Footnote

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen
Ved en fejl får en jødisk professor at vide, at han er tildelt den ære at modtage Israels-prisen. Det var hans søn, der var udpeget til det. Hvordan skal sønnen forholde sig til det?

KAMP OM ÆRE
Filmen er ikke hurtig, men sekvenserne, hvor filmen går helt ned i tempo virker aldrig for lange eller unødvendige. Vi blev holdt fast hele vejen igennem. Det psykologiske drama er skruet så flot sammen, at der er brug for hver eneste pause til eftertanke.

Den grundliggende konflikt, som driver filmens handling, er mellem far og søn, der begge er anerkendte forskere med den jødiske Talmud som speciale. De er begge professorer, men de arbejder på hver sin måde. Faren Eliazer Shkolnik er den grundige nørd, der studerer forekomsten af bestemte ord og vendinger i tusindvis af sider gammel tekst. Sønnen Uriel har en lettere og mere populær stil.

I åbningsscenen bliver Uriel optaget i det videnskabelige akademi - en ære, som aldrig er blevet Eliazer til del. Faren har svært ved at deltage i festligheden, for han mener ikke, sønnen når op på hans eget videnskabelige niveau.

Ved en fejl meddeler man Eliazer, at han er tildelt den store ære at modtage Israels-prisen. Det var egentlig hans søn, der var udpeget til det. Spillet mellem de videnskabelige koryfæer, som står for udnævnelsen, og sønnen, der skal forholde sig til fejltagelsen, er skildret med venlig sarkasme og humor. Filmen er flot fotograferet med stærke scener, hvor man klart fornemmer, hvad personerne tænker og føler, også der hvor der ikke siges et ord. I mange af scenerne er der en befriende lethed og humor, som ikke tager det mindste fra intensiteten.

Ud over forholdet mellem far og søn, spilles der også på, hvad videnskabelig faglighed og troværdighed egentlig er. Forsker videnskabsmanden for at finde sandheden, eller for at vinde ære? Kan en forskning, der kun bliver forstået af ganske få i hele verden, være nyttig eller værdifuld? Kan det tænkes, at videnskabsmænd lader sig styre af følelser og jagt på ære, mere end af saglige argumenter? Et underliggende tema er ægtefællernes forhold til de to mænd som hustru, mor, svigermor og -datter.

Når man holder af Israel, er det et ekstra plus, at filmen er israelsk. Miljøerne fra locations i Jerusalem vækker genkendelsens glæde. Familien er religiøs, men der vises kun meget lidt direkte religion. Instruktøren havde det meste af sin opvækst i et religiøst kvarter i Jerusalem, så det miljø, han skildrer, kender han fra sine egne oplevelser.  Selv om der i skildringen af familiens liv ligger en del jødisk tradition, så er de grundliggende temaer universelle. Man kan som dansker fint spejle sig i samspillet mellem generationerne og mellem ægtefællerne.

Instruktøren Joseph Cedar har også lavet Beaufort, der i Berlin vandt Sølvbjørnen for bedste instruktør. "Footnote" blev i 2012 nomineret til en Oscar for bedste udenlandske film, men blev overhalet af en anden mellemøstlig film, nemlig Nader og Simin - en separation. I Cannes modtog "Footnote" prisen for bedste manuskript.

Kan ses på Google Play samt filmstriben.dk

---