Ækte vare

Af: Carsten Riis Jensen
En ungdomsfilm med sin helt egen autenticitet, hvor indvandrermiljøet skildres råt for usødet. Nåde og forsoning er derimod stærkt fraværende. Dér kan kirken finde et kontaktpunkt: muligheden for forsoning!

Vi bor tæt på Holstebro, og en del af filmen "Ækte vare" er optaget i Holstebro, så det var naturligvis med en vis nysgerrighed og spænding, jeg tog ind og så filmen.

Og jeg må sige, at jeg blev meget positivt overrasket i forhold til mine bange anelser omkring de ungdomsfilm, der bliver lavet for øjeblikket. De fleste af de nye ungdomsfilm ("Råzone", "Lev stærkt", "Supervoksen") beskriver et relativt råt københavnermiljø – og det samme gør "Ækte vare".

Jeg er selv opvokset med ungdomsfilm som "Mig og Charly" og "Zappa". Men jeg blev positivt overrasket, for filmen er på sin helt egen måde autentisk og har en hovedperson, der er væsentlig mere forbilledlig end så mange andre unge i lignende film.

Filmens autenticitet skyldes især, at meget af dialogen er improviseret. Den kammeratlige dialog mellem hovedpersonen – den danske, unge rapper Gilli – og hans andengenerationsindvandrer-venner - (et langt ord!) er i høj grad improviseret og foregår på det "ghettodansk", som de i virkeligheden taler.

Og så er der masser af musik i filmen. Der er virkelig gjort meget ved filmens lydside, som består af tunge tracks i en blanding af hiphop, beatboks, og hvad det ellers hedder alt sammen.

Lange passager i filmen er lavet i slowmotion, så scenerne ligner musikvideoer, men heldigvis bruges slowmotion ikke kun som flot effekt, men også - i de fleste tilfælde - til at fortælle historien videre.

"Ækte vare" handler om hiphop-miljøet i København og handler også om at være tro mod det miljø, man er en del af. Det bliver netop den unge Gillis udfordring, da han får job som sangskriver for en kendt kunstner, for i første omgang tør han ikke fortælle om det til sine venner.

I forhold til kristen tro er der ikke noget at komme efter i filmen. Det er der til gengæld i forhold til, hvad filmen siger om tidens storbymiljøer, ungdomsmiljøer og de kontaktpunkter, der er brug for mellem disse miljøer og kirken: Både "Ækte vare" og de førnævnte nye ungdomsfilm er ikke bare rå. De mangler i den grad også forsoningens element! Det er råt, det er barskt, det er noget for noget, øje for øje. Det er "er du med os eller imod os".

Der er ingen – eller meget lidt – forsoning at spore i ungdomsfilmene, og "Ækte vare" slutter da også brat, som en god film til eftertanke sagtens kan gøre, men set fra et kristent perspektiv er det måske netop her, vi skal finde kontaktpunktet: Muligheden for forsoning! Muligheden for et nådigt samliv på basis af den nåde, den forsoning, Jesus tilvejebragte for os.

---