Battle of Oslo

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen
Oberst Birger Eriksen har 9. april 1940 kommandoen på en fæstning i Oslofjorden. Et ukendt skib nærmer sig i nattens mørke. Skal han angribe? Han vælger at beskytte Oslo, og må bære følgerne.

EN VIGTIG BESLUTNING I NORSK KRISGSHISTORIE 

Midt om natten den 9. april 1940 står oberst Birger Eriksen (Bjørn Sundquist) overfor et meget svært valg. Han er øverstbefalende på Oscarsborg Festning, som ligger på en ø i Oslofjorden cirka en halv times sejlads fra Oslo. Det er tåget, og han har fået melding fra poster længere ude i fjorden om, at et uidentificeret skib er sejlet ind i fjorden. Meldingerne fra hans overordnede i Oslo er henholdende og sparsomme. De minder ham om, at han er forpligtet på den neutralitetsaftale, Norge har underskrevet med Tyskland og England. Der må kun skydes, hvis indtrængerne skyder først. Men hans opgave er at hindre fjendtlige angribere i at nå frem til Oslo.

Skyd eller lad stå til
Oscarsborg råder over to store kanoner og et torpedobatteri, men hvilke følger vil det få, hvis han tager fejl, og der ikke er tale om en fjende? Og er det i orden at risikere flere hundrede menneskers død uden sikker viden og en tydelig kommando? Birger Eriksen står alene med ansvaret. Han nærmer sig pensionsalderen, så han har en omfattende militær erfaring. Der er en del civile på øen, blandt andet hans egen datter. Dem har han også ansvar for. Birger Eriksen beordrer kanoner og torpedobatteri bemandet og klar til affyring. En melding fra Oslofjordens udmunding antyder, at skibet eller skibene måske er vendt om. Senere melder en anden observationspost, at der er fem skibe, og at de nu er tæt på Oscarsborg. Spændingen stiger. Snart kan de høre støj fra skibsmotorer, der nærmer sig, og så dukker en stor krydser op. Oberst Eriksen giver ordre til angreb.

En værdifuld frist
Krigsskibet var den tyske krydser Blücher på 14.000 tons. Den medførte højtstående tyskere og 1.500 soldater, der skulle besætte Oslo, arrestere kongen og regeringen og tage kontrol med alle centrale funktioner i Norge. Alle større norske byer blev besat den morgen, men på grund af oberst Birger Eriksens beslutning fik Oslo en frist på nogle timer. Det var nok til, at regeringen og kongen kunne flygte, og at guldreserverne blev transporteret væk. Det er skildret i Kongens valg og Guldtransporten, der begge er anmeldt.

Udsultning af forsvaret
Birger Eriksen havde flere gange ansøgt ministeriet om mere personale og om penge til at holde fæstningen vedlige. Kanonerne var 50 år gamle og vanskelige at betjene, og der var kun uddannet personale nok til at betjene én af dem. Han fik afslag på alle ansøgningerne. Hele Norges forsvar blev over flere år systematisk udsultet.

"Battle of Oslo", som bygger på historiske begivenheder, har en rammefortælling, der ikke fylder meget tidsmæssigt i filmen, men som føjer en værdifuld vinkel til. Birger Eriksen fik tildelt den fine orden "Krigsmedaljen med sværd" på grund af sin heltedåd, men i 1946 nedsatte regeringen en kommission, der skulle undersøge, om oberst Birger Eriksen havde handlet korrekt, da han gav ordre til angreb, og da han kapitulerede. Det antydes, at kommissionens opgave var at fjerne opmærksomheden fra regeringens udsultning af forsvaret. Afhøringen af Eriksen er filmet i sort-hvid og elegant flettet ind i dramaet på Oscarsborg i 1940.

Også relevant i vores tid
Filmens kvalitet er hele vejen igennem en nydelse. Skuespillet er fremragende. Især glimrer Bjørn Sundquist i den altdominerende hovedrolle som obersten. Spændingen håndteres suverænt hele vejen igennem. Vi kan identificere os med personerne, og vi forstår de etiske konflikter og spændingen mellem befalingsmændene. Det med udsultning af militæret, og det at skulle træffe vanskelige beslutninger i en krig er desværre noget, vi har alt for meget anledning til at overføre på begivenheder i vores egen tid.

Filmen er kommet på dvd.

---