• MINDERNES Ø - serie på DR1 og DRTV

  • A MAN CALLED OTTO nu på Viaplay udover dvd og blu-ray

  • JESUS - GUDS SØN II (serie) på DR2 og DRTV

  • BEGYNDELSER nu på dvd og blu-ray udover i biografen

  • 10 FORSLAG TIL PÅSKEFILM bl.a. RISEN og DE TI BUD

  • Forslag til PÅSKEFILM fx NARNIA: LØVEN, HEKSEN OG GARDEROBESKABET

  • UGENS FILM JESUS REVOLUTION - kan lejes på Viaplay og Blockbuster.dk

  • KRISTNE FILM PÅ NETFLIX nu OVERCOMER

  • TEMA FAMILIEFILM fx ZOOTROPOLIS 2 - på Disney+, dvd og blu-ray

Filmbrug

11.12.2014

Hobbitten: Femhæreslaget

Af: Peter U. K. Jensen
Den helt rigtige afslutning på trilogien om Hobbitten, hvor vi får et gensyn med hobbitter, dværge og troldmænd fra den fantastiske fantasiverden, som Tolkien skabte.

FØRSTE REJSE SLUTTER - DET STORE EVENTYR BEGYNDER

Ringen sluttes
Nu var det tid til afslutningen på den lange rejse sammen med hobbitter, orker, troldmænd og dværge fra den fantastiske fantasiverden, som Tolkien skabte på papir, og som Peter Jackson med stor kreativitet har skaleret op på filmlærredet. En flot og værdig afslutning på hele Tolkien-universet. Da jeg steg ud af biografens mørke var jeg begejstret og havde bare lyst til hurtigst muligt at gense de i særklasse flotte film om Ringenes Herre, for det lægger afslutningen i "Hobbitten: Femhæreslaget" i den grad op til!

Storslået åbningsscene
Vi bliver kastet lige ind i historien, hvor 2’eren slap os. Dragen Smaug er rasende og bringer død og ødelæggelse over Esgaroth. Alt håb synes ude. De griske og onde ledere i byen tager benene på nakken og tramper i bogstavlig forstand på de svage i samfundet. De har spærret filmens helt, Bard, inde i et stenfængsel, hvor han på forunderlig vis bliver befriet. Bard tager kampen op mod dragen - og med hjælp fra sin søn, der bærer den sejrrige, korsformede jernpil – bliver den gamle drage styrtet til jord, hvor ild og vand fortærer den. Dragen havde ødelagt alt i byen, og Bard må som den naturlige leder føre folket i sikkerhed, og her bryder filmens egentlige konflikt ud – for dværgenes leder, Thorin, er blevet ramt af 'dragesyge' og vil ikke overholde sin aftale med byens folk – guldet er blevet til besættelse, og krigen ser ud til at være uundgåelig, da mange folk gør krav på bjergets rigdomme.

Flotte kampscener
Filmens omdrejningspunkt bliver de mange konflikter, der til slut munder ud i det gigantiske femhæreslag. Helt i Peter Jacksons ånd er der ikke sparet på effekter, og det er ikke for sarte sjæle. I hobetal møder vi ulækre orker, trolde og flagermus. Kampscenerne er godt lavet og ikke mindst den afgørende kamp mellem Thorin og orkernes leder er virkelig god. Slaget er optaget i dagslys, hvilket giver en helt anden effekt end det mørke, der i udpræget grad præger kampscenerne i "Ringenes Herre".

Bibelske krydsreferencer
Peter Jackson får på fremragende vis skildret, hvordan rigdom kan korrumpere og gøre magtsyg. I filmen kaldes det ’dragesyge’. Der hviler en forbandelse over guldet, hvor dragen har ruget. Thorin bliver som besat, og Bilbo bliver den, der tør udfordre den enevældige dværgeleder. Filmen trækker også her på en række krydsreferencer til Bibelens persongalleri, hvor der er slående ligheder mellem Thorin og kong Saul samt Bilbo og kong David. Det gælder også for dragen, der er et billede på den gamle slange, og Bard der bliver en Kristusfigur, og sådan kunne jeg blive ved. Bilbos karakter får på fremragende vis lov til at skinne igennem og krones med Thorins anerkendende ord: "Der er mere godt i dig end du selv ved (…) Hvis flere af os værdsatte hjemmets glæder højere end sammenskrabet guld, ville verden være gladere."

Tak for nu til hobbitterne
Nu kan det hele lyde meget rosenrødt, men filmen har også sine svagheder. Den er for det første lang og til tider langtrukken. Hele ideen med at gøre en 275 siders bog til en 8 timers lang trilogi minder om, at der er nogen, der gerne vil tjene penge på noget, der kunne gøres betydeligt kortere. Men lad det nu ligge!

Min oplevelse af de tre hobbitten-film er god, og jeg glæder mig over, at jeg gennem filmene har fået et større og mere indgående kendskab til hele den fantastiske verden. Det har været en storslået rejse, som filmene har taget os med på, og nu er ringen sluttet for den lille historie, der var forløberen for den større historie, der i Tolkiens ånd blot var en lille bid i den største historie.

Læs også refleksionerne: En lillebitte helt og Når begyndelsen er god bliver enden bedre.




Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*

Alle filmbrug


10 forslag til påskefilm

Nyheder, Filmbrug

Af: Film og tro 31.03.2026

Den norske hjemmeside snakkomtro.com har i 2020 la[mere]


Hvad er en film og tro-aften?

Filmbrug, TEMA film og tro-aftener

Af: Christian Thomsen 26.03.2026

En filmaften ud fra kirke eller missionshus kan væ[mere]


Paul, Apostle of Christ - samtaleguide

Nyheder, Filmbrug, TEMA film og tro-aftener

Af: Film og tro 26.03.2026

Intro og spørgsmål til en film og tro-aften med bi[mere]


Kærlighedens gerninger

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Danske film, TEMA Film og sex

Af: Sprint Aagaard Korsholm 23.03.2026

To søskende, et mystisk miljø i en sekt og en forf[mere]


Wicked: Part 2 - samtaleguide

Nyheder, Filmbrug, TEMA film og tro-aftener

Af: Film og tro 10.03.2026

Intro og spørgsmål til en film og tro-aften med ev[mere]


En lille film om kunsten at dræbe

Krótki film o zabijaniu

Drama, Krimi, Filmstriben.dk

Af: Finn Andersen 03.03.2026

En iskold film om dødsstraf og værdien af et menne[mere]


Kristne film på Netflix

Nyheder, Filmbrug

Af: Film og tro 02.03.2026

Seneste tilføjelse af kristne film på Netflix er "[mere]


Philomena - samtaleguide

Nyheder, Filmbrug, TEMA film og tro-aftener

Af: Film og tro 21.02.2026

Intro og spørgsmål til en film og tro-aften med dr[mere]


En snegls erindringer

Memoir of a Snail

Animation, Drama, Filmstriben.dk

Af: Sprint Aagaard Korsholm 17.02.2026

En usædvanlig sort humoristisk modellervoks-film f[mere]


En kærlighedshistorie

Krótki film o milosci

Drama, Romance, Filmstriben.dk

Af: Finn Andersen 09.02.2026

Filmserien 'Dekalog', der er lavet af Krzysztof Ki[mere]


Rental Family

Drama, Komedie, Filmstriben.dk

Af: Christian Thomsen 26.01.2026

Brendan Fraser spiller en amerikansk skuespiller i[mere]


Mig og pingvinen

The Penguin Lessons

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Komedie, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 15.01.2026

Under et militærkup i Argentina i 1976 finder enge[mere]


Calvary - samtaleguide

Nyheder, Filmbrug, TEMA film og tro-aftener

Af: Film og tro 06.01.2026

Intro og spørgsmål til en film og tro-aften med dr[mere]


Vejen over bjergene

Der Pfad

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Familiefilm, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Familiefilm 11 år

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 03.01.2026

En far og hans 12-årige søn er på flugt fra nazist[mere]


Top 100 - 2025

Nyheder, Filmbrug

Af: Film og tro 17.12.2025

Det kristne filmsite ’Arts & Faith’ har for nyligt[mere]

Viser resultater 1 til 15 af 652
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer