• TERNET NINJA 3 i biografen

  • ARE YOU THERE GOD? IT'S ME MARGARET sidste dag på Netflix er 1. september

  • THE ROAD nu på Viaplay udover filmstriben.dk, dvd og blu-ray

  • Bibelfilm-serien THE CHOSEN nu sæson 5 på Netflix

  • TEMA FILM OG TRO-AFTENER nu samtaleguide til den kristne film I CAN ONLY IMAGINE

  • TEMA KRISTNE FILM fx. BONHOEFFER. PASTOR. SPY. ASSASSIN

Filmbrug

19.01.2010

Fri os fra det onde

Af: Carsten Riis Jensen
Ondskaben får frit spil blandt landsbyfolk og byfolk i det fjerneste Vestjylland.

Man lades ikke upåvirket af Ole Bornedals drama og kunstfilm, "Fri os fra det onde". Temaet er skåret ud i pap, både i handlingen og på billede- og lydsiden: Hvad sker der, når den latente ondskab i os alle slippes fri? Og ja, det er i høj grad den grundlæggende præmis i filmen: Ondskab ligger latent, uanset om man er landsbytosse eller storbysnob.

Ole Bornedal er ofte blevet beskyldt for at være alt for insisterende og pointerende i sine nyeste film. Han har et budskab, og det budskab skæres ud i pap i en grad, så det går ud over skuespillet og troværdigheden. Man får ikke lov at tænke særligt meget selv. Det kan man godt beskylde "Fri os fra det onde" for. Ingen er i tvivl om, at filmen er en beskrivelse af ondskabens kraft og af det fremmedhad, der præger danskerne – i hvert fald ifølge Bornedal.

Filmen foregår i en landsby i Vestjylland. Her trives først og fremmest bodegakulturen, og byen synes primært beboet af drukkenbolte med olie under neglene. I byen bor også tilflytteren Johannes. Han er vokset op i Jylland, har studeret i København, men har altid drømt om at vende tilbage til Jylland, med sin familie. I samme by bor Johannes' bror, Lars, som er lastvognschauffør og en fortabt sjæl. Han kæmper med sine indre dæmoner og udtrykker det på et tidspunkt sådan: "Jeg tænker smukke tanker. Men når de så skal ud af munden, så bliver de til pis. Hvis jeg fx tænker ’blomst’, så kommer der ’pis’ ud af munden."

På vej i sin lastvogn, som han kører fuld og ukoncentreret, rammer han en knallert. I panik skjuler han liget af byens gamle skolelærer – hvis mand i øvrigt er hans chef. Fuld af skyldfølelse forsøger han at placere ansvaret på byens nytilflyttede flygtning, bosnieren Alain. Dette lykkes kun alt for godt. Lars' chef, den dybt desillusionerede tidligere militærmand, går i spidsen for et hold fulde landsbybeboere ud til Johannes, som forsøger at skjule Alain. Lynchstemningen og volden eskalerer, og hurtigt er også den veluddannede, pæne Johannes optændt af vrede og had.

Det er både ondskaben og "Under-Danmark" og den danske middelmådighed, der udstilles i "Fri os fra det onde". Det "onde" er i dette tilfælde den tilflyttede flygtning: "Hvad skal han også her? Kommer dernedefra og herop og slår vores kvinder og børn ihjel".

Det er hævnfølelse, latent ondskab og fremmedhad udstillet på en meget udansk måde. Jeg har i hvert fald ikke set noget lignende andet end i amerikanske film.

Det er ikke kun de fordrukne landsbybeboere, der lader hævnlysten og vreden boble. Det samme gør efterhånden også den veluddannede, pæne Johannes. Som sådan er der ingen forskel på dem. I begyndelsen af filmen sidder Johannes' hustru, spillet af Aqua-sangerinden Lene Nystrøm, og taler pænt og pædagogisk til sine børn om det gode i menneskene. Hun fortæller dem, at ingen mennesker som sådan egentlig er onde, men at ondskab kun er udtryk for, at de ikke har fået nok kærlighed. Efterhånden som handlingen skrider frem, er man ikke i tvivl om, at dette ikke er sandt. Ondskaben lever og regerer. Alle mennesker har store lunser af umenneskelighed, frygt og – især – mindreværd i sig.

Det er en voldsom film. Man har ikke sympati med nogen af aktørerne. Og Bornedal får næsten gjort volden æstetisk smuk med kameraføringen, lydbilledet og farvevalget. Og så har filmen en slags humanistisk pointe om, at det er utilstrækkelighedsfølelsen og mindreværdsfølelsen, der får os til at være onde mod andre. Der er ingen mellemløsninger eller smutveje, men kun en række næsten karikerede figurer og situationer, som bare venter på at få lov at se blod.

Set i et kristent, bibelsk perspektiv er der noget interessant ved filmen. Bibelen taler rent faktisk om, at verden ligger i mørke, og i de bibelske beretninger ser vi ondskaben få frit spil i mange situationer. Som sådan kommer jeg til at tænke på den seneste Batman-film, The Dark Knight, hvor hovedskurken, Jokeren, netop siger, at man bare skal sætte menneskene i en situation, der er tilpas voldsom og vendt mod dem selv, og straks vælter hævnlysten og ondskaben ud af dem.

Filmen "Fri os fra det onde" kan bruges til en snak om ondskabens væsen, og om, hvad det er, der gør, at denne ondskab kommer op til overfladen. Og så kan den passende bruges til at minde os selv om, at Gud mere end noget ønsker at give lys og være lys midt i dette mørke: "Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys."




Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*

Alle filmbrug


Hvad er en film og tro-aften?

Filmbrug, TEMA film og tro-aftener

Af: Christian Thomsen 22.08.2025

En filmaften ud fra kirke eller missionshus kan væ[mere]


I Can Only Imagine - samtaleguide

Nyheder, Filmbrug, TEMA film og tro-aftener

Af: Film og tro 22.08.2025

Intro og spørgsmål til en film og tro-aften med "I[mere]


Vejen hjem - samtaleguide

Nyheder, Filmbrug, TEMA film og tro-aftener

Af: Film og tro 12.08.2025

Intro og spørgsmål til en film og tro-aften med de[mere]


Heretic

Gyser, Thriller, Filmstriben.dk

Af: Christoffer Winther West 29.07.2025

Hugh Grant spiller sin ondeste rolle i denne psyko[mere]


Kristne film på Netflix

Nyheder, Filmbrug

Af: Film og tro 24.07.2025

Seneste tilføjelse af kristne film på Netflix er ”[mere]


The Shack/Hytten - samtaleguide

Nyheder, Filmbrug, TEMA film og tro-aftener

Af: Film og tro 21.07.2025

Intro og spørgsmål til en film og tro-aften med de[mere]


Svære sandheder

Hard Truths

Drama, Komedie, Filmstriben.dk

Af: Sprint Aagaard Korsholm 18.07.2025

En skrubhysterisk hadefuld kvinde og hendes meget [mere]


Freud's Last Session - samtaleguide

Nyheder, Filmbrug, TEMA film og tro-aftener

Af: Film og tro 11.07.2025

Intro og spørgsmål til en film og tro-aften med "F[mere]


The Good Lie - samtaleguide

Nyheder, Filmbrug, TEMA film og tro-aftener

Af: Film og tro 18.06.2025

Intro og spørgsmål til en film og tro-aften med "T[mere]


Verdens værste menneske - samtaleguide

Nyheder, Filmbrug, TEMA film og tro-aftener

Af: Film og tro 10.06.2025

Intro og spørgsmål til en film og tro-aften med de[mere]


The Giver - samtaleguide

Nyheder, Filmbrug, TEMA film og tro-aftener

Af: Film og tro 24.05.2025

Intro og spørgsmål til en film og tro-aften med sc[mere]


Sirocco og vindenes verden

Sirocco et le royaume des courants d'air

Adventure, Animation, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år, Filmstriben.dk

Af: Søren Lodberg Jensen 03.05.2025

En billedskøn og melankolsk animationsrejse ind i [mere]


Nu eller aldrig - samtaleguide

Nyheder, Filmbrug, TEMA film og tro-aftener

Af: Film og tro 23.04.2025

Intro og spørgsmål til en film og tro-aften med dr[mere]


Min mormors millioner

Lahn Mah

Drama, Komedie, Filmstriben.dk

Af: Rasmus Kiilerich Breindahl 08.04.2025

Sjov og gribende drama om familiegenerationer og r[mere]


The Promise - samtaleguide

Nyheder, Filmbrug, TEMA film og tro-aftener

Af: Film og tro 05.04.2025

Intro og spørgsmål til en film og tro-aften med "T[mere]

Viser resultater 1 til 15 af 625
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer