Jeg er ret vild med den originale "RoboCop"-film fra 1987, fordi jeg som barn bare syntes, at filmen og selve RoboCop-figuren var cool. Men også i dag - som voksen - synes jeg, den hører til instruktøren Paul Verhovens tre suveræne science fiction thrillere, "Starship Troopers", Total Recall og "RoboCop".
De to sidstnævnte har begge fået et remake, og begge gange har man pillet ved originalfilmenes grundideer: I 2014-remaket af "RoboCop" er det den humoristiske samfundssatire og – ja, jeg må indrømme det: den meget grafiske vold – der er røget lidt i baggrunden til fordel for mere effektfulde, langvarige - og mere familievenlige - actionsekvenser og computeranimeret tjubang.
Verhovens varemærke er netop især den humoristiske, nærmest kulsorte samfundssatire, men heldigvis findes den dog også i 2014-udgaven af "RoboCop" i form af en række klip med Samuel L. Jackson i rollen som den overdrevent fædrelandselskende talkshow-vært, der med store armbevægelser argumenterer for, at robotter er vejen frem. For robotterne har USA jo allerede med stor succes indsat i de krigshærgede lande, "uden at beboerne har noget ondt at sige om det".
Så jo, samfundskritikken er der heldigvis stadig delvist, og med et glimt i øjet. Og skal jeg nævne en ting, som 2012-remaket af "Total Recall" og 2014-remaket af "RoboCop" har tilfælles, så er det utrolig flot scenografi, CGI-effekter og kostumer.
Som biografgænger gyser man nærmest, da man første gang ser, hvor lidt der er tilbage af mennesket Alex Murphy under robot-dragten. Det er voldsomt flot lavet!
"RoboCop" er historien om, hvordan robotter fylder mere og mere rundt omkring i verden – undtagen i USA, hvor en lov forhindrer robotter og droner. Det må der gøres noget ved, så man beslutter at putte et menneske ind i en robot, og da en moralsk uantastelig betjent, Alex Murphy, næsten mister livet, bliver det ham, der ender inde i en robot. Men udfordringen er, at i modsætning til robotter har mennesket Alex en selvstændig vilje og personlige følelser, og det bliver et problem.
Er du til actionmættede, flotte science fiction-thrillere, kan jeg anbefale 2014-udgaven af "RoboCop". Men hvis du vil se en udgave, der vil gøre et uudsletteligt indtryk, både på grund af den skarpe, kulsorte humoristiske samfundssatire og på grund af originaliteten, så skal du se udgaven fra 1987.
"Dead or alive, you're coming with me!"
Perfect DaysDrama, Filmstriben.dkAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 01.11.2024En midaldrende mand lever af at gøre toiletter ren[mere] |
Thabo og mysteriet om næsehornetThabo and the Rhino CaseAdventure, Drama, Familiefilm, Filmstriben.dk, TEMA Familiefilm A/7 årAf: Anette Hedager Nielsen 15.09.2024En 11-årig dreng, der bor i et fredningsreservat i[mere] |
BrotherDrama, Filmstriben.dkAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 14.08.2024En coming-of-age film om to brødre i 1990'ernes To[mere] |
Past LivesDrama, Romance, Filmstriben.dkAf: Christian Thomsen 12.07.2024Det er ikke et medrivende, tempofyldt plot, der fa[mere] |
Io CapitanoBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dkAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 14.06.2024Et par 16-årige drenge fra Senegal stikker af for [mere] |
Dream ScenarioDrama, Komedie, Filmstriben.dkAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 31.05.2024En rolig professor dukker pludselig op i folks drø[mere] |
Desperation RoadAction, Drama, Krimi, Filmstriben.dkAf: Jørgen Hedager Nielsen 23.04.2024Maben kæmper for at få råd til mad og et sted at b[mere] |
The Rosa Parks StoryBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Biografiske filmAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 19.04.2024Det blev medvirkende til opgør mod racediskriminat[mere] |
RealityBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, Filmstriben.dkAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 01.03.2024I juni 2017 møder FBI op hos Reality Winner, der v[mere] |
RomDrama, Komedie, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Danske filmAf: Henrik Højlund 23.02.2024Bodil Jørgensen og Kristian Halken leverer fremrag[mere] |
Frit faldAnatomie d'une chuteDrama, Krimi, Thriller, Filmstriben.dkAf: Sprint Aagaard Korsholm 06.02.2024I en idyllisk alpehytte falder manden pludselig ud[mere] |
Stockholm BloodbathAction, Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dkAf: Jørgen Hedager Nielsen 23.01.2024Kong Christian II's skændselsdåd i Stockholm i 152[mere] |
Smukke sindDrama, Komedie, Filmstriben.dkAf: Finn Andersen 19.01.2024To meget forskellige mennesker med hver sit handic[mere] |
The Zone of InterestBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrigAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 12.01.2024Den kærlige kommandantfamilie Höß boede klos op ad[mere] |
BlackBerryBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Komedie, Filmstriben.dkAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 09.01.2024I 1996 blev ideen om en internettelefon født, og B[mere] |