Quislings sidste dage

Quislings siste dager

I Norge arbejdede Quisling sammen med tyskerne under anden verdenskrig. Han blev anholdt efter krigen og fik præsten Peder Olsen som sjælesørger. Præsten havde fokus på, at Quisling skulle angre og få tilgivelse. Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, 
Produktionsår: Produktionsår: 2024
Varighed: 146 min.

Censur: 11 år
Instruktør: Erik Poppe,
Medvirkende: Gard B. Eidsvold, Anders Danielsen Lie, Lisa Carlehed,
Stikord:

---

---

Anmeldelse:

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen - 18.02.2025

PATRIOTEN OG TYRANNEN QUISLING 

Endnu en film med to meget forskellige mænd, der fører en samtale, som varer hele filmen. Og igen fungerer det rigtig godt (som i fx The Conversation og Freud's Last Session). Quisling (Gard B. Eidsvold) har mange hørt om. Men hvem var han i grunden? Peder Olsen (Anders Danielsen Lie) har de færreste hørt om. Han er den anden samtalepartner. Han var den unge sygehuspræst, som blev kaldt ind til Oslos biskop Eivind Berggrav, og der fik til opgave at være Quislings sjælesørger. Filmen begynder med Tysklands kapitulation og Quisling og hans meningsfællers reaktion på den.

En selvretfærdig despot
Quisling, der med titel af ministerpræsident ledede en tyskstøttet regering, mente, at han havde gjort Norge en stor tjeneste under krigen ved uselvisk at påtage sig stillingen som landets leder. Det var lykkedes for ham at holde landet ude af krigen, så det ikke gik dem på samme måde som Polen. Efter kapitulationen holdt han en brandtale i radioen og meldte sig derefter på politiets hovedkvarter. Til hans store overraskelse og skuffelse blev han straks arresteret som en kriminel. De fleste nordmænd var sikre på, at den kommende retssag mod ham ville ende med en dødsdom. Derfor var det vigtigt, at han fik en god sjælesørger. Quisling ønskede Berggrav, så det var ikke let for Peder Olsen at bliver accepteret af ham.

En god sjælesørger
Peder Olsen skrev dagbog om forløbet. Det er den dagbog, og nogle noter fra hans hustru Heidi, der er udgangspunktet for manuskriptforfatterne. En sjælesørgers samtaler er i allerhøjeste grad fortrolige. Derfor har der været kritik af, at de nu har fundet vej til biograflærredet. Den problematiske etik i det, lader vi ligge her. Indholdet i samtalen lader vi også ligge i denne anmeldelse, bortset fra udgangspunktet. Allerede inden de to er kommet på talefod, nævner præsten lignelsen om tolderen og farisæeren. "Hvorfor fortæller du mig den lignelse?" spørger Quisling. Han kender selv svaret. Som søn i en præsteslægt i fjerde generation er han fuldt fortrolig med Bibelen. Quisling mener, at han hverken er farisæeren eller tolderen, for han har ikke gjort noget forkert. Han har ikke brug for tilgivelse. Hvad gør en sjælesørger så? Gennem filmen viser Peder Olsen sig som en rigtig god sjælesørger, der ikke viger tilbage for at investere sig selv undervejs. Vi kan ikke komme i tanke om en film, hvor en præst fremstilles lige så positivt.

Quislings liv
Samtalerne i fængselscellen suppleres med glimt fra Quislings liv. I den forbindelse spiller de to mænds ægtefæller en vigtig rolle. Maria Quisling (Lisa Carlehed) og Vidkun Quisling mødte hinanden i Ungarn, da Quisling var nødhjælpsarbejder under den humanitære katastrofe i Sovjetunionen efter Oktoberrevolutionen. Dér oplevede Quisling bolsjevismens forfærdelige regime, som plantede et had, der kom til at spille en rolle for hans valg under krigen. Heidi Olsen forsøger at holde Peder i en armslængdes afstand fra Quisling, så han ikke lader sig forføre af den veltalende nazist.

Efter besættelsen nedlagde den danske regering våbnene og gik ind i et samarbejde med nazisterne. I Norge gik militæret i samarbejde med England til kamp mod tyskerne (skildret i Narvik). Den retsmæssige regering i Norge flygtede til England, og den norske konge kapitulerede ikke overfor besættelsesmagten (skildret i Kongens valg, som også har Erik Poppe som instruktør). Et af filmens temaer er jødespørgsmålet. Var Quisling medskyldig i den antisemitiske udrensning (skildret i Den største forbrydelse)?

Spændende filmhåndværk
Filmhåndværket i "Quislings sidste dage" fortjener nogle bemærkninger. De to med hovedrollerne har været på en udfordrende opgave, men de balancerer det hele fremragende. Fotograferingen er spændende med virkningsfulde midler, som ikke virker påtrængende. Skæve nærbilleder og håndholdt kamera i nogle scener trækker os helt ind i rummet. Farvefiltre illuderer indimellem scener i gamle farvefilm. Lydsiden er moderne, og mere lydeffekter end egentlig musik. Den skærer indimellem lidt i ørerne, men den understreger effektivt og diskret stemningen.

Der er rigtig mange etiske og teologiske dilemmaer, som kan være udgangspunkt for spændende samtaler. Desværre vil filmens længde måske betyde, at den i de fleste sammenhænge vil være for lang til det.

Filmen er kommet på dvd.

Miniserien Quisling er en udvidet udgave af filmen.

---