Jeg hedder Ernesto

Af: Jacob Engholm Bøytler Rahbek
12-årige Ernestos familie kæmper mod militærjuntaen i Argentina. En film om idealisme og at kæmpe for noget, man har kært. I dette tilfælde både fædrelandet og kærligheden.

IDEALISMENS PRIS

Den argentinske befolkning levede under et blodigt militærdiktatur i årene 1976-1983, hvor op mod 30.000 modstandere af regimet forsvandt. Filmen "Jeg hedder Ernesto" bygger på instruktørens egen barske barndomshistorie som barn af revolutionære forældre, som kæmpede mod militærjuntaen.

I filmen følger vi Juan og hans familie, som vender tilbage til Argentina efter at have været i politisk eksil i Cuba. Familien er modstandsfolk og kæmper under hemmelige dækidentiteter mod det brutale styre. Historien fortælles fra den 12-årige Juans synsvinkel. Juan får navnet Ernesto og får lært en remse om sin falske identitet. Den skal han bruge, hvis han bliver spurgt. Filmen skildrer fint de konsekvenser, forældres idealisme kan have for både dem selv og deres børn. Særlig tydeligt bliver dette i en scene, hvor Ernestos bedstemor skændes med sin datter om, hvorvidt hun skal tage Ernesto med i sikkerhed. Bedstemoren får dog ikke held med sin kamp og må grædende efterlade Ernesto og resten af familien til en usikker tilværelse i kamp mod militærregimet.

I filmen følger vi Ernesto tæt i en hverdag, der er delt mellem et liv i frygt og det første møde med kærligheden. Som barn af revolutionen lever Ernesto og hans familie et liv under overvågning af militærjuntaen, mens det spirende forhold til Maria giver Ernesto mulighed for at flygte væk fra den farlige hverdag.

Da familien flytter til Argentina, falder Ernesto hurtigt til i det nye lokalområde, og særligt forholdet til Maria får stor betydning for ham. Som i så mange andre film følger vi en kærlighedshistorie udfolde sig sideløbende med den egentlige historie, og de to altoverskyggende elementer i Ernestos liv, krig og kærlighed, er med til at forme ham som menneske. I den forstand er filmen interessant og viser fint, hvordan livet er med til at forme en drengs opvækst og udvikling.

Historien fortælles entydigt med fokus på Juans liv, og kærlighedshistorien er rigtig meget i fokus. Det politiske aspekt, som jo er det altoverskyggende drivmiddel i forældrenes kamp, er fuldstændig fraværende i filmen, ligesom de få kampscener skildres via surrealistiske tegnefilmseffekter. Nogle vil nok mene, at dette tilfører filmen en flot filmisk og malerisk kvalitet, men på mig virker det dumt og barnligt. Men det er jo smag og behag.

Min store anke mod denne film er, at den er alt for kedelig. I historien er der masser af stof til at lave en spændende film med swung! Sådan en film er der på ingen måde tale om her, og det er naturligvis instruktørens beviste valg. Historien om Juans udvikling er i og for sig spændende nok, men ville have passet bedre som en sidehistorie i filmen. Jeg savner mere fokus på spænding, kamp og politik.

Skuespillet er dog flot, og bortset fra de tegnede kampscener, er filmen ganske godt lavet.

Filen er kommet på dvd.

---