Defamation

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen
Denne dokumentarfilm diskuterer livligt, hvordan man skal definere antisemitisme, og om der findes antisemitisme i dag.

Defamation betyder ærekrænkelse. Når den israelske jøde Yoav Shamir har valgt den titel til sin film om antisemitisme, skyldes det måske, at det spiller sammen med den amerikanske organisation Anti-Defamation League (ADL), som har en væsentlig rolle i filmen. Sammen med en skildring af en gruppe israelske jødiske teenageres studierejse til koncentrationslejrene i Polen (som årligt foretages af omkring 30.000), står på den ene side bl.a. ADL som eksempel på, hvad der sker, når kampen mod antisemitisme kører af sporet. Eller det fornemmer man, at Shamir håber, vi konkluderer, når vi ser filmen. På den anden side står nogen - også jøder - som afviser, at der findes antisemitisme i vores tid.

Det er en dokumentar med håndholdt kamera. Den har tendens til nogle steder at virke lidt amatøragtig, som fx da han interviewer sin egen mor. Men det fungerer. Den lidt ubehjælpsomme kameraføring og manglen på kontrol over interviewene signalerer, at her er noget, som kommer lige fra hjertet og noget, som ikke er behandlet færdigt, og det er sikkert også meningen. Indimellem bliver det ganske humoristisk, hvilket er med til at bløde behandlingen af det alvorlige emne op. Når filmen kun får tre stjerner af os, skyldes det ikke det håndværksmæssige, som alt i alt fungerer udmærket.

Filmens alvorligste problem er, at den alt for meget handler om yderpunkter. Der er for meget enten/eller, og for lidt både/og. Vi møder ikke én, der giver en ordentlig afbalanceret analyse. "Er det antisemitisme, hvis man kritiserer Israel?" Nogen siger ja, og begrunder det med, at kritik af Israel kun er et skalkeskjul for antisemitisme. Andre siger nej, for man skal skelne klart mellem antisemitisme og antizionisme. Så hvis nogen kommer til at kritisere jøder generelt, skyldes det nok alligevel kun, at de ikke kan lide det, staten Israel gør.

Nogle citater fra filmen fortæller, hvad det er, han har fat i. En teenager på vej til besøget i en koncentrationslejr siger: "Når min bedstemor fortalte om Holocaust, sagde hun altid, at vi aldrig måtte tilgive eller glemme det. Jeg forstod hende godt, men jeg følte det ikke selv. Den følelse vil jeg gerne selv have. Aldrig tilgive og aldrig glemme." De sikkerhedsvagter, der er med den jødiske gruppe teenagere fortæller dem, at det er farligt for dem at forlade hotellet om aftenen, for folk kan ikke lide dem, og de kan let løbe ind i nynazister. En af teenagerne fortæller: "Det gør os unikke, at de ikke kan lide os. Det skal vi være stolte af. Vi er opdraget med, at folk hader os. Hvis et barn fra starten får at vide, at det er hadet af andre, og hvis det får at vide, hvad der skete under Holocaust, så vækker det en vrede i det barn. Smerte, vrede, endda had. Alle ved, at folk hader jøder. Vi er opvokset med had og antisemitisme. Jeg kan ikke huske en tid uden antisemitisme. Det styrker israeleren, zionisten, jøden i mig. Det er helt sikkert."

Det er karakteristisk for hele filmen, at Shamir skildrer de medvirkende på en måde, som de sikkert selv kan godkende, men i virkeligheden udleverer han dem gang på gang. Han stiller dem op over for hinanden ved at krydsklippe mellem dem, men han manipulerer ikke deres udsagn. Det er heller ikke nødvendigt.

Filmen er produceret af SF-film med Danmarks Radio som en del af det økonomiske grundlag. DR var ret længe om at sætte filmen på programmet. Det fik andre af folkene bag filmen til at beskylde DR for ikke at ville sende filmen, fordi den var for kontroversiel. Det afviser dokumentarchefen på DR2, Mette Hoffmann Meyer: "Udfordringen har været, at præmissen for filmen ikke er særlig klar. Som seer efterlades man med en følelse af, at filmen ikke når hele vejen rundt om sit emne." Det er vi helt enige med hende i. Filmen blev sendt på DR2 i påsken 2011 som en del af en temaaften om antisemitisme.

Ønsker man i en gruppe at få en samtale om antisemitisme, er filmen et perfekt oplæg. Den er seværdig for enhver, der interesserer sig for jøde-spørgsmål. Men den giver ikke et svar på, hvad antisemitisme egentlig er. Og den hjælper ikke rigtig til at forstå, om antisemitismen er i stigning, som mange uafhængige eksperter mener, at den er.

---