Blå, hvid, rød

Af: Finn Andersen
Dybe fortællinger fra menneskers liv, hvor Kieslowski sætter fokus på temaerne frihed, lighed og broderskab.

De tre film er mesterværker, skønt de må betegnes som smalle film. Blå, hvid og rød er det franske flags farver fra venstre mod højre. Samtidig hentyder filmene til de franske slagord frihed, lighed og broderskab.

Kie?lowski skildrer det moderne europæiske menneske gennem de tre film, som sammen giver et mosaik om tilværelsen med kærlighed og relationer i en kynisk tid. Filmene er lavet med en alvor og intensitet, som gør, at filmene er slidstærke; de kan godt ses flere gange.

"Blå" og "Rød" er lavet på fransk, mens "Hvid" er på polsk, og de tre film var Kie?lowski's første store vestlige succes efter "The Decalogue" (Dekalog), som er bygget over de 10 bud.

"Blå", "Hvid" og "Rød" kan købes i en samle-boks med ekstramateriale.

Blå (Frihed)
Fortællingen om Julie, der mister sin mand og datter i en bilulykke. Temaet er Julies forsøg på at begynde et nyt liv uden forpligtelser, sorg og kærlighed. Hun forsøger at begå spirituelt selvmord ved at trække sig tilbage fra livet og leve anonymt og ensomt i storbyen. Men mennesker fra hendes fortid har brug for hende og holder af hende - en lidt overraskende opdagelse, hvor musikken omkring hende, drager hende tilbage til livet.

Hvid (Lighed)
Karol gifter sig med Domininque og flytter til Paris. Da ægteskabet opløses, tvinger det Karol til at leve som tigger og søge tilbage til Polen. Han har ikke penge til billetten, men finder en udvej. Hjemme opbygger han sit nye liv og får succes som frisør og sortbørshaj. Men han glemmer aldrig Domininque og pønser på hævn!

Filmen er politisk satire og en underfundig fortælling, hvor begrebet 'lighed' bliver udforsket. Kieslowski's film "Dekalog" har mange lighedspunkter med denne film.

Rød (Broderskab)
Valentine er en ung model som bor i Geneva. Da hun kører en hund over, møder hun en pensioneret dommer, der lytter med på sine naboers telefonsamtaler. Han gør det ikke for at afpresse eller tjene penge på det – men for at tilfredsstille sin kynisme.

Filmen er en fortælling om fællesskab mellem mennesker, her Valentine og dommeren. Men måske kan vi genkende noget hos os selv? Her er forløsning, tilgivelse og medfølelse.

Denne sidste film i trilogien er ikke så dyb som de første, men til gengæld bliver vi drillet med nogle kompositioner i fortællingen.

---