Away from Her

Af: Thomas F. Moesgaard-Christensen
Efter mere end 40 års ægteskab får Fiona Alzheimers. Det sætter kærligheden på prøve for hendes mand Grant.

Grant (Gordon Pinsent) og Fiona (Julie Christie) Anderson har været gift i mere end 40 år. De kender hinanden som man gør det, når man har gået op og ned af hinanden igennem tykt og tyndt. Deres ægteskab er fyldt med vaner - gode, kærlige rutiner, formet af tidens tand og deres dybe kendskab til hinanden.

Det har ikke været et uproblematisk ægteskab, men hvor mange ægteskaber er egentlig det? Grant og Fiona har på en måde fundet sig til rette med det, der ikke blev sådan, som de havde håbet. De bor i deres lille hus på landet, tæt på skoven, og de elsker hinanden i al almindelighed.

Men så sker der noget, og det, som instruktøren Sarah Polley lader ske i sin debutfilm "Away from Her", lader hun hænde med en nænsomhed over for sine figurer og sit tema. Med en nøgtern, venlig og respektfuld tone registrerer hun det forfald, der folder sig ud, da Fiona bliver ramt af Alzheimers. Denne forfærdelige sygdom, som stille og roligt fortærer alle minder og erindringer og dermed langsomt æder et menneskes personlighed. I begyndelsen er det små ting, der smutter for hende, men det går hurtigt op for både hende og Grant, at det er alvorligt. Faktisk går det nok hurtigere op for Fiona, som må tage bukserne på og træffe nogle vanskelige beslutninger. For Grant er det meget svært at se i øjnene, at Fiona er så syg, som hun er, og at hun aldrig får det bedre.

Fiona bliver indskrevet på et plejehjem, der har speciale i Alzheimers-ramte. Men der er en klausul: Grant må ikke besøge hende i den første måned, for at hun kan vænne sig til de nye omgivelser. Det er svært for ham, og han er som en forelsket ung mand igen, da de 30 dage er gået, og han kan besøge sin elskede hustru. Som tilskuer holder man vejret med ham.

Fiona ligner sig selv. Hendes smil, hendes frisure, hendes venlighed. Men noget er forandret. Fiona har i de 30 dage knyttet sig til en anden beboer og bruger nu al sin tid på ham. Grant føler sig kasseret, til overs, ude af stand til helt at begribe, hvad sygdommen har gjort ved hans elskede ægtefælle, der behandler ham med en kølig accept. Han er blevet en gæst i sit eget ægteskab.

"Away from Her" lader ærligheden mellem Grant og Fiona få lov til at stå i centrum, også selvom den bliver udfordret og må tage en ny form, da Fionas sygdom ændrer hende. Det beskrives overraskende usentimentalt, men i tillid til, at fortællingen om Grant og Fionas ægteskab kan rumme det ubærlige, der er ved at ske.

Grant har begået brølere i ægteskabet - tilgivede brølere, og han begår også én, efter at Fiona på sin vis har forladt ham. For ham må kærligheden derfor også ændre sig, sådan som det er sket for Fiona, og han skal lære, hvordan han kan elske hende på ny. Hér siger filmen noget væsentligt om ægteskabets natur: At kærlighed er noget, der skal læres. I tilfældet med "Away from Her" skal Grant også lære, at kærligheden på et tidspunkt vil blive hjemløs, og den elskede definitivt vil forsvinde, selvom hun fysisk er nær.

"Away from Her" er en meget fin lille film om et vanskeligt emne. Julie Christie er formidabel som den yndefulde Fiona, hvis sygdom ikke viser sig i voldsomme udbrud, men stiller sniger sig ind på hende og Grant. Filmen anbefales enhver, der elsker, og den giver gode eftertanker om kærlighedens væsen og styrke, selv der hvor sygdom river den elskede væk. Det er skønt med en film, der går et spadestik dybere end forelskelsens fotogene og lyserøde overfladeglæde. Den viser, at der findes mennesker, for hvem dét at elske har konsekvenser. For Gud betød kærligheden til mennesket, at han gav sin søn, og for Grant betyder dét, at han elsker, at han skal være til stede, mens han langsomt mister sin elskede.

Godt at kærligheden overvinder alt – eller gør den?

---