Journey to Bethlehem

Af: Carsten Riis Jensen
Ungdommelig, farverig og lidt fjollet musical over Bibelens beretning om julens begivenheder, tilsat markant rytmisk musik.

UNGDOMMELIG JULEMUSICAL 

Det er smag og behag, om man kan lide musicals, og endnu mere, om man kan lide musicals bygget på beretninger fra Bibelen. Således også, om man bryder sig om at se kong Herodes, Josef og Maria, med flere, danse rundt og synge til meget moderne computerskabte rytmer.

"Journey to Bethlehem" er sådan en musical. Den bygger på Lukas' og Mattæus' beretninger om julens begivenheder, og fokuserer rigtig meget på det romantiske forhold imellem Josef og Maria.

Ung kærlighed med stærke farver
Hvis man har set den kristne Netflix-musical A Week Away, så er man godt rustet til "Journey to Bethlehem." Det er meget ungdommeligt, med fokus på både ung kærlighed og på, hvad unge tænker og føler i vores moderne tid - og altså ikke, hvad de måtte have tænkt og følt for 2000 år siden - og så er det fremført og filmet med stærke farver og markant rytmisk musik. Noget af det første, man bemærker, er, at Josef og Maria tænker og taler som unge fra vores egen tid. De er meget nutidige og moderne i deres tankegang omkring kærlighed og kønsroller. Det fungerer måske fint for netop dén målgruppe for filmen, men for mig var det et stort minus.

Der er også rigtig meget humor i filmen. Først og fremmest i præsentationen af de vise mænd fra Østerland: De er en flok lettere tumbede typer, som drikker og spiser for meget og mobber hinanden. Jeg har flere gange mødt den samme humoristiske tilgang til de vise mænd i andre film og historier, og det kan faktisk være ganske trættende!

Herodes og den bibelske beretning
Stærkest i filmen fremstår kong Herodes, spillet af den altid karismatiske Antonio Banderas. Han er god til at spille psykisk ustabil, og samtidig har de fyldt karakteren med en bid af samme humor som de vise mænd, blandt andet da han danser igennem Jerusalems gader og proklamerer, at det er fedt at være konge.

Hvad det bibelske materiale angår, er der flere udfordringer: Dels har man fjernet centrale, teologiske pointer. Maria konkluderer fx ikke, at "Jeg er Herrens tjenerinde", men hun forbliver i stedet i sin tvivl om sagens rigtighed. Og dels har man også tilføjet en ekstra karakter, nemlig Herodes' søn, som ikke bryder sig om sin fars magtsyge - og til sidst i filmen er der en lang scene, hvor det er ham, sønnen, der dukker op i stalden i Betlehem og advarer Josef og Maria, så de flygter til Egypten.

Der er undertekster hele vejen igennem filmen, også når der bliver sunget, og det er faktisk det bedste ved filmen/musicalen: Oversætteren har virkelig gjort sig umage, og sangteksterne er ikke bare gengivelser, men rent faktisk flot gendigtede og med teologiske pointer, som ender med at blive sagt bedre i de danske tekster end den engelsksprogede sang.

Alt i alt en noget blandet oplevelse. Jeg tror ikke, at "Journey to Bethlehem" bliver et hit, som folk vil se hver jul. Slet ikke. Det er for meget en nutidig, ungdommelig kærlighedsfilm, med en humor, man bliver træt af i længden.

Kan ses på Blockbuster.dk

---