Den gode film

Af: Thilde Moskjær Kofod
Den gode film rører dig og skaber en reaktion, hvad enten det så er i form af gråd, latter, vrede, angst, håb, inspiration eller lettelse.

Findes der film, som kan siges at være gode i objektiv forstand? Film som bare er gode, på trods af smag og behag? Og hvis der gør, hvad er så forskellen på den gode film og den dårlige? Og hvordan skelner man mellem skidt og kanel? Vi vil i denne artikel se på nogle af disse problemstillinger og give et bud på, hvordan man kan skelne mere objektivt, når man skal vurdere en film.

At bedømme en film
Ofte når vi bedømmer en film, gør vi det ud fra vores forventninger til den. Det kan fx være forventninger, der er knyttet til instruktøren, skuespillerne, traileren eller filmens genre. Hvis filmen lever op til vores forventninger, er det en god film. Dermed bliver vores bestemmelse af filmen meget individuel, fordi vi ikke bedømmer filmen ud fra ydre kvalitetskrav, men i stedet ud fra vores subjektive forestillinger om, hvordan filmen bør være. Det er især noget, der kommer til udtryk, når bøger filmatiseres, fordi mange mennesker har bestemte forestillinger om, hvordan filmen skal være, se fx anmeldelsen af Narnia.

Men hvis vi, når vi vil bedømme, om en film er god eller dårlig, ikke skal se på filmen i forhold til vores forventninger, hvad skal vi så se på? Hvilke ydre kriterier skal vi gå efter som tegn på kvalitet? Der er naturligvis rigtig meget forskelligt, man kan gribe fat i, men her vil jeg pege på tre områder, du kan undersøge på uden at behøve at kaste dig ud i en dybdebordende analyse først.

Plot
En god film holder sit publikum fanget, og det sker først og fremmest igennem plottet (handlingen). Man skal have lyst til at se filmen til ende for at vide, hvad der sker. Hvis man alt for hurtigt kan regne filmens plot ud, mister den sin tiltrækning. Det er fx plottet, der gør "De andres liv" til en særdeles god filmoplevelse. Du kan ikke forudse, hvordan det vil gå. Konflikten er tydelig og spændende i De andres liv: Wieslers loyalitet mod styret og sit arbejde vs. hans tiltrækning af Dreymanns liv og holdninger. Det gode plot har en tydelig og stærk konflikt, hvor begge poler skal trække med stor kraft. Hvis den ene pol er for svag, bliver plottet også svagt.

Karakterer
Der findes også film, som ikke har et stærkt plot og en tydelig konflikt, men som alligevel regnes for at være gode film. Disse film er som regel karakterdrevne i stedet for plotdrevne. En god film har nogle stærke karakterer med kvaliteter, som vi kan lide og identificere os med. Selv hvis der er tale om personer, som vi i virkeligheden har meget lidt medfølelse med, fx narkohandlere eller tyve som i "The Godfather" eller i "Oceans Eleven", har karaktererne træk, som gør, at vi alligevel holder af dem. En god film udstiller ikke sine karakterer i flade stereotyper, men viser os nuancerne.

Hvis plottet er svagt, kan det indbyrdes forhold mellem stærke karakterer bære en film. Det er fx tilfældet i Little Miss Sunshine, hvor plottet – at nå en skønhedskonkurrence i tide – egentlig er ganske svagt, men sådan set også bare fungerer som baggrund for at præsentere en kaotisk familie og deres indbyrdes forhold. Det omvendte kan ses i Da Vinci Mysteriet, som nok har et spændende plot, men hvor karaktererne er meget flade og uengagerende.

Når vi snakker om karakterer, kan vi næsten heller ikke undgå at snakke om skuespillere. Selv det bedste manuskript med et stærkt plot og gode karakterer kan blive ødelagt, hvis en skuespiller ikke evner at gøre sin rolle troværdig. Og en dygtig skuespiller kan vise os nuancer i en figur, som manuskriptet ellers fremstiller ensidigt.

Formen
Indtil nu har vi haft fokus på indholdet af en film, men også formen spiller ind – selvom det i sidste ende sjældent er det, der vejer tungest, når man skal bedømme, om en film er god eller dårlig. Hvis en film er spændende lavet, men har store mangler på plot- og karaktersiden, vil den fremstå som en tom skal, et formeksperiment. På den anden side kan filmsproget fortælle den samme historie på et utal af måder, og hvis en instruktør formår at udnytte sine virkemidler, vil det i høj grad hæve filmens niveau. Et eksempel er "Moulin Rouge", som for så vidt fortæller en gammelkendt kærlighedshistorie, men hvor Baz Luhrmann (instruktøren) i høj grad eksperimenterer med, hvor teatralsk, han kan gøre sin film, uden at tabe troværdigheden. Og det lykkes på forunderlig vis for ham, og sammen med de virkelig spændende karakterer løfter det filmen op i en helt anden klasse end plottet måske ellers lagde op til.

Reagér!
Men kan det ikke være lige meget, om en film er god eller dårlig, eller om karaktererne måske er rimelig stereotype? Det er jo bare underholdning?!

Den engelske skuespiller Jeremy Irons har engang udtalt sig om forskellen på amerikanske og europæiske film: "Amerikanske film er som luksusludere. De er dyre, ser godt ud, gør alt, hvad du vil have dem til, men når du går derfra tænker du "nå". Europæiske film er som almindelige kvinder. De ser ikke nødvendigvis godt ud, de er ikke prangende, de har en selvstændig vilje og gør ikke altid, som de får besked på, men når du går derfra, kan du ikke slippe dem igen."

Sådan er det med den gode film (og det skal retfærdigvis nævnes, at der bestemt også kommer gode film fra USA). Den gode film rører dig, pirker ved dine følelser og skaber en reaktion, hvad enten det så er i form af gråd, latter, vrede, angst, håb, inspiration eller lettelse. En film, der ikke rører dine følelser, får dig ikke til at vokse menneskeligt. En sådan film kan måske udfylde et par timers tomgang, men bagefter er der hverken noget at tænke på eller tale om. Den gode film lærer dig derimod noget om dig selv, om dit forhold til andre eller om noget ukendt, fx en fase af livet, du ikke har levet endnu, et synspunkt forskelligt fra dit eget eller andre grupper af mennesker end dem du til daglig har berøring med.

Har vi et kristent livs- og menneskesyn, er det klart, at vores værdier også vil og bør påvirke den måde, vi vælger film på. Vi vil ofte bedømme film ud fra kristne og etiske kriterier, især når det gælder film, der har scener med seksuelt eller voldeligt indhold. Det er vigtigt at tage stilling til, hvilke af den type film vi vil se, men måske bliver vi nogle gange blinde for, at film uden vold eller sex stadig kan have et dårligt indhold og påvirke os negativt. Fx visse romantiske komedier, hvor kærlighed forsimples til blot at være en romantisk følelse, man skal følge. Eller film, som bygger på fordomme om bestemte grupper af mennesker, fx gamle westerns, hvor indianerne altid var skurke, eller komedier hvor blondinen altid er dum.

Alle film påvirker, også de dårlige. Den gode film får dig til at reagere, og derved gør den dig opmærksom på, at den påvirker dig. Det sætter dig i stand til at reagere på din reaktion og vælge, hvordan du vil lade den påvirkning få indflydelse på dit liv. Derfor bliver den ubevidste påvirkning desto større, hvis du bevidst sætter en dårlig film på "for at koble af" (som i virkeligheden betyder "at slippe for at reagere"), fordi du for det første sætter hjernen i tomgang og sænker paraderne, og for det andet vælger en film, der ikke gør dig opmærksom på sin påvirkning. Gå derfor efter den gode film og bedøm de film, du ser, ikke efter dine forventninger, men efter dens plot, dens karakterer og dens form og efter, hvordan du selv reagerer på den.

---