Detroit

Af: Henrik Højlund
I sommeren 1967 medfører fjolleri og skud fra en legetøjspistol voldsomme raceuroligheder, høje drabstal og tusindvis af arresterede.

INGEN VINDERE – KUN TABERE 

Detroit var engang byen med den helt store bilindustri i USA. Vi er tilbage i 1960'erne. Samme årti, helt præcist sommeren 1967, opstod der i samme by raceuroligheder, som endte i noget, der lignede borgerkrigslignende tilstande. I løbet af fem varme sommerdage døde 43 mennesker, næsten 1200 blev såret, 7200 blev arresteret, og mere end 2000 bygninger blev ødelagt. Urolighederne tog for alvor fart, da der en aften blev skudt på nogle politimænd fra noget, de troede var en skarpskytte blandt de sorte. Det viste sig senere at være noget fjolleri med en legetøjspistol. Men da var det for sent. Politiet trængte ind i bygningen, som der blev skudt fra, og arresterede de tilstedeværende, og historien endte med, at politiet dræbte tre af dem. Fra da af eskalerede urolighederne, så man måtte sætte både hær og luftvåben ind.

Fortættet kammerspil
Den oscarvindende Kathryn Bigelow har lavet en film om begivenhederne, der lige som hendes oscarfilm The Hurt Locker har dokumentarisk karakter, med blandt andet indsættelser af filmklip og billeder fra den virkelige historie. Tonen er nærmest saglig-tør, men ligesom i "The Hurt Locker" sidder man efterhånden på det yderste af sædet i det fortættede drama, som giver én fornemmelsen af selv at være til stede. Bigelow lægger ud med den brede pensel. Ganske langsomt samler historien sig i et fortættet kammerspil, begivenhederne omkring legetøjspistolen og det deraf følgende drama.

Vellavet historie
Dermed tager det noget tid, inden historien fanger, men hænger man på til dette punkt, bliver man hængende og følger det intense, fortvivlende drama. Fortvivlende, fordi der ikke er nogle vindere. Heller ikke den efterfølgende retssag, som vi får bidder af, giver fornemmelsen af, at retfærdigheden sker fyldest. I det hele taget synes racestriden kun at have tabere. Alle sider i striden står tilbage som tabere. I dag er Detroit en skygge af sig selv. Bilindustrien hiver efter vejret. Tilbage i 1960'erne boede der 2 millioner i byen. I dag kun godt en halv million. Der gøres for tiden seriøse politiske forsøg på at genrejse byen.

Kathryn Bigelow har måske gjort sit til det. I al fald er der ristet en stærk rune over byen med denne film. Men måske heller ikke meget mere. Filmen er et umådelig vellavet stykke historie, men spørgsmålet er, om den er meget mere. Derfor giver jeg den kun 4 stjerner, selvom den for sin kvalitet kunne have fortjent 5.

---