• FRIT FALD nu på Blockbuster.dk

  • CIVIL WAR i biografen

  • BIRTHDAY GIRL i biografen

  • HAMMARSKJÖLD nu i biografen

  • THE ZONE OF INTEREST nu på dvd og blu-ray

  • DEN GRÆNSELØSE nu på dvd og blu-ray

Filmstriben

Their Finest Hour

Their Finest

Lone Scherfig giver filmen et touch af både romantik, krig og feminisme. En stemningsmættet og lun lille film på en alvorlig baggrund.

DramaRomanceFilmstriben.dk
Produktionsår: Produktionsår: 2016
Varighed: 117 min.

Censur: 11 år
Instruktør: Lone Scherfig,
Medvirkende: Gemma ArtertonSam ClaflinBill NighyJack Huston,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Ketty Dahl - 16.05.2017



EN FILM INDEN I EN FILM

"Their Finest Hour", instrueret af danske Lone Scherfig, som også instruerede "Italiensk for begyndere", er et historisk, romantisk krigsdrama. Man dumper ned i en tidslomme under anden verdenskrig i London. Filmen er flot iscenesat, og man føler sig virkelig hensat til 40'erne. Det er ikke nogen stor film, men en god, lille feel-good film på trods af krig, ødelæggelse og bombardementer, der lægger hele bydele i ruiner.

Man følger walisiske Catrin, der er kommet til London med sin kæreste. Hun bliver manuskriptforfatter på en propagandafilm om redningen af soldaterne fra Dunkerque. Filmen skal være en mobiliseringsfilm og en opmuntring for det britiske folk og ikke mindst kvinderne i en svær tid. Catrin skal give filmen en vis kvindelig autenticitet for også at fastholde det kvindelige publikum, selv om mændene kalder de kvindelige replikker for bavl og pladder. I skriveforløbet forelsker hun sig i sin medforfatter. Sideløbende med beretningen om Catrin, følges tilblivelsen af filmen, og selve filmens historie fletter sig ind og ud af Catrins virkelighed. Og som der siges undervejs: Film er virkelighed, hvor de kedeligste dele er pillet ud.

Dejlig underspillet humor og lune
Filmen har meget underfundighed og meget britisk humor (og dermed også en humor, der ligner den danske). Ikke mindst spiller Bill Nighy en rigtig krukke af en aldrende skuespiller på den mest charmerende og selvpromoverende måde, hvor han prøver at holde facaden som den store filmhelt, skønt han for længst er udrangeret og kun kommer med i mangel af bedre. Han er filmens fund. Meget morsomt er det at se den tids film, som vi i dag kun har smil til overs for, fordi de er så søgte og kunstige i deres handling og replikskifte - lidt som at se gammel, men charmerende Morten Koch film.

"Their Finest Hour" forholder sig til en detalje i krigshistorien, nemlig produktion af propagandafilm, men samtidig, og det er måske nok så væsentlig, forholder den sig til kvindernes forhold. Selv om kvindefrigørelsen var i fuld gang på dette tidspunkt, opdager kvinderne under anden verdenskrig pludselig, at de i mangel af mænd, selv kan … ja, alting. De bliver de hjemlige helte, der kaster sig ud på arbejdsmarkedet og begynder at forlange det samme i løn som mændene, og i det hele taget kræver at blive betragtet på lige fod med mændene. De tager opgaver på sig, de ikke er vant til, og - som det også påpeges - gør det mændene bange, for de skal ikke regne med, at kvinderne vil være de samme efter krigen og næppe bare vender tilbage til køkken og kødgryder.

Umiddelbart vil filmen nok for meget på Én gang og kommer derfor ikke rigtig i dybden med nogen af delene. Man får et touch af både romantik, krig og feminisme uden at det helt flytter noget, men dog giver en stemning, der alligevel sætter sig på en fin måde. Det er ikke Lone Scherfigs bedste film, men den er absolut seværdig, og den rummer den underspillede humor, hun er så dygtig til at formidle, og som kan lette og forløse selv tragiske scener. En fin, stemningsmættet og lun lille film på en alvorlig baggrund.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 3.7 af 6. 3 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*

Alle Filmstriben


The Rosa Parks Story

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Biografiske film

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 19.04.2024

Det blev medvirkende til opgør mod racediskriminat[mere]


Reality

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 01.03.2024

I juni 2017 møder FBI op hos Reality Winner, der v[mere]


Smukke sind

Drama, Komedie, Filmstriben.dk

Af: Finn Andersen 19.01.2024

To meget forskellige mennesker med hver sit handic[mere]


BlackBerry

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Komedie, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 09.01.2024

I 1996 blev ideen om en internettelefon født, og B[mere]


Innocence

Dokumentar, Filmstriben.dk, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 21.11.2023

Ud fra et negativt syn på den israelske hær skildr[mere]


Songs of Earth

Fedrelandet

Dokumentar, Filmstriben.dk

Af: Henrik Højlund 18.11.2023

Vores første kærlighed var naturen. Dét citat fra [mere]


Lærerværelset

Das Lehrerzimmer

Drama, Filmstriben.dk

Af: Sprint Aagaard Korsholm 16.11.2023

Da der sker tyverier fra lærerværelset, møder en i[mere]


Harold Frys usandsynlige pilgrimsfærd

The Unlikely Pilgrimage of Harold Fry

Drama, Filmstriben.dk

Af: Ketty Dahl 11.10.2023

En ældre mand vil besøge en tidligere kollega, der[mere]


Madeleines Paris

Une belle course

Drama, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 07.10.2023

En feel good-film om en 92-årig dame, der bestille[mere]


Golda

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 09.09.2023

For 50 år siden blev Israel angrebet både i syd og[mere]


The Courageous Heart of Irena Sendler

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 26.08.2023

I Warszawa under krigen lykkedes det Irena Sendler[mere]


Retfærdighed for Emmett Till

Till

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 09.08.2023

I 1955 kommer den sorte 14-årige Emmet med en komp[mere]


Englemageren

Drama, Krimi, Thriller, TEMA Danske film, Filmstriben.dk

Af: Niels Christian Askholm 14.06.2023

En ung kvinde myrdes. Hendes lig placeres uden for[mere]


Close

Drama, Filmstriben.dk

Af: Henrik Højlund 08.06.2023

I filmen møder vi Leo og Remi - to 13-årige drenge[mere]


Wannsee-konferencen

Die Wannseekonferenz

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig

Af: Ketty Dahl 10.05.2023

En fremragende film om topnazisters og ministeriel[mere]

Viser resultater 1 til 15 af 551
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer