Læreren der lovede havet

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen
Den unge lærer Antonio får i 1935-36 styr på skolen i en spansk landsby. Han bruger utraditionelle metoder, som ikke falder i god jord hos alle. Og så bryder den spanske borgerkrig ud.

EN IDEALIST I MODVIND 

Filmen begynder i Barcelona i 2010. Den unge alenemor Ariadna (Laia Costa) får en underlig opringning fra myndighederne. Hendes morfar har åbenbart udfyldt nogle papirer om at åbne en massegrav, som hans far, altså Ariadnas oldefar, måske ligger i. Nu er hendes morfar på plejehjem, og svarer ikke på spørgsmål om, hvad det handler om. Han har i det hele taget aldrig fortalt om dengang. Ariadna vil opklare mysteriet og tager til Burgos i det nordlige Spanien, hvor en massegrav er blevet åbnet. Den har vist sig at rumme 135 henrettede, der nu skal identificeres med dna-test.

Ariadna i 2010 er filmens ene spor. Det andet spor er Burgos i 1935 og et år frem. Der møder vi den unge idealistiske lærer Antonio Benaiges (Enric Auquer), som ankommer til en ramponeret skole, hvor han skal undervise landsbyens børn. Filmen skifter elegant frem og tilbage mellem de to spor. Filmen bygger på virkelige hændelser og er grundig researchet.

En idealistisk lærer
Antonio investerer sig selv fuldt ud i opgaven som lærer. Da en dreng på 9 år kommer i klemme, fordi hans far er arresteret af politiske årsager, tager Antonio ham til sig, og redder ham fra dårligt selskab. Antonios pædagogik er langt forud for tiden. Dengang sagde man, at skolen skulle give eleverne et grundlag for at være gode voksne, men Antonio siger, at skolen skal give eleverne mulighed for at være børn. Han lærer børnene at respektere hinanden, selvom der er stor klasseforskel, for alle mennesker har lige meget værdi. Han giver dem udstrakt ansvar for egen læring. Og så lover han dem på et tidspunkt, at han vil tage dem med på en togtur ud til havet, som de aldrig har set. Deraf den lidt underlige titel.

Ikke populær hos alle
Antonio skriver venstreorienterede artikler i den lokale avis, og han tager korset i skolestuen ned, for skolestuen er ikke en kirke. Det bliver den indflydelsesrige katolske sognepræst vred over, men Antonio smider ham ud af skolestuen, mens eleverne ser på. Den spanske borgerkrig er på vej, og venner advarer Antonio, fordi hans pædagogiske metoder og hans politiske overbevisning er en torn i øjet på magtfulde mænd. Mens historien om Antonio og hans skole udvikler sig, bliver der krydsklippet til Ariadna, der søger i Burgos' arkiver efter oplysninger om sin oldefar og efterhånden også Antonio. Hun får blandt andet fingrene i et skolefoto, som hjælper hende på vej.

En forfærdelig periode i Spanien
Filmen bæres af fremragende skuespilpræstationer, også af børnene. Fortællingen om den idealistiske og utraditionelle lærer har vi set mange gange før, men her får den et ekstra tvist, fordi den foregår på kanten af den spanske borgerkrig. Francos hær overtager gradvist landet, og alle "røde" kommer i klemme. Francos mangeårige diktatur var så forfærdelig en periode, at Spanien stadig ikke er kommet sig over traumerne og konflikterne. Det giver denne film lidt af baggrunden for. Det er en rørende film, men den spekulerer ikke i sentimentalitet.

Konflikten mellem kirken og de "røde" i 1935-36 er kun antydet, men det er antydninger, der bestemt ikke giver kirken en positiv reklame. Sådan må det være, når en film handler om en begivenhed, hvor kirken havde en rolle, vi i dag må tage stærkt afstand fra.

Filmen er kommet på dvd.

---