• FILM MED STIKORDET FODBOLD fx SOMMEREN '92

  • EN FLÆNGE I HIMLEN nu på Netflix udover Disney+ og blu-ray

  • IO CAPITANO på Filmstriben.dk og fx Blockbuster.dk

  • TEMA KRISTNE FILM fx. JESUS REVOLUTION

  • TEMA BIBELFILM fx TESTAMENTE: HISTORIEN OM MOSES

Filmbrug

09.01.2024

BlackBerry

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen
I 1996 blev ideen om en internettelefon født, og BlackBerry, som den kom til at hedde, revolutionerede markedet for mobiltelefoni i 00'erne, indtil den blev overhalet af IPhone.

HØJT AT FLYVE 

Har man læst en roman eller set en film, der foregår i 00'erne i Nordamerika, er man sikkert også stødt på en BlackBerry. Det var den mobiltelefon, der havde langt den største udbredelse. I filmen bliver den defineret som telefonen, man havde, før man købte en iPhone.

At ødelægge et kreativt miljø
Filmen foregår over de lidt mere end ti år, der gik fra BlackBerryen blev udviklet til den stort set bukkede under for presset fra Apple. Filmen er skåret til som en komedie. Den er baseret på virkelige hændelser, og den bliver undervejs lidt af en tragedie. Den skildrer spændingen mellem de kreative og de økonomiske kræfter i et firma. Hvis man har en gruppe nørdede genier, der i et flippet og på mange måder barnligt miljø, får den ene geniale ide efter den anden, hvordan får man det så bedst ødelagt? Det gør man ved at slippe nogle grådige økonomer og nogle effektive chefer løs på dem. Problemet er, at de geniale flippere ikke kan tjene penge, og at de grådige økonomer ikke kan skabe nye revolutionerende ideer. Denne konklusion er naturligvis forenklet, men det er hele filmen på en måde også. Samtidig er den troværdig, og der er mange elementer i den, man kan tænke over.

De to genier
Vi møder først de to grundlæggere Mike Lazaridis (Jay Baruchel) og Doug Fregin (Matt Johnson) og en håndfuld anonyme ingeniører, der trives i et kaos af Star Wars, computerspil og vilde ideer. Året er 1996 og ideen om en internettelefon bliver født. Telefonen skal have e-mail indbygget, og så skal den kunne sende sms'er. Den skal derfor have et fuldt udbygget tastatur. Der er stadig et stykke vej til et færdigt produkt, men der er en stærk tro på projektet i firmaet Research In Motion, der levede og stadig lever af at lave elektronisk udstyr. Nu søger de risikovillig kapital. Se "Løvens hule" for dig, men med et par klovne til at præsentere ideen. Mike og Doug siger nej til Jim (Glenn Howerton), som er den første, der er positiv, men ender alligevel med at gå sammen med ham. Jim viser sig at være lige netop så grådigt et svin, som de havde frygtet. Men han kan også få noget til at ske. BlackBerryen kommer på markedet, og Jim sælger så mange, at sendenettet bryder sammen. Det er ikke deres problem, mener Jim, men Mike og Doug løser det ved at hacke sendermasternes software, så de kan snakke sammen. Mike insisterer på kvalitet. Han vil for alt i verden ikke have kinesiske fabrikker ind over. Det giver filmen en speciel krølle til sidst.

Alvor og komedie
De to bærende karakterer er Doug og Mike. De er begge udfordrede på deres sociale evner, men geniale, når det kommer til elektronik. Især er Mike temmelig akavet. De to fremstår filmen igennem som personer, vi kommer til at holde af, men også ryste på hovedet af. Enkelte gange bliver det temmelig klovneagtigt, men filmen er en komedie, så det er i orden. Jims karakter kammer flere gange over og bliver for hysterisk. Kameraet er mange steder håndholdt, og autentiske filmklip - blandt andet med Steve Jobs - øger indtrykket af dokumentarfilm.

Det var interessant af få dette indblik i et vigtigt kapitel i udviklingen af moderne kommunikation. Det var også underholdende. Og så fik man nogle alvorlige overvejelser over, hvad der dybest set driver mennesker til at gøre en ekstra indsats.

Filmen er kommet på dvd.




Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*

Alle filmbrug


Io Capitano

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 14.06.2024

Et par 16-årige drenge fra Senegal stikker af for [mere]


The Rosa Parks Story

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Biografiske film

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 19.04.2024

Det blev medvirkende til opgør mod racediskriminat[mere]


Birthright Outlaw

Drama, Western, Affirm films, TEMA Kristne film

Af: Sprint Aagaard Korsholm 15.03.2024

En præst og hans kone oplever det frygtelige, at d[mere]


Reality

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 01.03.2024

I juni 2017 møder FBI op hos Reality Winner, der v[mere]


Frit fald

Anatomie d'une chute

Drama, Krimi, Thriller, Filmstriben.dk

Af: Sprint Aagaard Korsholm 06.02.2024

I en idyllisk alpehytte falder manden pludselig ud[mere]


Smukke sind

Drama, Komedie, Filmstriben.dk

Af: Finn Andersen 19.01.2024

To meget forskellige mennesker med hver sit handic[mere]


BlackBerry

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Komedie, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 09.01.2024

I 1996 blev ideen om en internettelefon født, og B[mere]


Journey to Bethlehem

Drama, Familiefilm, Affirm films, TEMA Familiefilm jul, TEMA Bibelfilm

Af: Carsten Riis Jensen 19.12.2023

Ungdommelig, farverig og lidt fjollet musical over[mere]


Innocence

Dokumentar, Filmstriben.dk, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 21.11.2023

Ud fra et negativt syn på den israelske hær skildr[mere]


Songs of Earth

Fedrelandet

Dokumentar, Filmstriben.dk

Af: Henrik Højlund 18.11.2023

Vores første kærlighed var naturen. Dét citat fra [mere]


Lærerværelset

Das Lehrerzimmer

Drama, Filmstriben.dk

Af: Sprint Aagaard Korsholm 16.11.2023

Da der sker tyverier fra lærerværelset, møder en i[mere]


The Miracle Club

Drama, Komedie, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 19.10.2023

Sangtrioen "The Miracles" vinder en rejse til Lour[mere]


Harold Frys usandsynlige pilgrimsfærd

The Unlikely Pilgrimage of Harold Fry

Drama, Filmstriben.dk

Af: Ketty Dahl 11.10.2023

En ældre mand vil besøge en tidligere kollega, der[mere]


Madeleines Paris

Une belle course

Drama, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 07.10.2023

En feel good-film om en 92-årig dame, der bestille[mere]


Golda

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 09.09.2023

For 50 år siden blev Israel angrebet både i syd og[mere]

Viser resultater 1 til 15 af 609
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer