AT FINDE SIN EGEN VEJ
Vi følger i velfungerende skift mellem nutid og fortid sønnen Nicolas’ øjensynlige lykkelige barndom, som ender med et voldsomt stofmisbrug i en ung alder. Nicolas er vokset op med sin far og en stedmor og nogle halvsøskende. Forholdet mellem far og søn er varmt og fortroligt. Alligevel går alt galt.
Der er en scene, som kan give noget af forklaringen. David og Nicolas sidder og hygger sammen, og Nicolas trækker en joint frem og tilbyder faren et hiv. Faren afviser selvfølgelig og advarer sønnen mod den slags. Der udspinder sig en lille dialog, hvori det fremgår, at faren også havde sin tid med hash og senere også stoffer. Stemningen er alt i alt afslappet. Det er, som om sønnen får lidt fripas til at have sin tid med den slags, ligesom faren havde det i sin tid. Men det giver ikke hele forklaringen på sønnens deroute. Filmen giver bid for bid en dybere forklaring. Det handler om "beautiful boy". Om drengen, der var så sød, så pleasende, så opsat på at leve op til den gode relation til faren og dermed også til farens forventninger.
Kærlighed og egoisme
Vi forstår mere og mere, at den virkelige problemstilling er farens manglende evne til give slip på sønnen, til at lade ham være den, han er, i stedet for mere eller mindre udtalte forventninger om noget andet.
På en café råber Nicolas en dag til sin far: "Jeg var dit fantastiske værk, og du kan ikke klare, at jeg er den, jeg er." Sønnen var farens fantastiske værk. Sønnen opfyldte en dybest set egoistisk trang hos faren. En trang til at være den succesfulde far, den bedst tænkelige far, den mest beundringsværdige far.
"Jeg elsker dig mere end alt andet," siger faren til sin lille dreng i et af tilbageblikkene. Denne smukke faderkærlighed rummer en skræmmende stor portion egoisme. Og lige præcis her bliver filmens tema alment og meget stærkt. For uanset at historien har et handlingsforløb, som de fleste måske ikke kan genkende sig i - det mere og mere ekstreme forbrug af stoffer med alt, hvad deraf følger - så har historien samtidig en tematik, som selv de bedste forældre vil kunne genkende sig i. Og ligeså deres børn. Og netop "de bedste". De bedste forældre-barn-relationer rummer denne store udfordring:
Et liv på egne præmisser
Barnet kan blive låst fast i denne "perfekte" relation. Barnet får behov for at få luft, at kunne blive sig selv på noget, der langt mere føles som egne præmisser. Finde sin egen vej, sin egen stemme, sin frihed. Og det er svært i netop den gode relation. At lære som forældre at give slip, at abdicere, at træde ned fra den usynlige kongetrone i barnets liv.
Det er en film, man bliver klogere af at se. Eller man føler sig bare genkendt og afsløret. På den gode måde. Den er leveret med meget fin sans for de små detaljer, de små ryk. Ikke det store drama, bare hverdagens intense små forskydninger.
Får man lyst, kan man bagefter gå ind på Youtube og se et interview med Nicolas og David Sheff otte år efter filmens slutning. Både far og søn skrev også hver deres bog om historien.
![]() |
10 forslag til påskefilmNyheder, FilmbrugAf: Film og tro 31.03.2026Den norske hjemmeside snakkomtro.com har i 2020 la[mere] |
![]() |
Hvad er en film og tro-aften?Filmbrug, TEMA film og tro-aftenerAf: Christian Thomsen 26.03.2026En filmaften ud fra kirke eller missionshus kan væ[mere] |
![]() |
Paul, Apostle of Christ - samtaleguideNyheder, Filmbrug, TEMA film og tro-aftenerAf: Film og tro 26.03.2026Intro og spørgsmål til en film og tro-aften med bi[mere] |
![]() |
Kærlighedens gerningerBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Danske film, TEMA Film og sexAf: Sprint Aagaard Korsholm 23.03.2026To søskende, et mystisk miljø i en sekt og en forf[mere] |
![]() |
Wicked: Part 2 - samtaleguideNyheder, Filmbrug, TEMA film og tro-aftenerAf: Film og tro 10.03.2026Intro og spørgsmål til en film og tro-aften med ev[mere] |
![]() |
En lille film om kunsten at dræbeKrótki film o zabijaniuDrama, Krimi, Filmstriben.dkAf: Finn Andersen 03.03.2026En iskold film om dødsstraf og værdien af et menne[mere] |
![]() |
Kristne film på NetflixNyheder, FilmbrugAf: Film og tro 02.03.2026Seneste tilføjelse af kristne film på Netflix er "[mere] |
![]() |
Philomena - samtaleguideNyheder, Filmbrug, TEMA film og tro-aftenerAf: Film og tro 21.02.2026Intro og spørgsmål til en film og tro-aften med dr[mere] |
![]() |
En snegls erindringerMemoir of a SnailAnimation, Drama, Filmstriben.dkAf: Sprint Aagaard Korsholm 17.02.2026En usædvanlig sort humoristisk modellervoks-film f[mere] |
![]() |
En kærlighedshistorieKrótki film o milosciDrama, Romance, Filmstriben.dkAf: Finn Andersen 09.02.2026Filmserien 'Dekalog', der er lavet af Krzysztof Ki[mere] |
![]() |
Rental FamilyDrama, Komedie, Filmstriben.dkAf: Christian Thomsen 26.01.2026Brendan Fraser spiller en amerikansk skuespiller i[mere] |
![]() |
Mig og pingvinenThe Penguin LessonsBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Komedie, Filmstriben.dkAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 15.01.2026Under et militærkup i Argentina i 1976 finder enge[mere] |
![]() |
Calvary - samtaleguideNyheder, Filmbrug, TEMA film og tro-aftenerAf: Film og tro 06.01.2026Intro og spørgsmål til en film og tro-aften med dr[mere] |
![]() |
Vejen over bjergeneDer PfadBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Familiefilm, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Familiefilm 11 årAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 03.01.2026En far og hans 12-årige søn er på flugt fra nazist[mere] |
![]() |
Top 100 - 2025Nyheder, FilmbrugAf: Film og tro 17.12.2025Det kristne filmsite ’Arts & Faith’ har for nyligt[mere] |