EN VIGTIG BESLUTNING I NORSK KRISGSHISTORIE
Midt om natten den 9. april 1940 står oberst Birger Eriksen (Bjørn Sundquist) overfor et meget svært valg. Han er øverstbefalende på Oscarsborg Festning, som ligger på en ø i Oslofjorden cirka en halv times sejlads fra Oslo. Det er tåget, og han har fået melding fra poster længere ude i fjorden om, at et uidentificeret skib er sejlet ind i fjorden. Meldingerne fra hans overordnede i Oslo er henholdende og sparsomme. De minder ham om, at han er forpligtet på den neutralitetsaftale, Norge har underskrevet med Tyskland og England. Der må kun skydes, hvis indtrængerne skyder først. Men hans opgave er at hindre fjendtlige angribere i at nå frem til Oslo.
Skyd eller lad stå til
Oscarsborg råder over to store kanoner og et torpedobatteri, men hvilke følger vil det få, hvis han tager fejl, og der ikke er tale om en fjende? Og er det i orden at risikere flere hundrede menneskers død uden sikker viden og en tydelig kommando? Birger Eriksen står alene med ansvaret. Han nærmer sig pensionsalderen, så han har en omfattende militær erfaring. Der er en del civile på øen, blandt andet hans egen datter. Dem har han også ansvar for. Birger Eriksen beordrer kanoner og torpedobatteri bemandet og klar til affyring. En melding fra Oslofjordens udmunding antyder, at skibet eller skibene måske er vendt om. Senere melder en anden observationspost, at der er fem skibe, og at de nu er tæt på Oscarsborg. Spændingen stiger. Snart kan de høre støj fra skibsmotorer, der nærmer sig, og så dukker en stor krydser op. Oberst Eriksen giver ordre til angreb.
En værdifuld frist
Krigsskibet var den tyske krydser Blücher på 14.000 tons. Den medførte højtstående tyskere og 1.500 soldater, der skulle besætte Oslo, arrestere kongen og regeringen og tage kontrol med alle centrale funktioner i Norge. Alle større norske byer blev besat den morgen, men på grund af oberst Birger Eriksens beslutning fik Oslo en frist på nogle timer. Det var nok til, at regeringen og kongen kunne flygte, og at guldreserverne blev transporteret væk. Det er skildret i Kongens valg og Guldtransporten, der begge er anmeldt.
Udsultning af forsvaret
Birger Eriksen havde flere gange ansøgt ministeriet om mere personale og om penge til at holde fæstningen vedlige. Kanonerne var 50 år gamle og vanskelige at betjene, og der var kun uddannet personale nok til at betjene én af dem. Han fik afslag på alle ansøgningerne. Hele Norges forsvar blev over flere år systematisk udsultet.
"Battle of Oslo", som bygger på historiske begivenheder, har en rammefortælling, der ikke fylder meget tidsmæssigt i filmen, men som føjer en værdifuld vinkel til. Birger Eriksen fik tildelt den fine orden "Krigsmedaljen med sværd" på grund af sin heltedåd, men i 1946 nedsatte regeringen en kommission, der skulle undersøge, om oberst Birger Eriksen havde handlet korrekt, da han gav ordre til angreb, og da han kapitulerede. Det antydes, at kommissionens opgave var at fjerne opmærksomheden fra regeringens udsultning af forsvaret. Afhøringen af Eriksen er filmet i sort-hvid og elegant flettet ind i dramaet på Oscarsborg i 1940.
Også relevant i vores tid
Filmens kvalitet er hele vejen igennem en nydelse. Skuespillet er fremragende. Især glimrer Bjørn Sundquist i den altdominerende hovedrolle som obersten. Spændingen håndteres suverænt hele vejen igennem. Vi kan identificere os med personerne, og vi forstår de etiske konflikter og spændingen mellem befalingsmændene. Det med udsultning af militæret, og det at skulle træffe vanskelige beslutninger i en krig er desværre noget, vi har alt for meget anledning til at overføre på begivenheder i vores egen tid.
Filmen er kommet på dvd.
![]() |
10 forslag til påskefilmNyheder, FilmbrugAf: Film og tro 31.03.2026Den norske hjemmeside snakkomtro.com har i 2020 la[mere] |
![]() |
Hvad er en film og tro-aften?Filmbrug, TEMA film og tro-aftenerAf: Christian Thomsen 26.03.2026En filmaften ud fra kirke eller missionshus kan væ[mere] |
![]() |
Paul, Apostle of Christ - samtaleguideNyheder, Filmbrug, TEMA film og tro-aftenerAf: Film og tro 26.03.2026Intro og spørgsmål til en film og tro-aften med bi[mere] |
![]() |
Kærlighedens gerningerBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Danske film, TEMA Film og sexAf: Sprint Aagaard Korsholm 23.03.2026To søskende, et mystisk miljø i en sekt og en forf[mere] |
![]() |
Wicked: Part 2 - samtaleguideNyheder, Filmbrug, TEMA film og tro-aftenerAf: Film og tro 10.03.2026Intro og spørgsmål til en film og tro-aften med ev[mere] |
![]() |
En lille film om kunsten at dræbeKrótki film o zabijaniuDrama, Krimi, Filmstriben.dkAf: Finn Andersen 03.03.2026En iskold film om dødsstraf og værdien af et menne[mere] |
![]() |
Kristne film på NetflixNyheder, FilmbrugAf: Film og tro 02.03.2026Seneste tilføjelse af kristne film på Netflix er "[mere] |
![]() |
Philomena - samtaleguideNyheder, Filmbrug, TEMA film og tro-aftenerAf: Film og tro 21.02.2026Intro og spørgsmål til en film og tro-aften med dr[mere] |
![]() |
En snegls erindringerMemoir of a SnailAnimation, Drama, Filmstriben.dkAf: Sprint Aagaard Korsholm 17.02.2026En usædvanlig sort humoristisk modellervoks-film f[mere] |
![]() |
En kærlighedshistorieKrótki film o milosciDrama, Romance, Filmstriben.dkAf: Finn Andersen 09.02.2026Filmserien 'Dekalog', der er lavet af Krzysztof Ki[mere] |
![]() |
Rental FamilyDrama, Komedie, Filmstriben.dkAf: Christian Thomsen 26.01.2026Brendan Fraser spiller en amerikansk skuespiller i[mere] |
![]() |
Battle of OsloBlücherBiografi/baseret på virkelig historie, Action, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrigAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 23.01.2026Oberst Birger Eriksen har 9. april 1940 kommandoen[mere] |
![]() |
Mig og pingvinenThe Penguin LessonsBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Komedie, Filmstriben.dkAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 15.01.2026Under et militærkup i Argentina i 1976 finder enge[mere] |
![]() |
Calvary - samtaleguideNyheder, Filmbrug, TEMA film og tro-aftenerAf: Film og tro 06.01.2026Intro og spørgsmål til en film og tro-aften med dr[mere] |
![]() |
Vejen over bjergeneDer PfadBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Familiefilm, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Familiefilm 11 årAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 03.01.2026En far og hans 12-årige søn er på flugt fra nazist[mere] |