Golda

OVERRUMPLET 

Der kan være flere grunde til at se "Golda". Helen Mirren er så stor en oplevelse som Golda Meir, at man kan se filmen udelukkende for at opleve det. Man kan også se filmen for at overvære, hvordan det ser ud, når en 75-årig kvinde står i spidsen for et land, som bliver angrebet af naboer på alle sider. Og så kan man se "Golda", hvis man interesserer sig for staten Israels historie. Den foregår nemlig under Yom Kippur-krigen i 1973.

Taget på sengen
Når man synes, at Helen Mirren er en af vores tids bedste skuespillere, og når man også er interesseret i staten Israel, både som politisk fænomen og som Guds folk, så er filmen et must. For 50 år siden blev Israel angrebet både i syd og i nord i et koordineret angreb. Syrien gik ind over Golan, og Egypten gik over Suez. Angrebet kom bag på det israelske forsvar. Det skete på Yom Kippur, som er en helligdag, hvor rigtig mange jøder faster, og hvor alt er lukket ned. Inden man fik mobiliseret den israelske hær, havde angriberne både i nord og syd befæstet deres stillingen inde i Israel. Situationen var dødsensalvorlig, og de øverste chefer i Israels forsvar var uenige og i vildrede. Men så havde landet heldigvis Golda Meir som den øverste chef. Meget mod sin vilje måtte hun træde i karakter, og det gjorde hun.

"Golda" er ikke først og fremmest en skildring af krigen. Der er ingen billeder af kampvogne eller soldater. Vi oplever kampene på afstand gennem radiokommunikation og lyde af eksplosioner, som de transmitteres til kommandocentret, og som de vises på overvågningsbilleder at kampvognenes placering på landjorden. Men det bliver ikke mindre dramatisk og påtrængende af den grund.

Goldas svære beslutninger
"Golda" er, som titlen kraftigt antyder, først og fremmest en skildring af hendes egen oplevelse af situationen. Kan hun stole på de råd, hun får fra Moshe Dayan, Ariel Sharon, David Elazar, og forsvarets andre chefer? De kommer med modstridende forslag til taktik. Hvilken vil virke bedst? Hvor meget skal hun tage hensyn til mulige tabstal? Vi ser filmen igennem, hvordan hun omhyggeligt noterer tabstallene ned. For hende betyder hver enkelt falden soldat noget. "Jeg ønsker ikke en hær af faderløse og enker," siger hun.

Som én, der var med til at opbygge staten, fra hun i 1921 indvandrede som 23-årig, vidste hun helt ind i dybet af sin sjæl, at enhver konflikt med Israels naboer kunne bliver den sidste. For Israel har en tabt krig aldrig været en mulighed. I "Golda" får vi også indblik i situationen på den storpolitiske arena. USA's udenrigsminister Henry Kissinger siger direkte til hende: "Hvis vi hjælper jer for meget, lukker araberne for olien. Der bliver en høj pris at betale for det  amerikanske folk." Men Golda Meir ville ikke gå ind i forhandlinger, før Sadat fra Egypten ville bruge ordet "Israel", og dermed anerkende eksistensen af staten. Det holdt hårdt, men til sidst fik hun sin vilje.

Helen Mirren og hendes sminkør har gjort deres ypperste, og Goldas karakter står meget stærkt i filmen. Mændene omkring hende står mindre skarpt. Ingen af dem falder helt igennem, men vi ser dem ikke som helstøbte karakterer, der har arbejdet sig op til de øverste placeringer i det lille lands hårdtprøvede forsvar. Musik og fotografering understøtter fint de skiftende stemninger.

Filmen er kommet på dvd og blu-ray.