Betties tur

Af: Finn Andersen
Feel good-roadmovie om en moden kvinde, der ønsker at få mere ud af livet end bare en rygepause. En livsbekræftende rejse med håndholdt kamera.

LIVET BLIVER VED AT OVERRASKE
Bettie er i krise. Hun er en tidligere skønhedsdronning, men nu over 60 år - og lever sammen med sin aldrende mor Betties restaurant er konkurstruet, og hun har et anstrengt forhold til sin mor. Men her slutter det ikke – hun er også blevet forladt af sin elsker, forretningsmanden Alain, der venter barn med en yngre kvinde.

Bettie har virkelig brug for en smøg, men har ingen cigaretter. Hun tager ud for at købe cigaretterne, men ender med at fortsætte køreturen på må og få. Det bliver til en roadmovie, hvor tilfældige møder med almindelige mennesker danner rammen om en livsbekræftende rejse.

"Betties tur" er filmet med håndholdt kamera. Det giver nogle ret fantastiske flotte scener i de landlige omgivelser. F.eks. hvor Bettie bliver inviteret på en cigaret hos en gammel mand, som over køkkenbordet, langsomt fortæller om sin tidligere forlovede, der døde af tuberkulose og fik ham til at love, at han aldrig ville gifte sig.

"Betties tur" er et fransk komediedrama skrevet og instrueret af Emmanuelle Bercot. Manuskriptet er udarbejdet til Catherine Deneuve og er måske en hyldest til skuespillerinden, som fik sit gennembrud med musicalen "Pigen med paraplyerne" (1964) og siden har medvirket i film både i Frankrig og i udlandet.

Filmen beskriver kontrasten mellem ung og gammel og kommenterer tidens skønhedsidealer og ikke mindst Deneuves eget image og hendes håndtering af alderdommens udvendige tegn.

Komisk, bliver det i en scene, hvor Bettie, der i en ung alder vandt Miss Bretagne, stiller op til photoshoot med andre aldrende eksmodeller. En ung, slank pige med ben i næsen dirigerer de rynkede prinsesser rundt, mens fotografen giver dem gode råd: "Husk at løfte hovedet for at undgå dobbelthager."

Filmen har mange fine klip, men er også ujævn. Bettie får pludselig et formål med turen. Hun får en opringning fra sin datter, som hun ikke har set i mange år. Hun skal køre barnebarnet Charly hen til farfaren.

Filmen har en slentrende, søgende stemning – og nogle vil nok synes, at filmen står stille og er langtrukken. Men dette er en dagligdag, som du og jeg kan opleve – helt almindelige mennesker blandt andre.

Undervejs i filmen er der god musik, som passer godt til scenerne. Jo, Bettie kommer igennem sin krise og samles med i alt fire generationer, langt ude på landet i meget idylliske omgivelser.

Der nok en del, der synes, at livet er for kort til franske film. Det her er nu ikke én af dem, du behøver at undgå.

Selv i en overfladisk familie og med overfladiske mennesker, finder vi tegn på Guds skaberværk. I filmen er der en grundlæggende glæde over livet og kærligheden, ikke mindst mellem mor, datter og barnebarn.

---