Parallelle mødre

Parallel Mothers

To kvinder mødes på fødegangen og knytter stærke bånd. Et drama med stærke skuespilpræstationer, men med et manuskript, der vil lidt for meget. Drama, Filmstriben.dk, 
Produktionsår: Produktionsår: 2021
Varighed: 123 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 11 år
Instruktør: Pedro Almodóvar,
Medvirkende: Penélope Cruz, Milena Smit, Israel Elejalde,
Stikord:

---

---

Anmeldelse:

Af: Ketty Dahl - 13.10.2022

DRAMA DER VIL LIDT FOR MEGET 

Den spanske instruktør Pedro Almodóvar knytter to handlinger sammen i filmen "Parallelle mødre". Den ene handling tager konsekvenserne af den spanske borgerkrig op. Under borgerkrigen blev mere end 200.000 mennesker henrettet af Francos fascister, hvilket efterlod de efterladte med dybe ar på sjælen. Den anden handling er mødet mellem to kvinder to mødre.

Janis er fotograf, hun mener, at hendes oldefar, som blev henrettet under borgerkrigen, ligger begravet i en massegrav ved en lille landsby, og hun ønsker at få graven åbnet og ofrene identificeret, så familiens uforløste smerte kan finde ro. I den forbindelse møder hun retsantropologen Arturo, som hun indleder en affære med. Hun bliver gravid, men da Arturo allerede er gift, beslutter de sig for, at deres forhold ikke kan udvikle sig yderligere, og hun bestemmer sig for at blive enlig mor, skønt han prøver at overtale hende til en abort.

Han siger til hende: Jeg vil gerne have et barn med dig, men jeg kan ikke tillade mig det lige nu."  Hvortil hun svarer: "Vi skal ikke tillade noget, for det er her jo allerede. Jeg er jo gravid!" Alligevel bønfalder han hende om at overveje en abort, for, som han siger, så kan de jo altid bare få et andet barn i fremtiden ... Men Janis er en stærk kvinde, og hun svarer ham: "Nej! Det her er fremtiden."

Kvinder og mødre
Janis tager sin graviditet og moderrolle på sig som både en gave og en opgave. På fødestuen møder hun teenageren Ana, som også venter sig, - de knytter et stærkt bånd, og der opstår en stærk sjælelig kemi mellem dem. De har dog hver deres tilgang til det at blive mor. Janis er en stærk selvstændig kvinde, Ana er en skrøbelig og usikker pige, der har svært ved at tage opgaven som mor på sig. Deres indbyrdes forhold kommer til at indeholde svære dilemmaer, for hvad sker der, da Janis får mistanke om, at der er nogle komplikationer forbundet med deres to døtre og deres rolle som mødre. Kan al den smerte, der ligger i at miste - både den nedarvede smerte fra borgerkrigen og smerten ved måske at miste et barn - overhovedet forløses og finde sit hvilested?

Filmen er et mørkt drama, som omhandler sørgmodige traumer. Og selv om det er et intenst drama, bliver filmens flow lidt trægt indimellem, men med indbyggede dilemmaer bliver man alligevel hængende og tænker med. Jeg er ikke selv stor fan af spanske film, som jeg synes bliver for melodramatiske, men skuepilpræstationerne er store i denne film.

Ikke fuldstændig overbevisende
Der er antydning i filmen af, at de to kvinder udvikler mere end venskabelige og almindelig kærlige følelser for hinanden, måske fordi Ana i forvejen er følelsesmæssigt underernæret, men så pludselig oplever en varme fra Janis, som hun ikke har oplevet fra andre. Sideløbende genoptager Janis forholdet til Auturo, så selve de kærlighedsmæssige og seksuelle relationer fremstår ret rodede og forholder sig ikke til, hvor vidt de er moralsk i orden. Ligeledes virker sammenkædningen af den historiske ramme om borgerkrigen og så den nutidige historie om mødrene ikke fuldstændig overbevisende, - det er, som om sammenhængen bliver, ja, usammenhængende og lidt søgt. Historien om moderskabet kunne godt have stået alene; det er som om instruktøren og manuskriptet vil for meget.

At turde se fortiden og sig selv i øjnene
Filmens pointe er, at sommetider er man nødt til at se både fortidens uhyggelige sandheder og nutidens traumatiske sandheder i øjnene for at komme videre. Ligene skal både konkret og i overført betydning graves op. Selv om man mister meget, behøver man ikke at miste sig selv. Samtidig er filmen en hyldest til moderskabet, og det er det, der kommer til at stå stærkest. Penelope Cruz spiller Janis, og hun gør det med så meget intensitet, kompleksitet og troværdighed, at man om ikke andet skal se filmen alene for hendes præstation, for den er fremragende. En rolle som hun fortjent blev Oscar-nomineret for.

Filmen er kommet på dvd og blu-ray.

---