da han var lærer på en engelsk kostskole i Argentina i 1970'erne. Filmen bygger altså på virkelige begivenheder - hvor utroligt det end lyder.
En sarkastisk lærer møder en pingvin
"Mig og pingvinen" åbner med Tom Michells ankomst til sin nye arbejdsplads. Han skal undervise en flok forkælede overklassedrenge i engelsk. Skoleinspektør Buckle (Jonathan Pryce) orienterer Tom Michell om skolens reglement og stilfulde engelske kultur. Det hører blandt andet med, at der skal tages et udstrakt hensyn til de indflydelsesrige forældre. Alt sammen noget, der ikke passer særlig godt til Toms sarkastiske gemyt. Tidligt i filmen tager Argentinas militær magten og opretter et diktatorisk styre. Skolen lukker en uges tid, og Tom smutter til Uruguay sammen med en skandinavisk kollega for i nogle dage at undgå uroen i Buenos Aires' gader. På en bar møder Tom en skøn kvinde, som han gerne vil have med hjem på hotellet. På stranden ser de to en pingvin, som er sølet til i olie. For at gøre indtryk på kvinden, indvilliger Tom i at tage pingvinen med op på værelset, hvor de sammen gør den ren i badekarret. Kvinden fordufter, og Tom hænger på pingvinen, der følger efter ham resten af filmen.
God humor med alvor under
Pingvinen får navnet Juan Salvadore, som betyder frelser. Sammen med flere andre ting, er det noget af det, der rummer en metaforisk betydning. Mødet mellem manden og pingvinen ligner meget indledningen til My Penguin Friend, hvor der også er tale om en magellanpingvin, der er tilsølet i olie. Men der hører ligheden mellem de to film også op. "Mig og pingvinen" kaldes en komedie, og den er faktisk sjov. Men det er en stilfærdig og hyggelig humor. En pingvins fremtoning er i sig selv sjov, og den er også årsag til mange morsomme situationer. Men det er på en stilfærdig måde, som passer godt med den alvor, der også er i filmen. I forbindelse med det fascistiske militærkup rammes uskyldige af ondskab, og flere af personerne har indre dæmoner, som efterhånden dukker op til overfladen. Toms møde med de fattige i byen gør, at han bliver omgivet af venlighed, men også at der bliver brug for det mod og den omsorg, som han ikke har praktiseret i rigtig mange år.
Velvalgte skuespillere, der gør det godt, en god produktion, humor og hyggelig musik tager os ved hånden og fører os ind i nogle eksistentielle temaer, som vi har godt af at tænke over. Det er en film for voksne, men kan man lokke et par store børn med, vil der være stof til et par gode samtaler.
Filmen er kommet på dvd og kan ses på filmstriben.dk
![]() |
10 forslag til påskefilmNyheder, FilmbrugAf: Film og tro 31.03.2026Den norske hjemmeside snakkomtro.com har i 2020 la[mere] |
![]() |
Hvad er en film og tro-aften?Filmbrug, TEMA film og tro-aftenerAf: Christian Thomsen 26.03.2026En filmaften ud fra kirke eller missionshus kan væ[mere] |
![]() |
Paul, Apostle of Christ - samtaleguideNyheder, Filmbrug, TEMA film og tro-aftenerAf: Film og tro 26.03.2026Intro og spørgsmål til en film og tro-aften med bi[mere] |
![]() |
Kærlighedens gerningerBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Danske film, TEMA Film og sexAf: Sprint Aagaard Korsholm 23.03.2026To søskende, et mystisk miljø i en sekt og en forf[mere] |
![]() |
Wicked: Part 2 - samtaleguideNyheder, Filmbrug, TEMA film og tro-aftenerAf: Film og tro 10.03.2026Intro og spørgsmål til en film og tro-aften med ev[mere] |
![]() |
En lille film om kunsten at dræbeKrótki film o zabijaniuDrama, Krimi, Filmstriben.dkAf: Finn Andersen 03.03.2026En iskold film om dødsstraf og værdien af et menne[mere] |
![]() |
Kristne film på NetflixNyheder, FilmbrugAf: Film og tro 02.03.2026Seneste tilføjelse af kristne film på Netflix er "[mere] |
![]() |
Philomena - samtaleguideNyheder, Filmbrug, TEMA film og tro-aftenerAf: Film og tro 21.02.2026Intro og spørgsmål til en film og tro-aften med dr[mere] |
![]() |
En snegls erindringerMemoir of a SnailAnimation, Drama, Filmstriben.dkAf: Sprint Aagaard Korsholm 17.02.2026En usædvanlig sort humoristisk modellervoks-film f[mere] |
![]() |
En kærlighedshistorieKrótki film o milosciDrama, Romance, Filmstriben.dkAf: Finn Andersen 09.02.2026Filmserien 'Dekalog', der er lavet af Krzysztof Ki[mere] |
![]() |
Rental FamilyDrama, Komedie, Filmstriben.dkAf: Christian Thomsen 26.01.2026Brendan Fraser spiller en amerikansk skuespiller i[mere] |
![]() |
Battle of OsloBlücherBiografi/baseret på virkelig historie, Action, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrigAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 23.01.2026Oberst Birger Eriksen har 9. april 1940 kommandoen[mere] |
![]() |
Mig og pingvinenThe Penguin LessonsBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Komedie, Filmstriben.dkAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 15.01.2026Under et militærkup i Argentina i 1976 finder enge[mere] |
![]() |
Calvary - samtaleguideNyheder, Filmbrug, TEMA film og tro-aftenerAf: Film og tro 06.01.2026Intro og spørgsmål til en film og tro-aften med dr[mere] |
![]() |
Vejen over bjergeneDer PfadBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Familiefilm, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Familiefilm 11 årAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 03.01.2026En far og hans 12-årige søn er på flugt fra nazist[mere] |