Micmacs - det glade vanvid

Af: Mikael Arendt Laursen
Med en kugle i hovedet beslutter Bazil sig for at hævne sin fars og sin egen ulykke. Han kan ikke klare opgaven alene, men sammen med en flok (andre) skæve eksistenser begynder en plan at tegne sig …

Jeg vidste helt ærligt ikke, hvad jeg skulle forvente, da jeg satte mig til at se denne film, men Jean Pierre Jeunet har en forkærlighed for Audrey Tautou, og det har jeg også, så helt galt kunne det ikke gå! Med film som Den fabelagtige Amélie fra Montmartre og En lang forlovelse på sit CV har jeg tiltro til, at Jeunet forstår at skrue en god film sammen og samtidig krydre den med en tilpas dosis charmerende, fransk humor - selv uden Tautou!

Og jeg blev da heller ikke skuffet. På mange måder præsenteres vi for et univers, der minder om noget af det, som vi også møder i filmen om Amélie. Historien et kort fortalt den, at vores hovedperson Bazil en dag er uheldig at blive ramt i hovedet af en vildfaren kugle under et gadeskyderi, som han intet har med at gøre. På sygehuset vælger lægen at lade kuglen sidde, da der ellers er fare for, at Bazil ender som en grøntsag. Hjemme igen ender han hurtigt på gaden uden job, og heldigvis møder han en gruppe skæve eksistenser i et klunserkollektiv, som vælger at tage ham til sig og lade ham blive en del af deres fællesskab. Bazil beslutter sig herefter for at hævne sig på de våbenkoncerner, der har produceret den kugle, som han har siddende i hovedet, og den landmine, som tog livet af hans far mange år tidligere. Og det er bestemt ikke en kedelig eller ordinær historie, vi så bliver vidner til!

"Micmacs - det glade vanvid" er en rigtig god historie og en rigtig god film! Skuespillerne er castet flot og handlingen underholder med det ene pudsige og skæve indslag efter det andet. Samtidig rummer filmen en god portion alvor, for Bazil møder en våbenindustri, der ikke ser sig for god til at sælge til højestbydende og gerne hjælper lidt til med at holde gang i en konflikt, hvis det gavner salget. Så midt i komediens varme møder vi virkelighedens kolde alvor, hvilket historien her formår at rumme. Og Bazil og hans venner går virkelig til den i deres bestræbelser på at få skovlen under industrien! En Ole Opfinder, et slangemenneske og en pensioneret kanonkonge lader deres kompetencer komme i spil, og det er ikke kedeligt!

Mange komedier vil mere end blot at underholde, og her er "Micmacs - det glade vanvid" altså ingen undtagelse. Midt i komikken tvinges vi til at forholde os til, om storindustrien skal have lov til at varetage egne og aktionærerne interesser uden hensyntagen til andre. Og Bazils private, lille korstog får da også verdensomspændende konsekvenser i filmen. Så anbefalingen herfra lyder: lad dig underholde af denne finurlige komedie med et solidt drys af alvor! 

---