Jane Eyre

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen
Efter en barsk opvækst på en kostskole bliver den forældreløse guvernante, Jane Eyre, forelsket i slottets herre, Mr. Rochester. En uhyggelig hemmelighed forpurrer dog kærligheden mellem de to.

Adskillige filmatiseringer er det blevet til af Charlotte Brontës klassiske roman Jane Eyre fra 1847. I denne udgave af 1800-talsfortællingen er fokus lagt på kærlighedsforholdet mellem guvernanten Jane Eyre og Mr. Rochester, der ejer slottet Thornfield Hall.

I første scene flygter Jane ud over heden, kommer til et hus langt ude i ødemarken og bliver reddet af præsten St. John og hans søstre. Rent tidsmæssigt hører det til langt senere i fortællingen, men filmens stemning er antydet. Det er en film med håb og sejre, men på en gennemgående dyster baggrund. Jane er forældreløs, men hendes tante har lovet at tage sig af hende. Tanten giver hele sin kærlighed til sin søn, som får lov til at plage og terrorisere Jane, fordi hendes plejemor anser hende for en løgner. Jane sendes på en kostskole, som drives ud fra en meget hård og lovisk kristendom. Spanskrøret bruges flittigt for at lære pigerne anger og ydmyghed. Her får Jane en veninde, Helen, der er filmens største positive kristne vidnesbyrd. Hun tror på en kærlig Gud, og fortæller Jane, at hun er elsket.

Som ung bliver Jane guvernante på Thornfield Hall. Her skal hun undervise den franske pige, Adèle. Slottets herre, Mr. Rochester, kommer hjem, og selvom han er besværlig og driller hende, forelsker hun sig i ham. Jane har ikke mødt andre mænd end sin onde fætter og den fanatiske skoleleder, så hun er som en "eva", der skal opdage kærligheden. Den stille voksende forelskelse skildres nænsomt og fint i filmen. Jane er "bare" en fattig guvernante, så hun regner med, at hun kun kan have venskab med Mr. Rochester. Men forelskelsen er gengældt, og han siger: "Hvorfor er det, som om der er bundet en snor fra mit ribben til dig, og dersom du river dig løs, vil jeg forbløde?" Da Mr. Rochester er gode venner med en anden pige - som familien tror, han vil gifte sig med - har Jane svært ved at tro på, at han mener det ærligt. Helt i tråd med filmens dystre tone viser det sig, at Thornfield Hall gemmer på en uhyggelig hemmelighed, som forpurrer kærligheden.

Filmen er meget smukt fotograferet. Der er arbejdet rigtig meget med lyset, som ofte kommer fra kerter og kaminild. Stemningen på slottet er til tider så dyster, at gyset gemmer sig bag døre og draperinger. På grund af Janes stædighed og ligefremhed rummer dialogen flere pudsige indslag.

På en måde er filmen i stil med Stolthed og fordom - men vi oplever den dybere. Den har som en undertone det kristne budskab med, omend det for en stor del er i en streng og lovisk udgave. Da Jane på et tidspunkt er fristet, sender hun et suk til Gud om at hjælpe sig. Filmens hovedtema er kærligheden mellem en mand og en kvinde, og den siger meget klart, at ægteskabet er et livslangt troskabsforhold mellem to. Hovedpersonerne er spændende personer, der skildres stærkt gennem godt skuespil.

 En film, der er værd at se for det, den er i sig selv. Hvis man efter at have set filmen ønsker at fordybe sig i Jane Eyre-universet, findes der 18 filmindspilninger og 9 tv-serier, som er baseret på romanen. Romanen regnes litterært for at være langt forud for sin tid med sit forsvar for kvindens rettigheder.

---