Heretic

Af: Christoffer Winther West
Hugh Grant spiller sin ondeste rolle i denne psykologiske gyser om religion, magt og manipulation.

 RELIGIONSKRITIK FORKLÆDT SOM EN GYSERFILM 

Et anderledes trekantsdrama
”Heretic” er en psykologisk gyserfilm, med to piger fra Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige/Mprmonkirken i hovedrollen, Søster Barnes (Sophie Thatcher) og Søster Paxton (Chloe East). I åbningssekvensen er de ude at forkynde for mennesker, der har udtrykt ønske om et besøg, og derfor ender de hos Mr. Reed (Hugh Grant). Selvfølgelig er ikke alt, som det bør være, og lige så stille går det op for dem, at Mr. Reed slet ikke er interesseret i at lære Mormonkirken at kende. Løgnen bliver gradvist afdækket, og de to piger og Mr. Reed begynder en katten efter musen-leg for at finde ud af, om de kommer ud igen - og i høj grad også, hvorfor han overhovedet har inviteret dem ind.

Filmteknik og manuskript i høj kvalitet
I denne film er der tale om en næsten ren psykologisk gyser, og selvom religionen indgår som tema, så er fokusset næsten udelukkende på den interaktion, der foregår mellem pigerne og manden. En psykologisk gyser kræver enormt meget af manuskriptet og de skuespillere, der er med, hvilket også må siges at være en af de mere vellykkede elementer i denne film. Det er et slags kammerspil, og da pigerne træder ind i huset, er vi ikke i mere end fire rum i resten af filmen. Bryan Woods og Scott Beck har skrevet et rigtig godt manuskript, og det giver skuespillerne nogle rigtig fine roller, som de også spiller enormt flot. Især synes jeg, det var sjovt at se Hugh Grant som psykopaten, hvilket er noget helt andet end hans rolle i ”Notting Hill”. Ligeledes er effekterne og filmningen også i orden, og selvom det ikke er det, der er mest i fokus, så bidrager det hele rigtig flot til at skabe suspense og paranoia. Det er en flot og velspillet film.

Gyser eller religionskritik
En af problemerne med filmen er helt grundlæggende, at den ønsker at sætte en - til tider - klassisk humanistisk religionskritik op imod en mere moderne fundamentalistisk forståelse af religion og tro - i dette tilfælde eksemplificeret ved Mormonkirken. Det, synes jeg personligt, godt man må, men da det jo er en gyserfilm, og debatten mellem at tro eller ikke at tro, ikke er voldsom gyselig, så bliver det en meget overfladisk gennemgang med påståelige argumenter og citater på begge sider. Dog skal man slet ikke være i tvivl om, at kritikeren får hovedparten af taletiden.

Det er i sig selv heller ikke et problem, men filmen knækker ved, at det kommer til at fylde helt enormt meget af filmens spilletid. Vi skal simpelthen en times tid ind i filmen før gyset for alvor begynder - og det, synes jeg, er lidt for kedeligt. Ligeledes er det også mærkeligt, at det ikke spiller en større rolle i at motivere skurkens handlinger. For selv psykopater følger jo en indre logik. Og hvad er det her?

En fin nok film - men der findes bedre
Filmen er sat til en censur på 15 år. Det er højt i forhold til mængden af blod og vold, men meget passende i forhold til at kunne forstå filmens omdrejningspunkt. Ligeledes er den meget ubehagelig, og hvorfor skal yngre teenagere fylde sig med det? Så giver en traditionel splatterfilm måske mere mening.

Men hvorfor skal man så bruge sin tid på denne film? Jamen, grundlæggende synes jeg heller ikke, ”Heretic” er interessant. Den er alt for optaget af at sætte spørgsmålstegn ved religionen, og de har formentligt valgt Mormonkirken, fordi de er nemmere at latterliggøre end andre trossamfund. Og siden hvornår er det nu en god ting?

Men hvis du synes, det lyder spændende, så skal du se den, fordi det er interessant at se Hugh Grant som en skurk - og fordi det dybest set er et kammerspil, og det er altid interessant at se, hvordan man løser begrænsningerne indenfor den genre.

Filmen er kommet på dvd og blu-ray og kan ses på filmstriben.dk

 

---