Det der ikke kan slettes

Af: Morten Birkmose
Af: Morten Birkmose
Jeg har set flere film, end jeg næsten kan tælle, men der er nogle, som jeg ville ønske, at jeg ikke havde set - de ligger permanent på min nethinde og truer med at påvirke mig negativt.

Jeg elsker film. Det betyder, at jeg også har set mange film. Flere end jeg har lyst til at tælle. En af de ting, jeg elsker ved at se film, er, at de kan påvirke mig på både godt og ondt - og i højere grad, end jeg nogle gange er klar over.

En af de film, der har efterladt et varigt indtryk hos mig, er "Nymphomaniac", der udkom i slutningen af 2013. Dem, der har hørt om filmen, vil måske tænke "Er det ikke den der Lars von Trier-film med en masse sex?" Og jo det er det. Det er en todelt film på i alt fire timer, der handler om den selverklærede nymfoman Joe og hendes seksuelle rejse igennem livet. På mange måder er det en god film, der råt og brutalt viser, hvilke konsekvenser det får, når et menneskes seksualitet bliver selvcentreret og grænseløs. Det er bestemt ikke noget kønt syn.

Desværre er den så grænseoverskridende i dens skildring af de mange sexscener, at jeg bagefter har måttet konstatere, at jeg ville ønske, jeg ikke havde set den. For disse mange billeder af den nøgne Joe, der har sex med et utal af forskellige mænd, er ikke noget, jeg kan slette igen. Desværre. De ligger i min hjerne og gemmer sig, imens de påvirker mig og mit syn på sex.

Jeg vidste godt på forhånd, at dette måske var en film, jeg skulle gå udenom, men min nysgerrighed og et hav af gode anmeldelser fik desværre overtalt mig til, at det nok ikke var så slemt igen. I forbindelse med, at jeg skulle forfatte denne klumme, blev jeg også bevidst om, at jeg ikke har taget den påvirkning, som film har, alvorligt. Jeg har altid levet efter mantraet, at jeg selv kan vælge, om jeg vil lade en film påvirke mig. Derfor har jeg ikke nogen præcis grænse for, hvilke film jeg kan se, og hvilke jeg skal gå i en stor bue udenom. Men jeg er blevet pinligt bevidst om, at jeg må tage det faktum alvorligt, at de dårlige ting jeg har set, ikke umiddelbart kan slettes igen. De vil altid ligge på min nethinde og true med at påvirke mig i en retning væk fra Gud. Når jeg ser en fire timer lang film fyldt med sexscener, så er det ikke nødvendigvis sundt for mig og mit forhold til Gud, selvom filmen har fået gode anmeldelser.

Jeg tror ikke, løsningen er at holde sig fra alle film, der ikke har et godt og klart kristent budskab, og som ikke indeholder nogen sexscener. Det vil medføre en unødig isolering fra film, der kan give rigtig mange gode, sjove, deprimerende og fantastiske oplevelser, tanker til refleksion, og som kan vise nye sider af Gud og hans skaberværk. Men jeg tror, der er film, som det ikke er gavnligt at se, også selvom de måske er gode. Jeg har desværre ikke nogle gyldne regler, grænser eller en lang liste over gode film som jeg kan give videre. Blot en opfordring til eftertanke og overvejelser omkring films påvirkning, som jeg især selv skal tage alvorligt.

Kilde: Til tro nr. 1/2015

billede

 

 

---