Fighter

Af: Carsten Riis Jensen
Ungdomsfilm om frihedssøgende dansk Pippi med tyrkisk baggrund.

Hvad er det, der særligt karakteriserer Pippi Langstrømpe, som vi kender hende fra Astrid Lindgrens bøger? Hun er stærk, hun er anderledes, hun går sine egne veje, og mange har svært ved at forstå hende. Det må være noget af dette, der ligger bag instruktør Natasha Arthys udtalelse, når hun fortæller, at filmen "Fighter" er historien om en dansk Pippi med mellemøstlig baggrund.

Temaet i filmen er aktuel – og der er faktisk kommet en rigtig god film ud af det. Jeg så filmen sammen med godt 100 teenagere, i alderen 16-19 år, og de var begejstrede bagefter og havde fanget de pointer, der ligger i filmens kampsymbolik. Og kampe er der masser af. Kung Fu er central i filmens handling, og jeg vil tro det er første gang, der er lavet en dansk film med koreograferede, østlige kampscener – i stil med The Matrix og "Tiger på spring, drage i skjul". Skulle nogen af de drenge, der ser filmen, synes at selve historien i filmen er langtrukken, så vil de i hvert fald blive begejstrede over scenerne med Kung Fu.

De seneste år er der kommet en del ungdomsfilm i Danmark. Blandt andet "2 ryk og en aflevering", "Supervoksen" og "Råzone". Den nyeste, "Fighter", er intet mindre end en sjældent god ungdomsfilm – som har noget til både drenge og piger.

Der er stort set udelukkende brugt amatørskuespillere i filmen, men det mærker man ikke. Eller – måske tværtimod: Man mærker det, for de gør det rigtig godt, med personlig indlevelse og forståelse for den karakter, de spiller.

Kort fortalt handler filmen om Aicha, som går i gymnasiet. Hendes far har besluttet, at hun skal være læge, men det vil hun ikke. Hun vil hellere dyrke kampsport. Hun trodser forældrenes forbud og begynder at træne i en Kung Fu-klub, hvor hun møder danske Emil. De forelsker sig i hinanden – på en ret komisk måde – men Aichas tyrkiske baggrund står mellem dem.

Aichas valg og fravalg giver anledning til voldsomme familiekonflikter, men gang på gang vælger hun efter sit hjerte og vender tilbage til Kung Fu-klubben. Aicha er sin egen. Hun er, som instruktøren siger det, en dansk Pippi med mellemøstlig baggrund. Hun er, som filmens titel fortæller det, en "fighter", både personligt og på kamparenaen.

Filmen er realistisk, og giver et spændende indblik i en ung, dansk-tyrkisk piges udfordringer, i forholdet mellem en mere traditionel tyrkisk familie og en "almindelig" dansk kultur. Aicha opdager, at det har store konsekvenser, hvilke valg vi foretager os. Vi kan ikke skøjte hen over hovederne på andre mennesker, især ikke vores egen familie, når vi foretager et valg. Vi må både vælge og fravælge. Instruktør Natasha Arty fortæller, at hun med filmen gerne vil "lære de unge at tage bevidste valg i deres liv og tage ansvaret for deres valg senere hen, så de kan se sig selv i øjnene". Denne målsætning, synes jeg, er lykkedes i filmen "Fighter".

I løbet af filmen ser man flere gange, at Aicha har en tilbagevendende drøm. Hun drømmer, at hun løber af sted i en parkeringskælder og pludselig angribes af en sortklædt ninja. De første gange, hun drømmer denne drøm, ender den med, at ninjaen besejrer hende og dræber hende. Men efterhånden som handlingen skrider frem, og Aicha oplever, at hendes valg har konsekvenser for mange mennesker, vokser hun personligt og ansvarsmæssigt, og derfor ender det med, at den sidste gang, hun drømmer drømmen, besejrer hun ninjaen. I et splitsekund får tilskuerne at se, hvem det er, hun kæmper mod i drømmen: Et par smukke kvindeøjne bag det sorte slør afslører, at det er hende selv – eller hendes kultur – hun kæmper mod.

Filmen er herligt fri for ligegyldige, "klæbrige" (som instruktøren selv beskriver dem) sexscener. De behøves slet ikke for at fortælle den gode historie, filmen bygger på. Til sidst, da Emil og Aicha skal videre i livet sammen, siger hun: "Nu tager vi to det stille og roligt".  Kærlighedsforholdet skal have tid. De nye muligheder skal have tid. Livet i en ny kultur, skabt på baggrund af egne valg, skal have sin tid.

Hun siger til sin tyrkiske far: "Jeg håber du alligevel bliver stolt af mig… engang". Stolthed behøver ikke kun være, fordi dem, vi holder af, bekræfter og bevarer den kultur, vi selv kommer fra eller har opbygget omkring os. Stolthed kan komme af at se et menneske vælge, handle – og sejre.

---