Elsk mig igen

Af: Per Breindahl
Efter en bilulykke og lang tid i koma vågner Paige op uden at kunne genkende sin mand. Årene med ægtemanden Leo er simpelthen slettet af hukommelsen. Kampen for at finde hinanden kan begynde.

"Livet handler om betydningsfulde øjeblikke. Men hvad, hvis man en dag pludselig ikke kan huske nogen af dem?" Det er et af de centrale spørgsmål i filmen "Elsk mig igen".

Paige (Rashel Mc Adams) og Leo (Channing Tatum) er det unge kunstnerpar, der elsker hinanden højt, men pludselig rammes af en tragedie, der sætter kærligheden på prøve. Ved et færdselsuheld bliver hun med ét alvorlig kvæstet. Da hun efter længere tids koma vågner op, kan hun ikke huske de seneste fem år af sit liv – og hun aner ikke hvem Leo er. Første gang hun ser ham efter sin koma, tror hun, at han er en af lægerne.

Fem år tidligere var hun kæreste med Jeremy (Scott Speedman). Ham løber hun ind i ved en tilfældighed, og Jeremy er ikke uinteresseret i at genoptage forholdet. Hvis Leo vil redde sit ægteskab, må han igen forføre Paige og få hende til at falde for sig på ny. Ved deres bryllup havde Leo lovet Paige, at han aldrig ville glemme hende – og at han altid ville kæmpe for, at de må blive sammen. Deraf filmens engelske titel "The Vow" - løftet!

Men Jeremy er ikke den eneste, der konkurrerer med Leo om Paige's gunst. Forældrene Rita og Bill Thornton (Jessica Lang og Sam Niell) havde Paige brudt med, inden hun mødte Leo. Heller ikke dét husker hun årsagen til – nu står de klar til at tage imod datteren med åbne arme – og de er ikke venligt stemte over for Leo.

Filmen er inspireret af virkelige hændelser – og i forbindelse med rulleteksterne sidst i filmen ser man foto af de to, der har oplevet noget tilsvarende.

Filmen er godt bygget op, man kommer hurtigt ind i handlingen og spændingen om, hvordan det hele ender, holder sig filmen igennem. Normalt vil en romantisk film jo altid ende lykkeligt, men når vi nu ved, at den bygger på en virkelig hændelse, kan vi ikke være helt sikre derude på de røde plyssæder i biografen. Hvordan det ender, skal naturligvis heller ikke afsløres her.

"Elsk mig igen" er i nogle scener lige en tand for pladder-romantisk – men selv om jeg ikke længere er teenager, blev jeg alligevel grebet af filmen, og den gav da også lidt stof til eftertanke. Skulle vi, der er i ægteskab eller parforhold, snige os i biografen sammen med teenagepigerne, burde filmen blive et wake up call (undskyld udtrykket): Hvorfor var det lige, at jeg faldt for min partner? Hvad var det, der gjorde, at den anden faldt for mig? Hvad skal der til, for at han eller hun bliver forelsket igen?

Mange forliste ægteskaber er måske gået på grund, fordi erindringen om livets betydningsfulde øjeblikke med årene har fået lov til at glide ud i glemslen. Derfor oplevede jeg, at filmens budskab til det modne publikum er, at vi skal holde fast i de betydningsfulde øjeblikke i livet og kæmpe for kærligheden. Ikke tage den som en selvfølge, men igen og igen kæmpe for den – kæmpe for at få den anden til at blive forelsket igen! Og igen! Aldrig give op!

---