I Syrien

Af: Jacob Engholm Bøytler Rahbek
En familie bliver fanget i deres egen lejlighed midt i et krigshærget Damaskus. Hele filmen foregår i lejligheden.

INDESPÆRRET 

Kan en hel film foregå på en enkelt lokation? Ja, det er set flere gange, bl.a. filmen "Buried" som foregår i en kiste, eller den danske film Den skyldige, som foregår på en alarmcentral. Det samme gør sig gældende i "I Syrien", hvor hele filmen foregår i en lejlighed i Damaskus.

Vi befinder os i et krigshærget Syrien og kommer helt tæt på krigen. I lejligheden er Oum Yasan, som er familiens mor, hendes svigerfar, hendes børn og det unge nabopar med deres nyfødte søn. Resten af opgangen (og bydelen får man indtryk af) er forladt af de oprindelige indbyggere og er nu underlagt krigens parter. Men Oum nægter at forlade sit hjem, koste hvad det koste vil. Det står ikke helt klart for mig, hvad denne naive og dumdristige indstilling skyldes, og det virker på alle måder forkert at opleve en mor, som på den måde tager sine børn som gidsler et sted, som meget vel kan betyde døden for dem.

Lidt for klaustrofobisk
Filmen foregår på en enkelt dag, og som nævnt i en enkelt lejlighed. I den forstand bliver det hele lidt klaustrofobisk, men det trick gør, at vi får lidt lettere ved at sætte os ind i krigens rædsler og mere konkret den håbløse situation, som den indespærrede familie befinder sig i. I sagens natur er der mangel på det meste i lejligheden, men moren gør, hvad hun kan, for at holde sammen på familien og skabe en udholdelig hverdag.

Det unge nabopar har planlagt at flygte fra lejligheden samme aften, men da manden bevæger sig ud af den trygge lejlighed, bliver han på tragisk vis skudt nede på gaden. Hans kone Halima opdager det ikke, og selvom resten af lejlighedens voksne beboere ved det, beslutter Oum, at hun vil vente til om aftenen med at fortælle Halima om hendes mands tragiske skæbne. Det skaber en underlig akavet stemning i lejligheden, en stemning som i forvejen af naturlige årsager er noget presset af krigen, som er umiddelbart uden for døren.

I løbet af dagen får lejligheden besøg af et par ubehagelige herrer, et besøg som ikke falder godt ud for Halima, som vælger med sin krop at holde resten af lejlighedens beboere skjulte. Lad mig stilfærdigt konstatere, at dette ikke er en børnefilm.

Ubehagelig stemning
"I Syrien" er langt fra en feel-good film, men en film som gør ondt at se. Den giver et indblik i situationer, som lokalbefolkninger kan opleve med krigen helt tæt på. Personligt bliver jeg meget mere påvirket af en film som denne, fremfor en regulær krigsfilm med massevis af kampscener.

Filmen er kort, 1 time og 20 minutter, men det er mere end rigeligt til at fortælle den sparsomme historie. Indimellem tog jeg mig selv i at kede mig, på trods af, at historien løbende udvikler sig. Men denne ene lokation og den gennemgående mistrøstige stemning gjorde, at jeg et stykke henne i filmen mest af alt så frem til rulleteksterne.

---