EN FILM INDEN I EN FILM
"Their Finest Hour", instrueret af danske Lone Scherfig, som også instruerede "Italiensk for begyndere", er et historisk, romantisk krigsdrama. Man dumper ned i en tidslomme under anden verdenskrig i London. Filmen er flot iscenesat, og man føler sig virkelig hensat til 40'erne. Det er ikke nogen stor film, men en god, lille feel-good film på trods af krig, ødelæggelse og bombardementer, der lægger hele bydele i ruiner.
Man følger walisiske Catrin, der er kommet til London med sin kæreste. Hun bliver manuskriptforfatter på en propagandafilm om redningen af soldaterne fra Dunkerque. Filmen skal være en mobiliseringsfilm og en opmuntring for det britiske folk og ikke mindst kvinderne i en svær tid. Catrin skal give filmen en vis kvindelig autenticitet for også at fastholde det kvindelige publikum, selv om mændene kalder de kvindelige replikker for bavl og pladder. I skriveforløbet forelsker hun sig i sin medforfatter. Sideløbende med beretningen om Catrin, følges tilblivelsen af filmen, og selve filmens historie fletter sig ind og ud af Catrins virkelighed. Og som der siges undervejs: Film er virkelighed, hvor de kedeligste dele er pillet ud.
Dejlig underspillet humor og lune
Filmen har meget underfundighed og meget britisk humor (og dermed også en humor, der ligner den danske). Ikke mindst spiller Bill Nighy en rigtig krukke af en aldrende skuespiller på den mest charmerende og selvpromoverende måde, hvor han prøver at holde facaden som den store filmhelt, skønt han for længst er udrangeret og kun kommer med i mangel af bedre. Han er filmens fund. Meget morsomt er det at se den tids film, som vi i dag kun har smil til overs for, fordi de er så søgte og kunstige i deres handling og replikskifte - lidt som at se gammel, men charmerende Morten Koch film.
"Their Finest Hour" forholder sig til en detalje i krigshistorien, nemlig produktion af propagandafilm, men samtidig, og det er måske nok så væsentlig, forholder den sig til kvindernes forhold. Selv om kvindefrigørelsen var i fuld gang på dette tidspunkt, opdager kvinderne under anden verdenskrig pludselig, at de i mangel af mænd, selv kan … ja, alting. De bliver de hjemlige helte, der kaster sig ud på arbejdsmarkedet og begynder at forlange det samme i løn som mændene, og i det hele taget kræver at blive betragtet på lige fod med mændene. De tager opgaver på sig, de ikke er vant til, og - som det også påpeges - gør det mændene bange, for de skal ikke regne med, at kvinderne vil være de samme efter krigen og næppe bare vender tilbage til køkken og kødgryder.
Umiddelbart vil filmen nok for meget på Én gang og kommer derfor ikke rigtig i dybden med nogen af delene. Man får et touch af både romantik, krig og feminisme uden at det helt flytter noget, men dog giver en stemning, der alligevel sætter sig på en fin måde. Det er ikke Lone Scherfigs bedste film, men den er absolut seværdig, og den rummer den underspillede humor, hun er så dygtig til at formidle, og som kan lette og forløse selv tragiske scener. En fin, stemningsmættet og lun lille film på en alvorlig baggrund.
The Rosa Parks StoryBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Biografiske filmAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 19.04.2024Det blev medvirkende til opgør mod racediskriminat[mere] |
RealityBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, Filmstriben.dkAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 01.03.2024I juni 2017 møder FBI op hos Reality Winner, der v[mere] |
Smukke sindDrama, Komedie, Filmstriben.dkAf: Finn Andersen 19.01.2024To meget forskellige mennesker med hver sit handic[mere] |
BlackBerryBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Komedie, Filmstriben.dkAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 09.01.2024I 1996 blev ideen om en internettelefon født, og B[mere] |
InnocenceDokumentar, Filmstriben.dk, TEMA Israel, Vestbredden, GazaAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 21.11.2023Ud fra et negativt syn på den israelske hær skildr[mere] |
Songs of EarthFedrelandetDokumentar, Filmstriben.dkAf: Henrik Højlund 18.11.2023Vores første kærlighed var naturen. Dét citat fra [mere] |
LærerværelsetDas LehrerzimmerDrama, Filmstriben.dkAf: Sprint Aagaard Korsholm 16.11.2023Da der sker tyverier fra lærerværelset, møder en i[mere] |
Harold Frys usandsynlige pilgrimsfærdThe Unlikely Pilgrimage of Harold FryDrama, Filmstriben.dkAf: Ketty Dahl 11.10.2023En ældre mand vil besøge en tidligere kollega, der[mere] |
Madeleines ParisUne belle courseDrama, Filmstriben.dkAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 07.10.2023En feel good-film om en 92-årig dame, der bestille[mere] |
GoldaBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Israel, Vestbredden, GazaAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 09.09.2023For 50 år siden blev Israel angrebet både i syd og[mere] |
The Courageous Heart of Irena SendlerBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrigAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 26.08.2023I Warszawa under krigen lykkedes det Irena Sendler[mere] |
Retfærdighed for Emmett TillTillBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dkAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 09.08.2023I 1955 kommer den sorte 14-årige Emmet med en komp[mere] |
EnglemagerenDrama, Krimi, Thriller, TEMA Danske film, Filmstriben.dkAf: Niels Christian Askholm 14.06.2023En ung kvinde myrdes. Hendes lig placeres uden for[mere] |
CloseDrama, Filmstriben.dkAf: Henrik Højlund 08.06.2023I filmen møder vi Leo og Remi - to 13-årige drenge[mere] |
Wannsee-konferencenDie WannseekonferenzBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrigAf: Ketty Dahl 10.05.2023En fremragende film om topnazisters og ministeriel[mere] |