OMSORG PÅ SAMFUNDETS BUND
Vi befinder os i en japansk storby. Her møder vi en sammenbragt, fattig familie, som lever et stille og anonymt liv på samfundets skyggeside. Familien består af forældrene Osamu og Nobuyo, datteren Aki og sønnen Shota samt bedstemoren. Trods de trange og kummerlige forhold holder familien omsorgsfuldt og kærligt sammen.
Familien lever af forældrenes dårligt betalte jobs samt butikstyveri, hvor de på snedig vis fremskaffer alt, hvad de ellers har brug for af daglige fornødenheder. For, som faren fortæller Shota, "så tilhører varerne i butikkerne jo ikke nogen, før de bliver solgt!"
Ømhed og butikstyveri
En aften finder Osamu og Shota en lille forsømt pige, Yuri, som tilsyneladende altid befinder sig alene og forfrossen på familiens altan. De beslutter sig for at tage det sultne og mishandlede barn med sig hjem, og inden længe er hun en naturlig del af familien. Gennem familiens varme og ømhed, begynder Yuri langsomt at afsløre sin familiebaggrund, men hun lærer naturligvis hurtigt alle fiduserne ved butiksrapseri og bliver snart en habil butikstyv.
Filmens første del er et humoristisk, smukt og rørende portræt af en familie, som lever på den forkerte side af loven. Desuden viser filmen, hvad en familie kan kapere, hvis den bindes sammen af gensidig omsorg.
Boblen brister
Men den idylliske boble må nødvendigvis briste, da bedstemoren dør, og Shota bliver taget på fersk gerning. Og da Yuris familie efter længere tids tøven melder datterens forsvinden til politiet og de sociale myndigheder, vælter den lille familiens hemmeligheder ud af skabet. Ingenting er, som det så ud til på overfladen, og dermed testes familiens sammenhold til det yderste.
Filmen er et fremragende, bittersødt familiedrama om småkriminalitet, fattigdom, ømhed, kærlighed og omsorg, som det udspiller sig blandt det japanske samfunds laveste klasser. Man kan med god ret spørge, om filmen glorificerer mennesker, som konsekvent befinder sig på den forkerte side af loven og desuden har en datter, som ernærer sig som stripper og prostitueret. Det kan der måske nok være tendenser til, men instruktøren lykkes alligevel med at holde balancen, fordi filmens handling hele tiden balancerer mellem det lyse og smukke og tragedien.
Et tankevækkende familiedrama af den japanske mesterinstruktør Hirokazu Koreeda, som for sine anstrengelser modtog Guldpalmerne på Cannes Film Festivalen i 2018.
Set på filmstriben.dk og kan også ses på Blockbuster.dk
![]() |
PåfuglenPfau - Bin ich echt?Drama, Komedie, Filmstriben.dkAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 26.11.2025Matthias bliver hyret til mange opgaver: at være m[mere] |
![]() |
Samia – den lille drømmerSamia: Little DreamerBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dkAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 11.11.2025Samia var en udholdende pige i et fattigt kvarter [mere] |
![]() |
GrandmotherJuniperDrama, Filmstriben.dkAf: Finn Andersen 06.11.2025Teenageren Sam er ulykkelig over, at hans mor blev[mere] |
![]() |
Læreren der lovede havetEl maestro que prometió el marBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dkAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 12.09.2025Den unge lærer Antonio får i 1935-36 styr på skole[mere] |
![]() |
SkyggejagtLes FantômesBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, Filmstriben.dkAf: Henrik Højlund 14.08.2025Efter et fængselsophold i Syrien med tortur, blive[mere] |
![]() |
HereticGyser, Thriller, Filmstriben.dkAf: Christoffer Winther West 29.07.2025Hugh Grant spiller sin ondeste rolle i denne psyko[mere] |
![]() |
Svære sandhederHard TruthsDrama, Komedie, Filmstriben.dkAf: Sprint Aagaard Korsholm 18.07.2025En skrubhysterisk hadefuld kvinde og hendes meget [mere] |
![]() |
Fremmed - det første opgørDrama, Thriller, Filmstriben.dk, TEMA Danske filmAf: Sprint Aagaard Korsholm 14.06.2025Første film om ”Danmark” for 6.000 år siden. To st[mere] |
![]() |
For fuld musikEn fanfareDrama, Komedie, Filmstriben.dkAf: Henrik Højlund 29.05.2025En forfærdelig situation bringer to brødre, som al[mere] |
![]() |
Det sidste paradis på jordThe Last Paradise on EarthDrama, Filmstriben.dkAf: Henrik Højlund 15.05.2025”Det sidste paradis på jord” er et stilfærdigt dra[mere] |
![]() |
Sirocco og vindenes verdenSirocco et le royaume des courants d'airAdventure, Animation, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år, Filmstriben.dkAf: Søren Lodberg Jensen 03.05.2025En billedskøn og melankolsk animationsrejse ind i [mere] |
![]() |
Min mormors millionerLahn MahDrama, Komedie, Filmstriben.dkAf: Rasmus Kiilerich Breindahl 08.04.2025Sjov og gribende drama om familiegenerationer og r[mere] |
![]() |
SolitudeEinveraDrama, Filmstriben.dkAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 20.03.2025En islandsk film om fåmælte og ensomme Gunnar, der[mere] |
![]() |
Min evige sommerDrama, Filmstriben.dk, TEMA Danske filmAf: Henrik Højlund 15.03.2025En mor og far og deres 16-årige datter skal på fer[mere] |
![]() |
Kærlig hilsen, HildeIn Liebe, Eure HildeBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrigAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 12.03.2025Under anden verdenskrig bliver Hilde fra Berlin fo[mere] |