Familien

Af: Inge Lise Diaminda
En stærk og voldsom film om en familie i krise. Filmen udmærker sig ved flotte skuespilpræstationer af bl.a. Meryl Streep og Julia Roberts.

NÅR KRISEN KRADSER

Familiegenforening
"Familien" handler om familien Weston, som pga. en krise atter samles i familiens hus i Oklahoma, hvor deres dominerende og ondskabsfulde matriark af en mor stadig huserer.  En meget varm august måned i det landlige Pawhuska, Oklahoma, med brune, støvede landskaber og ensomme veje danner baggrund for dette intense drama om en kræftsyg mor, der også har et misbrug, og hendes tre døtre med familie. Mødet byder både på øjeblikke af en form for forståelse og kærlighed mellem diverse familiemedlemmer, men også på voldsomme opgør, bitre meningsudvekslinger - under dække af at sige "sandheden" - og afsløring af hemmeligheder på menuen. Vil familiens medlemmer finde barmhjertighed og tilgivelse og komme styrket ud af denne genforening, eller afstedkommer den i stedet en følelsesmæssig eksplosion, der sender dem væk igen i forskellige retninger?

Eminente skuespilpræstationer
"Familien" udmærker sig især ved sine flotte skuespilpræstationer over hele linjen. Meryl Streep er på én gang skræmmende og ynkværdig som familiens matriark, og Julia Roberts er forfriskende usminket, alvorlig og overbevisende som hendes ældste datter. Men også filmens øvrige medvirkende leverer solidt og medrivende skuespil. Meryl Streep og Julia Roberts blev i øvrigt - helt fortjent - begge nomineret til en Oscar for hhv. bedste hoved- og birolle.

Den sociale arv
"Familien" tilhører den eksklusive lille samling af film, der bliver hængende i tankerne længe efter, og måske får man lyst til at se den igen for at få flere detaljer med for dermed bedre at kunne forstå den. Spørgsmålet er bare, om man i virkeligheden orker at gennemleve det intense drama, fortvivlelsen, bitterheden, ondskabsfuldhederne og sorgen endnu engang?  Men forhåbentlig kan den være med til at sætte nogle tanker i gang om ens egen familie og samspillet i denne.

"Familien" viser meget tydeligt, hvordan den følelsesmæssige og sociale arv ubevidst og snigende kan videregives fra forældre til børn, og videre til deres børn. Bitterheden, vreden og sorgen flyder fra den ene generation til den anden og skræmmer måske udenforstående væk med sin brusende voldsomhed. Er det muligt at stoppe op, frasige sig "arven", finde fred og etablere en ny "arv"?

Genremæssigt er det drama i den tungere ende uden ret mange øjeblikke af formildende træk som humor og håb, og målgruppen er klart voksne. Den er ikke egnet til en hyggelig uforpligtende familieaften, men er snarere til dem, der gerne vil have noget at tænke over.

"Familien" er baseret på et teaterstykke af Tracy Letts.

---