En snegls erindringer

Af: Sprint Aagaard Korsholm
En usædvanlig sort humoristisk modellervoks-film for alle voksne, der har været børn.

SÆRE INTROVERTE SNEGLE SKAL OGSÅ LEVE! 

Modellervoks-stil
Filmen indledes med et pragtfuldt panorama over et stort rod af ting – alt i modellervoks. Selve filmen er også i modellervoks – men virkelig levende lavet. Som andre former for animation kan denne form illustrere ting meget tydeligt samt tilføre nogle groteske humoristiske vinkler. Begge dele udnytter denne film til fulde.

Grace og Gilbert
Vi følger et australsk tvillingepar fra deres fødsel - ja endda lidt inde i livmoderen også. Grace har voldsomt hareskår. Moren dør ved fødslen, så de vokser op hos deres far, der handicappes ved en påkørsel, og efterhånden bliver alkoholiker. Da han dør, skilles de to, fordi ingen vil adoptere tvillinger. De ender i hver sin ende af Australien. Begge de familier, de kommer til, er skildret som helt ude i hegnet – faktisk for grotesk til at kunne findes i virkeligheden.

To forfærdelige plejefamilier
Graces nye familie er et par, der i den grad går op i nudisme og gruppesex, og de er ofte væk hjemmefra længere tid ad gangen. Så de fylder ikke meget i filmen.

Gilbert kommer til en familie med en del andre drenge i. Det er en'kristen' æblefarm. Denne form for 'kristendom' er helt outreret. Deres måde at 'bede' på er uforståelig. De taler kun om ”Baby-Jesus”. Far og mor styrer det hele hårdt og kontrollerende og tvinger drengene til at give deres lommepenge til ”Jesus” – hvor det så er faren, der i egenskab af at være præst for denne familiekirke, tager pengene og drikker sig fuld. De er dybt fordømmende overfor homoseksuel adfærd og vil drive homoseksuelle lyster ud af Gilbert og en af deres egne drenge ved hjælp af strømstød i hjernen plus bøn – samt kost, der styrker auraen. Kort sagt: rent vanvid.

Plottet skal ikke røbes, men både Grace og senere også Gilbert kommer ud af deres plejefamilier og mødes til sidst igen.

Sneglen Grace
er hovedpersonen i filmen. Hun er dybt introvert og ønsker mest at være for sig selv og læse samt snakke med sine snegle (og i en periode også den flok af marsvin, hun har i huset). Hun tolker sin mors død således, at ligesom snegle dør, når de har lagt æg, således døde mor også, og sneglen Grace fik liv. PS: Det er kun nogle snegle, der dør efter æglægning, men sådan fortæller Grace historien. Hun lever et skyggeliv indtil en ældre dame, Pinky, kommer ind i hendes liv. Pinky er udadvendt og fuld af liv og deres venskab redder på mange måder Grace. På et tidspunkt får hun godt nok en kæreste – men det bliver en virkelig klam historie.

Sneglen forlader måske sit hus
Efter Pinkys død forsøger Grace at bryde ud af sin isolation og tage på filmskole. Hvor godt det går, og hvordan filmen ender: se den selv!

Hvad er meningen med denne ret sorte film om meget triste opvækstforhold uden forløsende nybrud? Det er på ingen måder en film for børn. Dels forstår de den ikke, og dels er den sine steder ret barsk. Men for voksne vil det være naturligt at lede efter filmens dybere budskab. Det ville være oplagt at tro, at det var, at selv den særeste snegl kan bryde ud af sin skal og leve et almindeligt liv. Men er det sådan, det sker for Grace? Måske.

Noget, der nok er rimelig sikkert er, at filmen vil vise, hvordan ekstremt introverte ”sære snegle” har en fortid, der forklarer rigtig meget af deres særhed. En rigtig accepterende og pågående ven kan tilføre meget godt. Men snegleslim er virkelig sejt at komme af med.

Humor og alvor
Filmen rummer således mange ting: humor (også ret grotesk) og sørgelige beskrivelser af forfærdelige forhold. Der er helt tydeligt en vis tankevirksomhed angående spørgsmålet om, hvorfor nogle mennesker rammes så hårdt – men ikke rigtig noget svar.

Se filmen blandt andet for dens kunstneriske udtryk og melankolske verdenssyn. Og måske også for igen at blive taknemmelig over din egen opvækst, der forhåbentlig har været meget bedre end den, Grace og Gilbert fik.

Filmen er kommet på dvd og kan ses på Filmstriben.dk

---