Brother

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen
En coming-of-age film om to brødre i 1990'ernes Toronto, hvor de bor med deres omsorgsfulde mor. Storebroren kæmper for at bryde ud af den ramme, der er sat for hans liv som indvandrer i fattig familie.

PORTRÆT AF EN KÆMPENDE LILLE FAMILIE 

To unge mænd står ved foden af en kæmpestor elmast. Den ældste siger, at udsigten fra toppen er fantastisk, og den kraftige strøms summen er så stærk, at tænderne klaprer i munden, men rører man ledningerne bliver man stegt. "Lad os klatre," siger han. "Hold øje med mig. Følg mine skridt. Gør præcis, som jeg gør. Tænk over hvert skridt og husk det hele vejen op. Er du uopmærksom, så taber du." Denne åbningsscene står som en antydning af hele filmens plot. De begynder at klatre, men vi ser dem ikke nå toppen. Det sker først meget senere i filmen, som hele tiden springer i tid.

Fra barn til ung
"Brother" er en coming-of-age film, der skildrer to brødre fra barndom til ungdom. Det er en canadisk film, der foregår i det barske kvarter Scarborough i Toronto i 90'erne. Området er hovedsageligt beboet af indvandrere, og den lille familie, som består af mor og to sønner, har rødder i Jamaica. Moren Ruth (Marsha Stephanie Blake) kæmper for at tjene nok til at opretholde et nogenlunde anstændigt liv for sig selv og sine to meget forskellige sønner Michael (Lamar Johnson) og hans storebror Francis (Aaron Pierre). Med den baggrund er det ikke underligt, at "Brother" er en gennemgående dyster og lidt melankolsk film. Særlig Francis kæmper for at bryde ud af den ramme, der er sat for hans liv. I en scene, hvor han har inviteret Michael på frokost, bebrejder han sin lillebror, at han opfører sig alt for forsigtigt. "Du skal arbejde på din fremtræden," siger han. "Du skal være mere sej, og ikke altid vise dine følelser. Du skal vise verden, at du er noget." Det er klart for os, at sådan er Michael slet ikke, og det er også klart, at for Francis er det mere facade, end det er realitet.

To stærke kvinder
Den fjerde hovedperson er naboens søde datter Aisha (Kiana Madeira). Hun er moden af sin alder, og det lykkes hende at blive mønsterbryder. Hendes kæresteri med Michael skildres nænsomt. I hans forhold til hende lærer vi også ham bedre at kende.

Ruth ofrer alt for sine to drenge. Hun elsker dem, og de er hele meningen med hendes liv. Hendes kærlighed til dem er gengældt, men ikke altid i form af lydighed. De er trods alt teenagedrenge gennem meget af filmen. De kommer derfor også til at volde hende sorg. Deres far kan de ikke huske.

Vellykket filmhåndværk
Filmen vil vist nok ikke andet end at give et portræt af den lille familie og antyde deres muligheder i livet. Eller mangel på muligheder. Der er næsten ingen spænding ud over det psykologiske spil. Alligevel var den værd at bruge tid på. Det skyldes manuskriptet, skuespillerne, instruktionen, fotograferingen og musikken. Det hele fungerer alt sammen rigtig godt. "Brother" er rørende uden at blive sentimental. Den er udfordrende uden at blive nærgående. Den tager os ind i det inderste hos nogle mennesker, som det er værd at kende. Men den gør det som antydninger. Der holdes en respektfuld afstand til det mest private. Brugen af antydninger ligger også i den måde, de forskellige tidsspor klippes sammen. Scener fra barndom, teenage- og ungdomstid belyser hinanden, uden at sammenhængen pensles ud. Der bruges børneskuespillere til barndommen, men samme skuespillere til teenagealderen og ungdommen. Det gør det enkelte steder lidt vanskeligt at afkode, hvor vi er. Vi er faktisk ikke helt sikre på, hvor mange tidsspor, der er i filmen. De mange klip frem og tilbage i tidsforløbet understreger, at livet ganske vist leves lineært, men betydningen af livets mange tildragelser og vores måde at møde dem på, hænger sammen på tværs af tiden.

Filmen er kommet på dvd.

---