De forbandede år 3 - Fredens pris

Af: Henrik Højlund
Så fik vi tredje og sidste del af De forbandede år, en troværdig afrunding af nogle danske menneskeskæbner gennem anden verdenskrig.

HVAD KOSTEDE FREDEN? 

Vi følger familien Skov igen, og helt særligt familiens overhoved, filmens hovedperson, Karl Skov, spillet af den altid glimrende Jesper Christensen.

Karl Skov er fra første film den yderst vellykkede fabrikant, som gennem krigen vælger samarbejde med den tyske besættelsesmagt, og det bliver økonomien absolut ikke ringere af. Men nu er alt forandret. Tyskland er banket ned og er selvfølgelig også smidt ud af lille Danmark. Og nogle af dem, der valgte nazi-samarbejdet, er nu stærkt ramt. Deriblandt Karl Skov, som ved enden af krigen rykker en stund til Sverige for ikke at blive ramt af det Danmark, der nu har vendt sig entydigt mod Tyskland, med bl.a. modstandsbevægelsen, der især vokser stærkt frem i krigens sidste tid, og som nu synes for en tid at være den store politiske stemme.

Karl Skovs børn valgte meget forskellige veje under krigen. En af dem, Aksel, blev en del af den kommunistiske modstandsbevægelse, og forholdet mellem ham og far er dødt. Forholdet til konen, Eva – som altid også velspillet af Bodil Jørgensen – løber også ud i sandet. Eva har ikke haft det godt med Karls valg under krigen, og hun er desuden løbet ind i en svensk kunstner, som hun er blevet forelsket i.

Karl Skov har håb om at få fabrikken op at stå igen, især med hjælp fra en af de mange politikere, som i krigsårene valgte det pragmatiske forhold til besættelsesmagten. Men håbet ændres, og krigsårenes succes ender i stik modsat retning med dom og fængsling.

Forsoning
I den modsatte ende løber det også ud for Aksel i forhold til det kommunistiske parti, som i første runde efter krigen opnår stor succes ved folketingsvalget, men ret hurtigt begynder det at løbe ned ad bakke igen. Og Aksel bliver til sin store frustration selv skubbet ud af partiet, men ændringen handler lige så meget om, at han selv har bevæget sig mere ind mod den pragmatiske midte.

Både for far og søn har freden kostet en pris. Men til allersidst i filmen aner man håbet, da de to igen formår at mødes, siddende sammen i haven i aftenlyset.

Filmen giver tydeligt indtryk af, at ingen danskere var helt og holdent renfærdige i krigen og krigens efterforløb. Filmen frikender ikke de virkeligt skyldige, men den giver samtidig et mærkbart signal om, at ingen er skyldfrie. Tidligt i filmen lyder det fra en person: Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Det samme gentages hen mod slutningen. Man kan høre det som et udtryk for, at de skyldige skal tilgives, også de umiddelbart utilgivelige. Det er ikke en dårlig pointe. Tilgivelsen er det uundgåelige, hvis man håber på fred og fordragelighed igen i landet. Tilgivelsen er også fredens pris.

Livets pris
Til gengæld forekommer filmen mig lidt svag, når den synes at sigte ind mod den pragmatiske midte som det menneskeligt klogeste sted. Dermed kommer filmen let til at sende et indirekte signal om, at det klogeste Danmark var den store del af befolkningen, der gennem de fleste krigsår valgte den forsigtige midtzone i forhold til nazisterne - for mest af alt at sikre sig selv. Der var heldigvis danskere, også mange andre end kommunisterne, der tidligt valgte den modige modstandskamp. I modsætning til kommunisterne, som de første krigsår fulgte Stalins fred med Hitler.

Livet handler ikke kun om at sikre sig selv, sikre mest mulig selvbehageligt liv. Hvor var Danmark landet, hvis ikke der var nationer, der havde viljen til at modstå og ofre sig i kampen mod den øjensynligt uovervindelige nazi-styrke?

Fredens pris handler også om livets pris.

Filmen er kommet på dvd og blu-ray.

---