• GRAN TURISMO nu på Viaplay udover dvd og blu-ray

  • INGEN KENDER DAGEN nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • LADY BIRD nu på Netflix udover dvd og blu-ray

  • HVOR FLODKREBSENE SYNGER nu på Netflix udover dvd og blu-ray

  • NEXT GOAL WINS på dvd og blku-ray samt Disney+

  • OFFICIAL SECRETS DR2 | 19-04-24 | kl. 20.00

Filmstriben

Race

Spændende og tankevækkende film om den sorte amerikanske løber Jesse Owens, der under Hitlers opblæste propaganda-OL i 1936 vandt 4 guldmedaljer.

Biografi/baseret på virkelig historieDramaTEMA SportsfilmFilmstriben.dk
Produktionsår: Produktionsår: 2016
Varighed: 134 min.

Censur: 7 år
Instruktør: Stephen Hopkins,
Medvirkende: Stephan JamesJason SudeikisJeremy IronsWilliam Hurt,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Ketty Dahl - 03.01.2017



DOBBELTHED

"Race" er en film med dobbelttydigheder. Som titlen indikerer kan ordet "race" betyde både "race" (fx ikke-arier) og "løb", og det er også hensigten. "Race" fortæller historien om virkelighedens Jesse Owens, som vandt ikke mindre end 4 guldmedaljer ved Olympiaden i Berlin i 1936 ved Hitlers opblæste propaganda-OL. Hitler, der hadede alle ikke-arier, måtte til sit store raseri se sine tyske, ariske atleter slået af en sort mand, Jesse Owens.

Når politik indtager idrætsbanen
Filmen beretter om Owens vej fra små kår til medaljeskamlen ved OL. Den beretter også om venskabet mellem Jesse Owens og hans dygtige træner Larry Snyder, og ligeså dilemmaet, når politik og sportspræstationer sættes over for hinanden og spilles ud mod hinanden. For skal Jesse deltage i et OL arrangeret af et nazidiktatur, der forfølger og dræber jøder, sorte og anderledestænkende? Skal Jesse udnytte sin status som sort berømt sportshelt til at sætte et statement på sin egen races vegne? Bør USA boykotte legene i protest mod Hitler, der kun vil bruge OL til propaganda for sine ækle ideer? Eller skal man fastholde, at politik og sport ikke har noget med hinanden at gøre og godt kan udleves adskilt? En problematik, der er evig aktuel og til stadighed dukker op ved olympiader, når disse afholdes i lande med mangelfulde menneskerettigheder.

Principper til salg
Sideløbende med Jesse Owens hårde træning op til OL, kører et storpolitisk spil, hvor den amerikanske, olympiske komite diskuterer, om de skal deltage eller ej. Avery Brundage (spillet af Jeremy Irons) fra OL-komiteen rejser til Tyskland for at forhandle med tyskerne og bese forholdene, men bliver selv mere eller mindre bevidst indblandet i en lyssky bestikkelsesaffære med nazisterne, hvilket forplumrer de sportslige hensigter, og gør ham sårbar mht. afpresning og moralsk forfald. Han bliver vidne til uhyrligheder begået mod jøder, men vælger alligevel at anbefale amerikansk deltagelse i OL.

Under alt dette stikker dobbeltmoralen hele tiden sit stygge fjæs frem. Én ting er at diskutere det moralsk forkastelige i at blive spændt for Hitlers propagandaapparat i et sportsligt arrangement, noget andet er, hvad der foregår inden for ens eget lands grænser. Sagen er, at i 1930'erne havde USA ikke meget at prale af mht. racediskrimination. Jesse Owens oplever overalt i sit eget land undertrykkelse og diskrimination af de sorte, og selv efter hans enestående præstation ved OL, bliver han ikke fuldt anerkendt i USA. Først ti år efter sin død, hvor vi er helt fremme ved 1990, hyldes han også officielt i USA for sin indsats. Vi forventer af Hitler, at han ikke vil trykke hånd med en sort mand, men den amerikanske præsident? Den svider.

Et højdepunkt i filmen er det samspil, der opstår mellem Jesse Owens og tyskeren Luz Long ved OL i deres indbyrdes konkurrence, hvor der udvises sand og anerkendende sportsånd fra begge sider, hvilket i øvrigt lagde grundstenen til et varigt venskab mellem de to.

Selvkritik
Filmen viser nye positive sider af Leni Riefenstahl, Hitlers foretrukne filminstruktør, der skal dokumentere hele OL på film.  Den viser en lidt stereotyp, men særdeles afstumpet Goebbels. Og så viser den et selvkritisk billede af et USA, som nok kan have sin moral og etik på plads, når det gælder andre landes behandling af mennesker, men som selv har enorme problemer at slås med, når det gælder forskelsbehandling. En skræmmende dobbeltmoral.

"Race" er en stærk film. En film, der giver en god filmoplevelse baseret på, at virkelighedens fortælling er stor, og selv om man kender udfaldet på forhånd grundet den historiske virkelighed, sidder man alligevel spændt og venter på, om Owens klarer den ved OL.  Skuespilpræstationerne er fine uden at være prangende, dog er Jeremy Irons stærk i sin rolle som Avery Brundage. Men filmen er ikke en film, der giver en oplevelse af nyskabelse i hverken billede, lyd eller skildring. Det er en klassisk fortælling, der ligner noget, man har set før. Det ændrer dog ikke ved, at det er en særdeles seværdig film, der efterlader én med både forargelse og vrede over den behandling, som Owens fik.

Filmen ligger på vippen mellem de fire og fem stjerner. Fire, fordi den er rimelig forudsigelig i både manus og opbygning, skuespilpræstationerne fine, men ikke prangende, og der kunne måske skæres lidt af filmen, uden det gjorde noget. Fem stjerner, fordi man faktisk er rigtig godt underholdt, og så er historien om Jesse Owens en historisk perle, der fortjener at blive fortalt på film. Så hvorfor være fedtet …



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 5.0 af 6. 7 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*

Alle Filmstriben


Reality

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 01.03.2024

I juni 2017 møder FBI op hos Reality Winner, der v[mere]


Smukke sind

Drama, Komedie, Filmstriben.dk

Af: Finn Andersen 19.01.2024

To meget forskellige mennesker med hver sit handic[mere]


BlackBerry

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Komedie, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 09.01.2024

I 1996 blev ideen om en internettelefon født, og B[mere]


Innocence

Dokumentar, Filmstriben.dk, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 21.11.2023

Ud fra et negativt syn på den israelske hær skildr[mere]


Songs of Earth

Fedrelandet

Dokumentar, Filmstriben.dk

Af: Henrik Højlund 18.11.2023

Vores første kærlighed var naturen. Dét citat fra [mere]


Harold Frys usandsynlige pilgrimsfærd

The Unlikely Pilgrimage of Harold Fry

Drama, Filmstriben.dk

Af: Ketty Dahl 11.10.2023

En ældre mand vil besøge en tidligere kollega, der[mere]


Madeleines Paris

Une belle course

Drama, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 07.10.2023

En feel good-film om en 92-årig dame, der bestille[mere]


Golda

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 09.09.2023

For 50 år siden blev Israel angrebet både i syd og[mere]


The Courageous Heart of Irena Sendler

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 26.08.2023

I Warszawa under krigen lykkedes det Irena Sendler[mere]


Retfærdighed for Emmett Till

Till

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 09.08.2023

I 1955 kommer den sorte 14-årige Emmet med en komp[mere]


Englemageren

Drama, Krimi, Thriller, TEMA Danske film, Filmstriben.dk

Af: Niels Christian Askholm 14.06.2023

En ung kvinde myrdes. Hendes lig placeres uden for[mere]


Close

Drama, Filmstriben.dk

Af: Henrik Højlund 08.06.2023

I filmen møder vi Leo og Remi - to 13-årige drenge[mere]


Wannsee-konferencen

Die Wannseekonferenz

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig

Af: Ketty Dahl 10.05.2023

En fremragende film om topnazisters og ministeriel[mere]


Miss Viborg

Drama, Komedie, Filmstriben.dk, TEMA Danske film

Af: Finn Andersen 06.05.2023

En førtidspensionist og tidligere skønhedsdronning[mere]


The Quiet Girl

An Cailín Ciúin

Drama, Filmstriben.dk

Af: Henrik Højlund 28.04.2023

Den ensomme og underkuede Cáit får lov til at bo e[mere]

Viser resultater 1 til 15 af 549
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer