Bag Blixens maske

Af: Johan Schmidt Larsen
En velproduceret og skræmmende film om Karen Blixens venskab med Djævelen, samt hendes forsøg på dominere unges menneskelige og kunstneriske udvikling.

Offentligt omtalte Karen Blixen sig som "storyteller", mens hun over for en snæver kreds af unge litterater – bl.a. Aage Henriksen og Thorkild Bjørnvig – omtalte sig selv som Djævelens veninde og gav ham æren for sin evne til at omforme alt til historier. Aage Henriksens jævnlige besøg hos Karen Blixen gennem næsten 10 år bragte den senere professor i litteratur ud på en personlig rejse, som medførte en række hedenske og okkulte fænomener. Med sig på denne rejse havde han sin 10-årige søn Morten, som han havde et særdeles fortroligt forhold til.

Sønnen, Morten Henriksen, er filmens instruktør. Nu – mange år efter - er han vendt tilbage til de gamle oplevelser, og det er der blevet både en bog og en film ud af. Det sker alt sammen for at finde ud af, hvem han selv er, hvad det egentlig var, han som dreng blev viklet ind i.  Hans personlige formål med både bog og film var at få svar på nogle af alle de spørgsmål, som har hobet sig op i hans sind.

"Bag Blixens maske" er en interessant og velproduceret film. Men på grund af filmens hovedtema om Blixens alliance med Djævelen er det samtidig en både dragende og skræmmende oplevelse.

Filmen veksler mellem bl.a. fotos, interviews med Aage Henriksen og rekonstruerede sort-hvide scener i og omkring Rungstedlund. Birthe Neuman har rollen som Karen Blixen og Ole Lemmeke som Aage Henriksen. Det interessante ved filmen er også, at Aage Henriksen bakker sine oplevelser med Karen Blixen op med citater og analyser fra hendes værker.

Et eksotisk og dunkelt univers
Man sidder med en uhyggelig fornemmelse af, at Karen Blixens skjulte dagsorden var at dominere og kontrollere de unge mænd, hun fik kontakt med, mens hun samtidig bevarede sine egne hemmeligheder. Hun ønskede bl.a., at Aage Henriksen skulle have seksuelle relationer til andre kvinder end sin kone. På et tidspunkt stillede hun ligefrem som betingelse, at Aage Henriksen inden næste besøg på Rungstedlund havde haft seksuelle erfaringer uden for sit ægteskab. Formålet var tilsyneladende at få ham og ligeså Thorkild Bjørnvig løst fra alle traditionelle og borgerlige bindinger, så deres kunstneriske potentiale kunne udfolde sig frit.

Lovede Djævelen sin sjæl
Til Aage Henriksen og Thorkild Bjørnvig betroede hun, at hun som ung var blevet smittet med syfilis af sin mand Bror Blixen og derfor var afskåret fra det erotiske liv: "Da det skete for mig, og der ingen hjælp var hos Gud, og De må kunne forstå, hvor forfærdeligt det var for en ung kvinde ikke at få lov til at elske og favne, da lovede jeg Djævelen min sjæl, og han lovede til gengæld, at alt, hvad jeg herefter oplevede, skulle blive til historier. Og som De kan se, har han holdt sit løfte."

Set ud fra en kristen synsvinkel var det skæbnesvangert for Aage Henriksen, at han hverken troede på Gud eller Djævelen og dermed ikke havde et overordnet livssyn at navigere efter. Han siger det på følgende måde i bogen Bag Blixens maske: "Djævelen derimod var mig et ukendt herskab. Jeg havde nok hørt frastødende rygter om ham, men som en loyal dansk akademiker troede jeg ikke på Gud og endnu mindre på Djævelen."

At omforme åndelig stræben til kunstnerisk vilje
Karen Blixen gav udtryk for, at hun havde indgået en pagt med Djævelen og var bedste ven med ham, men samtidig så hun også på sig selv som heks og månetilbeder. Mod slutningen af "venskabet" rev hun med fuldt overlæg Aage Henriksens nakke ud af led, så ingen kiropraktor siden formåede at bringe det på plads.  Ifølge Aage Henriksen ønskede Karen Blixen at "omdanne åndelig stræben til kunstnerisk vilje. Hun ønskede at omdanne de begavede unge mennesker, der omgav hende, til kunstnere i stedet for til kristne. Hun vidste, hvordan en sådan omformning skulle finde sted, og det var det, hun gjorde."

Filmen er sammen med bl.a. Christian Braad Thomsens film "Karen Blixen – storyteller" et vigtigt visuelt dokument til forståelse af Karen Blixens univers. Samtidig er den også et uhyggeligt eksempel på, at ingen af os bør ignorere eller forholde sig neutralt til Djævelens magtmidler og strategi.

Et ingenmandsland gives ikke
Ny Testamente advarer imod at have kontakt med Guds modstander: "Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og leder efter nogen at sluge; stå ham imod, faste i troen" (Første Peters Brev 5,8-9).

Martin A. Hansen rammer plet, når han i sin roman Løgneren siger følgende om kampen, som foregår i det enkelte menneske og i verden: Naar du kommer til Meningsløshedens yderste, da ser du, at det hele er en valplads, hvor to Magter slaas. Og et Ingenmandsland gives ikke."

Anmeldelsen er den del af en længere artikel I pagt med Djævelen, som påpeger, at man skal forholde sig kritisk til Djævelen.

---