Alle film prædiker et budskab

Af: Ole Noermark Larsen
Christian Thomsen, filmogtro.dk's redaktør, gik fra filmfan til filmnørd, da han opdagede, hvor meget man kan få ud af en film, hvis man gider gøre sig umage.

Der blæser ofte en stiv vestenvind ind over Hvide Sande, men det generer ikke Christian Thomsen på Vinkelvej. For møgvejr er filmvejr, og når han kryber på plads i hjemmebiografens bløde sofa, må det storme, så tosset det vil. For i mørket, mellem klassiske filmplakater og 1800 sirligt opstillede dvd-film, kan han rejse, hvorhen han vil i filmens grænseløse verden. Gerne sammen med hustruen Katrine og parrets fire børn i alderen 12-18 år.

»Jeg har altid elsket film. Lige siden min far og jeg gik på tanken og lejede spaghettiwesterns med Bud Spencer og Terrence Hill. Han elskede de film, og begejstringen smittede,« husker Christian, som 1. juni overtog posten som redaktør af Indre Missions hjemmeside om film, filmogtro.dk.

Alle film har budskaber
Længe var film bare underholdning for Christian, men i 2009 gav han sig til at læse bogen 1001 film du skal se før du dør. »Den satte mig i gang med at se nogle af de filmklassikere, som jeg havde hørt om, men aldrig set. På den måde blev jeg fanget af filmhistorien og lærte en masse. Jeg opdagede, at alle film har budskaber, som man kan tænke over og forholde sig til. Nogle gange er det store, vigtige pointer, mens det andre gange er små, banale budskaber,« fortæller Christian, som en overgang så 250-360 film om året. Det ved han ret præcist, for han holder nøje regnskab med, hvilke film han har set, og hvilke han har i sin samling. I dag nøjes han med to-tre stykker om ugen.

Da Christian gik ud af skolen, gik han i lære som tømrer og havde ingen planer om at vende tilbage til skolebænken igen. Men i 2018, efter 20 års tømrerarbejde, skulle der ske noget nyt. Han gik i gang med enkeltfag på HF og tog derefter en læreruddannelse online. Sideløbende fik han job på Finderup Efterskole, hvor Katrine også arbejder.

»Den første dag på uddannelsen skulle vi analysere statsministerens nytårstale. Det var spændende på den måde at gå bag om det, der blev sagt, og jeg kunne med det samme bruge nogle af analyseredskaberne, når jeg så film. Det har gjort, at jeg får meget mere ud af filmene end tidligere, hvor jeg bare konstaterede, om de var gode eller mindre gode,« fortæller han og forklarer, hvordan han gør.

Jesus-klokken ringer
»Jeg begynder med de filmiske virkemidler. Hvad fortæller lyssætning og kameravinkler? Og hvilken stemning tilføjer musikken? Derefter prøver jeg at sætte nogle tillægsord på hovedpersonerne. De fleste film er bygget ret ens op, så man møder en person, der har det godt, men der er altid noget faretruende, som ligger og lurer – en modstand, som han eller hun skal bekæmpe. Og idet denne ydre modstand bliver løst, bliver der også løst en indre modstand i hovedpersonen. Derfor er det altid interessant at finde ud af, hvad hovedpersonens indre og ydre modstand består af.«

Som redaktør af Filmogtro.dk har han også syn for pointer, der relaterer til tro og kristendom. »Som kristen vil jeg ofte spørge: Siger filmen noget om Gud? Og hvad siger den om emner som tro, tilgivelse, skyld, næstekærlighed og så videre. Hvis en karakter ofrer sig for en sag eller for andre mennesker, får det altid Jesus-klokken til at ringe hos mig, og så er det interessant, om karakteren også på andre fronter ligner den Jesus, jeg kender. Nogle gange er det instruktørens intention at skildre Jesus i en karakter, andre gange er det noget, jeg tolker ind i filmen. Andre ville sikkert tolke det i en anden retning, og det er helt okay. Ligesom hvis vi ser på et abstrakt maleri og når frem til vidt forskellige tolkninger. Så er der pludselig noget at tale om bagefter. Det er det, kunst kan, når det er bedst.«

Ikke alt skal skæres ud i pap
Plakaterne i hjemmebiografen vidner om en bred filmsmag. Her hænger Rambo side om side med 1950'ernes skuespillerikon Marilyn Monroe og Dødens Gab. De film, han ser færrest af, er gyserfilm og - overraskende nok - såkaldt trosbaserede film.

»Engang blev kristne film produceret med amatørskuespillere og meget små budgetter. Sådan er det ikke længere, for særligt i USA har de et stort publikum. Men fortællestilen er stadig den samme som i det, min generation og dem, der er ældre, husker som Felix-film. Alt er skåret ud i pap, og der er ikke meget at tænke over. De er som en prædikant, der udlægger teksten, forklarer det, der er svært at forstå, og til sidst fortæller, hvad det skal betyde i mit liv. Det er sikkert fint nok for nogle, men jeg kan meget bedre lide at se en film, der sætter mig på arbejde, så jeg selv skal finde ud af, hvad filmen vil mig,« siger han.

»Derfor er det heller ikke trosbaserede film, jeg først vil anbefale, hvis man vil lave en filmaften i kirken eller missionshuset. I hvert fald ikke, hvis man ønsker at invitere folk, som ikke er vant til at komme der,« tilføjer han.

For nogle år siden planlagde Christian en række filmaftener sammen med byens tidligere præst. De havde udvalgt fire film af instruktøren Christopher Nolan og forberedt spørgsmål til samtale, men efter en enkelt aften brød corona-pandemien løs.

»Vi nåede at se The Dark Knight – den anden af Nolans tre Batman-film, som jeg er meget begejstret for, og som man kan hive nogle vilde Jesus-fortællinger ud af. Det var en dejlig aften med en rigtig god snak om liv og død, tro og tvivl, stort og småt. Ikke alle fik det samme ud af filmen, så der var masser at tale om. Jeg drømmer om at få tid til at starte noget lignende op igen,« siger han.

Unge skal lære kritisk tilgang
Christian kan finde gode pointer i de fleste film, men han møder også værdier, som er mindre opbyggelige eller direkte i modstrid med kristendommen. »Udgangspunktet er, at alle film prædiker et budskab. Der er ikke noget, som bare er neutralt, så det er vigtigt at være bevidst om, hvad man ser, og hvad der eventuelt kan skurre i øjne og ører. Hylder filmen materialisme, eller er budskabet, at alt er meningsløst, så vi er nødt til at finde al mening i os selv? Det budskab kan man finde i mange film,« siger han.

»Vi, der er forældre, har et stort ansvar, for større børn og teenagere har skærme alle vegne, og det er umuligt at følge med i alt, hvad de ser. Derfor tror jeg, det er vigtigere at lære dem en kritisk tilgang end at diktere, hvad de må og ikke må,« fastslår han.

»I sommerferien var jeg i biografen med min 12-årige datter for at se den nye tegnefilm Elementært. På overfladen er det en uskyldig film, som handler om racisme og om, at vi skal leve sammen og være gode mod hinanden. Men undervejs syntes jeg, at filmen i sig selv havde en racistisk pointe ved den måde, som nogle af karaktererne blev fremstillet på. Det snakkede vi om i bilen på vej hjem, hvor jeg spurgte min datter, hvad hun havde fået ud af filmen. Og med sine egne ord nåede hun faktisk frem til den samme konklusion som jeg. Jeg håber, hun bruger den samme kritiske sans, når hun sidder og kigger serier på Disney Plus om unge, der går alt for meget op i udseende og materielle ting.«

God guide til film
Han håber, at filmogtro.dk kan være en nyttig guide og inspiration til at finde rundt i junglen af film. Ikke bare for kristne, men for alle, der ønsker at dykke dybere ned i de film, de ser. Han håber desuden, at hjemmesiden vil kunne tilbyde gode anbefalinger og oplæg til film, der egner sig til at vise i kirker og missionshuse med efterfølgende samtale.

Som redaktør er hans primære opgave at koordinere arbejdet mellem de 20-25 frivillige anmeldere, som på skift skriver anmeldelser til siden. Derudover skriver han nyhedsartikler og holder øje med de nye film, der dukker op på markedet.

»Det var lettere, dengang man købte en biografbillet eller en dvd. I dag producerer streamingtjenesterne selv en række film og serier, der er på højde med dem, der går i biografen. Det kan godt være en udfordring at følge med og udvælge de rigtige film,« erkender Christian, som stadig foretrækker at købe filmene på dvd eller blu-ray i stedet for at streame dem.

Kilde: Impuls nr. 17/2023.

---